JEG SAVNER..

TIDEN FLYVER om 23 dage ‘jetter’ jeg til Danmark, noget som jeg glæder mig enormt meget til. Jeg har ikke været i Danmark siden december mdr. og frosten bed i næsen, og vi holdte jul i Nordhavn. Jeg plejer at være hjemme til påske, men da vores venner kom på besøg, droppede vi at vende snuden den vej. Der er rigtig mange ting, man godt kan savne når man bor ude, og specielt et sted som Asien. Det er en liga for sig selv, men ikke på en dårlig måde. Bare ting man tænker over.
TING JEG SAVNER:
#1 Jeg savner den blå himmel, en rigtig is-blå-himmel af slagsen, som viser skyerne som små vatrondeller, hvor man kan indånde den friske luft helt ned i lungerne, uden af hoste og være i tvivl om det er haze eller andet godt der bliver brændt af.
#2 Jeg savner lige at kunne køre hen og besøge mine veninder (i bil), og bare lige droppe forbi til en kaf’ – specielt nu, hvor jeg er blevet tante til lille Elenora eller Elli som jeg kalder hende ♥ Nok noget af det første jeg skal når jeg kommer hjem, det er hen og kysse på hende❤️
#3 Jeg savner at cykle, ikke at jeg gjorde det hele tiden (og her behøver du ikke komme med nogle smarte kommetarer M) men bare friheden i det. Hvis man cykler her, så er det 99% sikkert, man bliver kørt ned. Med mindre man bor på Sentosa.
#4 Jeg savner at gå ind på et offentligt toilet, hvor der ikke er nogen der har stået på toiletbrættet og pisset stående, og urinerede ud over hele toilettet, for så at forlade gerningsstedet, som om intet var hændt. Død med kølle – og mølle.
#5 Jeg savner at købe friske blomster, til en pris, som du reelt kan betale, og ikke måtte tage et valg om det er blomster eller spise paste med ketchup hele ugen.
#6 Jeg savner at købe en salat fra Fredco´s deli, med kylling og linser, og så lige fråse med en friskpresset juice. Jeg savner i det hele taget, de mange sunde muligheder der er i København. Her er det mest Asian Delight Street Food and me not likey.
#7 Jeg savner at vågne i ‘Havnen’ og sidde og drikke en kop kaffe, rigtig tidligt om morgenen, og nyde udsigten og følelsen af, man er på cruise. Gud hvor jeg savner den lejlighed.
#8 Jeg savner at købe Se&Hør og en 3-dobbelt pakke lakrids Stimorol tyggegummi på tanken, og tage det som det mest naturlige i verden.
#9 Jeg savner at spise en onsdags snegl, selv på en mandag. Jeg savner Lagkagehuset – men ikke deres priser. Jeg savner Kathrine´s langtidshævet græskar boller. Jeg savner at spise et stykke frist rugbrød med tartar og rå æggeblomme. Jeg savner at spise så mange poletter, at jeg får dårlig mave. Jeg savner en Dansk Netto eller Lidl, jeg savner at købe frugt, hvor jeg aldrig er i tvivl om det er sprøjtet med noget, jeg kan blive syg af..!
#10 Jeg savner at have en striktrøje på, og jeans – hvis jeg stadig kan passe dem. Damn alkohol. Jeg savner at vinden bider lidt i ansigtet og man kan gå i seng i pyjamas, uden at koge som et æg. Jeg savner at sidde på en cafe udenfor, og nyde en god kop kaffe. Jeg savner at gå uden at svede. Jeg savner at have et hår, som jeg nogenlunde kan styre, og ikke altid ligne en høstak.
Men ellers så har jeg det sku meget godt – jeg ville være et skarn hvis jeg klagede ❤️
XX
R
Vi savner bare DIG! <3 <3