EN PAGT OG EN ILLUSION..

b081af8c-143f-42e0-a413-e2fa0d3b0604

NÅR MAN RAMMER BUNDEN man siger det er så godt at tage en ferie. Få slappet lidt af og renset tankerne. Ellers Tak! Det vil jeg nu ikke give de kloge mennesker ret i der har påstået det. For her har man bare alt for meget tid til at tænke over tingene og livet, og hvor uretfærdigt det er.

Hver morgen når jeg vågner, så har jeg det som om jeg bare har drømt de sidste 5 uger, men når jeg så lige får mærket efter, så går det op for mig, det var ikke et ondt mareridt. Min far er gået bort – og værst af alt, det er en permanent situation. Det kommer aldrig til at blive anderledes. Jeg kan ikke gøre noget ved det andet end bare at følge med på denne rejse, hvor jeg hver dag er tvunget til at få revet mit hjerte ud på ny, når jeg slår øjnene op!

Jeg har været en del ‘blue’ her i Phuket, for selvom jeg aldrig har rejst her med min far, så var han kæmpe fan af Thailand. Jeg kan lige se min far sidde og spise på en af de lokale restauranter med en kold Singha øl, og spise en Pad Thai eller hvad han ellers ville vælge – og når den søde thai dame, så kom og spurgte på gebrokken engelsk om min far var ‘finish’ så ville han returnere hendes spørgsmål med ‘No I’m danish’ den har han nok sagt de sidste 35 år af mit liv, og selv grint lige så højt af hans egne jokes – eller ‘english is my nest best’ og trust me, det var det ikke 😂 Bella lærte hendes morfar mere engelsk end han havde lært i folkeskolen. Men han var aldrig bange for at lære ‘det gamle røvhul’ ❤️

Jeg har lavet en pagt med mig selv om, jeg tager min far med ud og se verden – og denne gang der krydser vi vores bucketlist af her i Phuket. Jeg har husket at smøre ham ind i solcreme, han bliver nemlig så hurtig forbrændt😂

Forhelvede farmand jeg savner dig.

#huskatgrinemensdugræder #farmandpåtur

XX

R

VI STIKKER SGU AF..

Buksedragt MANGO (str. medium fordi jeg er lang) // Taske ZARA // Slippers RUBI // Solbriller

OG SÅDAN ER DET I skrivende stund, har jeg lige taget en ‘ryge’ pause fra pakningen. Jeg ryger ikke, så man kan også kalde det en kaffe-blogge-pause. Vi rejser sgu til Phuket i morgen, og tager os en velfortjent pause fra det hele, synes at 2018 har smidt en del lort i hovedet på os, så nu siger vi mic drop!
Den 26 marts skulle jeg have været til Phuket med Bella, og mødes med min veninde Gitte, da hun var der med hendes familie – men som i ved, så havde min far andre planer for mig. Så efter 1 1/2 time i telefonen med Singapore Airlines og hotellet, fik jeg aller nådigst lov til at ombooke det hele, hvis jeg lige kunne sende bevis på min far altså var død. Noget syret at sende en dødsattest afsted på en mail, som var det en formula til Bella´s skole. Den skulle jeg lige sluge.

Manden hos Singapore Airlines, var bare rigtig sød, og det var han virkelig – han skulle bare ikke have afsluttet vores noget så gode (lange) samtale af med at sige til mig ‘Sorry for your loss – but death is apart of life‘ Behøves jeg sige mere? Han ville også gerne lige ha´at jeg blev hængende på telefonlinien, så jeg kunne udfylde en tilfredsheds undersøgelse, og det havde jeg sgu også gerne gjort, men mit humør dalede en anelse efter hans kækrøvs kommentar. Det skal man bare stoppe med at sige. Som i fuldstændigt og helt!!!

Men alt er LOVE vi rejser i morgen i 4 dage, og så skal vi kun tænke på, om hvilken slags kolde øl vi ønsker, og om Bella skal have ketchup til hendes fritter.

