
JEG ER IKKE HELT SÅ KLUMPE DUMPET SOM JEG SER UD Jeg er gået all in på maden her i Singapore lately. Jeg står i køkkenet dag ud og dag ind (okay, næsten). Men i dag har jeg lavet:
Havregrød med kanel/æblemos + chiagrød til Bella, med friske frugter. Tilsat min egen hjemmelavet müsli. Så har jeg bagt glutenfri boller med grove ris og alt hvad jeg ellers havde i skufferne. Kogt en fon på kyllingerester fra i går – og nu er jeg ved at lave frikadeller fra Valdemarsro (HER) som vi skal have at spise til aftensmad. Jeg fik pludselig en følelse af jeg var faldet totalt af på den, for hvis der er noget jeg hader helt vildt, så er det spørgsmålet ‘hvad skal vi spise i aften’..ARGHHHHHHH.. DOLF bliver så træt af det spørgsmål!!!! 🔥
Så nu prøver jeg at være lidt mere organiseret og lave noget der er lidt mere spændende, så det hele ikke bliver så kedeligt for Bella og M. Selvom Bella kun gider at æde noget der rimer på kulhydrater.
Er jeg den eneste mor med det problem?? JEG ER VED AT BLIVE SKØR!
Det eneste hun gider at spise er agurk, frugt, pasta, risengrød, pizza, tomatsuppe & brød. Jeg fatter det virkelig ikke når jeg spiser så varieret og hun ser jeg spiser fra regnbuen. Hvordan er jeg så endt her???
Hvad får jeres børn med på madpakken, for jeg er godt nok ved at løbe tør for ideer ; (
Hjælp lige en mor ‘out’ 🤘🏼
XX
R