Det bliver så godt, og jeg håber jeg kan tjekke ind og poste rigtig træls billeder af at solen skinner ❤️

Tak for jeres støtte♥

XX
R

 

MINDERNE KAN INGEN TAGE FRA MIG..

img_7790

Billedet er taget i Oslo den 5. Oktober 2014 da jeg besøgte ham, hvor han boede, sammen med Rock, Mie og Kat❤️

DEM VIL VI ALTID HA´ FARMAND min gamle veninde Erika skrev den sødeste besked til mig forleden dag, faktisk den 23 April, da det var 1 måned siden min far var gået bort. Hun kendte ikke min far særlig godt, da vi var tætte veninder, der gik vi på handelsskole, og der slæbte jeg jo ikke ikke så mange veninder med hjem, der hang man mere ud alle mulige andre steder end hjemme ved sine ‘lame’ forældre. Men hun skrev en lang liste over de ting hun kunne huske med min far, og det var simpelthen den varmeste besked jeg længe har fået – hun sluttede sin besked af med at skrive ‘Husk Rikke, minderne kan ingen tage fra dig’ og hold fast hvor har hun bare ret.

Jeg var så taknemmelig for hun sendte den besked, og ikke valgte at ‘gå over på den anden side af vejen‘ men face mig, selv når hun vidste jeg var på mit laveste i livet. Det vil jeg for altid elske hende for❤️

Hjernen er jo en sjov størrelse, og hjertet sin helt egen herre. For man står i dag, og det eneste jeg kan huske er gode minder – også selvom der vitterligt har været mange mindre gode, men sådan er livet jo. Vi går nok ikke igennem livet uden at støde hovedet mod en mur fra tid til anden – og specielt hvis man ligner hinanden som person, så clasher den ekstra meget.

Men jeg kan vitterligt kun huske alle de positive ting, det er som om min hjerne bare har slettet alt hvad der har gjort ondt, og heldigvis for det. For ellers kunne man rende hele livet og hænge sig i dårligdomme, og bade i selvmedlidenhed, og hvad hjælper det, når den ene person ikke er der mere?

Men minderne kan ingen tage fra mig, og slet ikke disse: 

Der er ingen der kan tage fra mig, at jeg drønede rundt på knallert med min far, da jeg var på Bella´s alder, og vi skrålede ‘En snegl på vejen, er tegn på regn i SPANIEN‘ den sidste del, skulle gerne skriges.

Der er ingen der kan tage fra mig, at min far slukkede for det varme vand hvis han mente jeg havde været for længe i bad, så stod man der med shampoo i sit hår, og råbte og skreg’ 😂 Så forbarmede han sig alligevel over en til sidst.

Der er ingen der kan tage fra mig, at vi hele vejen til Italien lyttede til ‘Eros Ramazzotti’ fordi han havde glemt alle de andre CD´er derhjemme, og jeg nok ærligt ikke har lyttet til hans musik igen, det blev lige for meget efter 2800 km 😁

Der er ingen der kan tage fra mig, at min far lavede mig et 10 meter langt roulade tog, med lakrids pladespillere som hjul, og pyntede det som var han verdens sejeste konditor, og alle i børnehaven var så misundelig over, han havde lavet det KUN til mig.

Der er ingen der kan tage fra mig, at min far har lært mig at svejse en femmer fast til fortovet lige ved busstoppestedet, så vi kunne stå oppe i stuen, og grine over alle dem, der prøvede på at samle den op OG der var maaange. Jeg sidder bare og griner nu. Og det skal lige siges, den femmer var måske der i over 1 år. Det var verdens bedste joke.

Der er ingen der kan tage fra mig, at min far borede 1erne ud på terningerne til vores Ludo spil, og fyldte dem med bly, så på hans sæt terninger slog han 6´er hele tiden.. Fuck det var sjovt, der gik flere mdr. før jeg fattede hvad han havde lavet. Epic!

Der er ingen der kan tage fra mig, min far han var den sjoveste jeg kender, og den vildeste til ‘one liners’, han tog så meget pis på alle mine veninder, og de elskede at komme hjem til os, for der var altid fis og ballade, og hvem elsker ikke det?

Der er ingen der kan tage fra mig, at min far og jeg, vi delte en stor kærlighed for boksning, og specielt Mikkel Kessler. Jeg inviterede altid min far ud og se boksning, når han boksede, og det var vores ting sammen. Så spise vi på Rio Bravo i København, og som M kalder for ‘Den Fynske Ambassade’ fordi vi hellere ville sidde i sadlerne og slamme fadøl, end at spise en fancy middag på en posh restaurant. Det var bare ikke mig og min farmand.

Der er ingen der kan tage fra mig, at min far fik den grimmeste tatovering hvor der stod ❤️BELLA❤️ og min bror og jeg kom også på senere. Tak for det farmand. Er stadig sikker på, det er en blind tatovør der havde lavet dem😂 Classic my dad!

Der er ingen der kan tage fra mig, når jeg høre Super Tramp med ‘The Logical Song’, så tænker jeg på ham, og på min barndom. Det var også derfor jeg valgte lige præcis den til hans bisættelse, fordi jeg vidste den ville han have elsket. For sådan var min farmand. Elskede musik.. Ikke for højt, for det kunne han ikke holde ud i hovedet, men musik skulle der til.

Der er ingen der kan tage fra mig, at min far lavede en æblekanon til min bror og jeg, hvor man skulle fylde den med hårlak, og så skulle man sætte ild til den, så kunne man skyde et æble ud, flere 100 meter.. Han havde så bare ikke lige tænkt på, min bror er en freaking teknik nørd, så han havde brugt den uden han fik lov, og det endte med den eksploderede i hans ansigt, og jaaaa… Lad mig sige, det var noget med lugten af brædt hår, ingen øjnbryn, og han måtte på sygehuset og sidde i et badekar, hvor han blev kølet ned i flere timer. I dag kan man grine af det, men dengang, der tror jeg min far sov på sofaen. Der var mor ikke glad 😝

Der er ingen der kan tage fra mig, min far har lært mig at lave mad. Han var vitterligt den bedste til det, og jeg elskede at bare stå og se på ham – at han så brugte ALT hvad der var i køkkenet, det var bare en lille udfordring mente han, også selvom han brugte selv kagerullen, når han skulle lave sovs. Men nøj hvor kunne han stå der i køkkenet hele dagen.

Der er ingen der kan tage fra mig, jeg ikke måtte låne min fars bil da jeg fik kørekort, og hvis jeg aller nådigst fik lov til at låne hans varevogn, så var det som om, han bare havde vidst jeg skulle låne den, for der var ALDRIG benzin på den.. Som i aldrig! Han må sgu ha´været synsk 😛

Der er ingen der kan tage fra mig, min far han satte en tåregas op ved min hoveddør i Søndergade i Odense, for nu var jeg jo flyttet til storbyen, og den var dødsens farlig. Altså 32 km fra Nyborg var jeg flyttet hen. Ren jungle!

Der er igen der kan tage fra mig, at jeg kommer til at savne ham hver eneste dag, resten af mit liv – men jeg har skrevet dagbog siden han gik bort, og jeg håber en dag, jeg kan udgive den, så den måske kan hjælpe andre der pludselig står i samme sorg, og tæppet bliver revet væk under dem❤️ Så skriver til ham hver dag, så han ved hvordan jeg har det. Skriver om følelser, hvad jeg tænker og laver, og minder jeg har fra min barndom. Jeg ville ønske han kunne læse den, så kunne vi måske forstå hinanden bedre. Måske flere ting ville give mening i livet.

Pas godt på Jeres forældre, også selv når de er pisse træls, for det er de til tider. Måske oftere end de er tålelige. Men de er vores forældre – det er lige gyldigt hvor gamle vi bliver, så vil vi altid være deres børn, og de altid vores forældre. It´s magic💥 Sæt pris på dem, ring til dem selv når livet bliver for travlt. Man vil altid sidde tilbage med den dårlige smag i munden over, man ikke lavede det skide opkald, eller tog den sidste gang de ringede.

Elsk dine forældre, for de er dine forældre 💞

XX
R

Sorry for, jeg er en dvæler disse dage. Men jeg skriver fra hjertet, og det er dét her, der er mig på sinde♥

NÅR BLOMSTER SIGER MERE END TUSINDE ORD..

tempimageforsave

DER ER SÅ MANGE TING MAN KAN GØRE FORKERT men blomster er ikke én af dem. I dag ringede det på døren, og op kom en mand med blomster i elevatoren. Jeg troede først han var gået forkert, men da jeg sagde til ham på meget barnligt engelsk ‘NO, MY NAME IS RICKY‘ ja det hedder jeg altså herude, så sagde han til min store overraskelse ‘YES Madam, these are for you‘ SAY WHAT? Jeg har ikke set en dusk i 3 år, ej hellere, når M har gjort noget forkert, og det sker ret tit, hvis I spørger mig😋 Blomster har nemlig samme pris, som vægten i guld, så det er ikke så tit sådanne en smuk buket har stået på mit bord. Men i dag skulle være dagen, og så fra nogen jeg slet ikke havde forventet. Min venindes forældre, som aldrig har mødt min far, men som bare ville sende deres tanker til mig, det er sgu da kærlighed fra 2 mennesker til et andet ❤️

Der er så mange ting, man kan sige forkert, til et menneske der har mistet en de elskede. Jeg kan nævne bare én…

‘Hva´så Rikke, er du ved at være ovenpå igen?’ !!!!!!!!

Ovenpå?? Fra hvad? Det lyder som om, man har haft vand i kælderen og huset har været under renovation de sidste 2 mdr. Ovenpå??? Nej det er jeg sgu da ikke, og det kommer jeg ikke til at være den næste lange stykke tid, og måske aldrig! Jeg har mistet min far. Min far, det er nok noget af det tætteste det kommer  – og selvom ham og jeg, har været på en rigtig lang rejse de sidste 5 år, så er der 700 ting der hele tiden er i ens tanker. Fik jeg sagt for meget, fik jeg sagt for lidt? Fik jeg krammet ham nok, fik jeg fortalt ham jeg elskede ham nok. Vi kører the blame game, og smerten går jo ikke væk, bare fordi der er gået 1 måned.

Tanken om aldrig at se ham igen, og aldrig høre hans stemme sige ‘Hej Rikke, det er far‘ også selvom der er nummerviser på en telefon, så skulle han altid lige sige det var far, bare for at være sikker på, jeg vidste det ❤️ Eller ‘Du ser dejlig ud skat‘ det var han rigtig god til at sige.. Hvem skal nu sige disse ting til mig?

Alt er forevigt forandret. Jeg er ikke den person jeg var for 1 mdr. og 1 dag siden. Hun forsvandt den 23 Marts, da min far tog afsted før mig. Noget af hende døde også der, og den del kommer aldrig tilbage, for den tog han med sig. Måske hans måde at tage et lille stykke med af mig, dog ville jeg ønske jeg kunne få det tilbage. For den skal der lige nu er her, hun har ingen svar på de spørgsmål hun står tilbage med. Hendes glæde er svær at skimte, og hendes humor er for nu, sat lidt på hold. Selvom jeg prøver at være stærk for Bella, så knækker jeg også når jeg bliver overvældet af følelser. Hun skal også se sin mor ked af det, hun skal dog bare have det i små doser, for hun har sin egen sorg hun skal finde ud af, og den skal ikke kvæles med min. Men hun kan altid komme til mig og snakke om morfar, og det gør vi hver eneste dag, når tankerne på ham lander.

Jeg vågnede kl 4 i nat og bare lå og tænkte på ham. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor han mon er. Min far var ikke en troende mand, han troede ikke på noget, han ikke kunne holde på i begge hænder. Det sagde han altid, derfor var han heller ikke del af folkekirken. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når jeg skriver det, for det er så langt fra mig, men så meget min far. Han gik sine egne veje, og ingen kunne stoppe ham, ikke en gang mig❤️ Jeg har hadet ham for det til tider, men nu hvor han er borte, så er det noget af det jeg tænker tilbage på med en varme i hjertet.

Min far var sin egen, og jeg kan ærligt ikke være sur på ham. Han har gjort mange dumme ting, og endnu flere rigtig dumme ting. Men han var min far, og han var Bella´s morfar – og han var pisse sej. Jeg elsker ham endnu mere nu hvor han er borte, end jeg fattede jeg gjorde, da han var her. Jeg har hørt så mange fantastiske historier om ham, som alle hans venner har delt med mig, de har varmet mit hjerte og tegnet et billede af ham som mand, og som en rigtig god ven. Han var et rigtig godt menneske, og jeg er taknemmelig for, jeg er en del af ham. Når jeg kigger på Bella, så kan jeg også se små dele af ham, selv hendes små tæer ligner hans😂 Han er alle steder, han er en del af os, og han er med os, det må vi glæde os over, når det nu ikke kunne være anderledes.

Jeg griner mens jeg græder farmand, præcis som jeg lovede dig.

Tak for ALLE jeres beskeder, jeg har lært hver og en, og svarer når jeg lige har fået lidt energi. Men de varmede allesammen💋

XX
R

NÅR INTET ER SOM FØR..

HERE WE GO Jeg har i noget tid gået og tænkt over det her indlæg – Om jeg overhovedet skulle skrive noget, eller bare lade den ‘passere’ og æde min sjæl op indefra. Men det ville bare være så forkert, og selvom noget af min familie nok ville sætte pris på jeg holdte det til mig selv, så kan jeg bare ikke. Det ville ikke være rigtigt for mig, for vi har alle forskellige måder at dele glæde og sorger på, og finde ud af, hvordan man skal komme videre i dét, der nu er en ‘ny slags normal’.

Så her er sandheden. For præcis 1 måned siden, der mistede jeg min farmand. Jeg får helt en klump i halsen bare af at skrive det. For man kan godt bilde sig selv ind, det ikke er sket, og han bare er i Danmark, og har travlt med at arbejde, og så snakkes vi ved om 1 måned eller 2, som vi plejer. Men når jeg ‘vågner’ og mærker efter i hjertet, så ved jeg godt det er sandt. Min far er borte, han er her ikke mere, og han kommer aldrig tilbage. Auuuch, lige i hjertekulen. Men jeg har brug for at dele det med jer, for jeg har brug for at snakke med nogen om det her, som har prøvet det samme som mig, for jeg ved for første gang i mit liv ikke hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg ved det simpelthen ikke.

Jeg har haft dage hvor jeg slet ikke har grædt, og jeg har haft en hel uge hvor jeg bare har hylet. Jeg har haft dage hvor det har været lidt af det hele. Og jeg har haft dage, hvor jeg slet ikke har haft lyst til at stå op. Jeg er knust. Jeg kan ikke forstå tanken om, jeg nu aldrig skal høre en af hans enormt dårlige jokes mere, eller Bella aldrig skal gå hånd-i-hånd med sin morfar igen. Det er så urimeligt. Det er ikke fair. Men det er jeg nok ikke den eneste der har følt eller lige nu føler. Jeg ved jeg ikke er alene, og jeg ved jeg ikke er den eneste i verden der har oplevet at miste. Men lige nu, der føler jeg mig bare så alene – også selvom jeg er i et rum med 100 mennesker.

Der er ingen der ved, hvordan det føles at miste, med mindre man selv har prøvet det.  Jeg har først nu forstået min veninde, der har mistet sin far for 4 år siden. Gud hvor jeg forstår hende, jeg ville ønske jeg ikke gjorde, men det er nu en realitet, at det gør jeg. Fra nu af er jeg Rikke der har mistet sin far ; (

Min far blev 55 år gammel, vi vidste ikke han fejlede noget, andet end små ting, som vi jo alle kæmper med. Han gik bort på sin fødselsdag, efter han lige ville tage en lur, da han var lidt træt. Han vågnede bare aldrig igen. Så vi har ingen varsling haft. Vi har ingen tid haft med ham, hvor vi lige kunne vænne os til tanken. Han er bare blevet revet væk fra os. I kan nok tænke jer til, hvordan min flyvetur på 13 timer hjem til danmark var. Det ønsker jeg ikke for min værste fjende.

Derfor har jeg været så blue de sidste mange uger. Nu ved i hvorfor mit overskud ikke har været til så meget, hvorfor jeg intet sjovt har haft at dele – Dog har jeg faktisk fundet trøst i at skrive på bloggen, også selvom jeg ikke har delt så meget af mig selv. Måske nogle af jer allerede havde tænkt jeres tanker om hvad der var sket, eller nogen kun gisnet. Men her er sandheden, og det ville være forkert ikke at dele min største sorg med jer, for så var jeg ikke sand mod mig selv og min måde at være ærlig på, og jeg var slet ikke sand mod min far, for han elskede min blog – også selvom han kaldte den en ‘Blok’ men hvem hænger sig i petitesser? Han sad hver morgen og drak sin morgenkaffe, og læste mine indlæg. Det var nu meget sødt synes jeg ❤️ For det var jo ikke ligefrem fordi han manglede et par nye stilletter eller en strik fra ZARA. Men det var hans måde at følge med i mit liv på, og så er det jo heller ingen skam at følge med på modescenen 😂

Min far har altid sagt ‘det er vigtigt at grine mens man græder’ og det har jeg tænkt mig at gøre, for the end of the day, der har jeg også min egen lille familie jeg skal passe på, og en datter der selv er knust over hendes morfar er væk, så det er en hårfin balance alt det her. Men én ting vi har aftalt det er, vi må aldrig stoppe med at snakke om morfar, den slags familie er vi ikke, og det kommer vi aldrig til. Han har sat så dybe spor i vores liv på godt og ondt, og i vores hjerter, og han vil aldrig blive glemt.

Og jeg vil altid være fars pige, I dag, i morgen og for evigt. Han sagde altid jeg var ‘hans livs lys, hans lampes petroleum’ og det tager jeg med mig, specielt til de dage, der er ekstra svære❤️

Sov godt farmand.

XX
R