VI STIKKER SGU AF..

EN PAGT OG EN ILLUSION..

b081af8c-143f-42e0-a413-e2fa0d3b0604

NÅR MAN RAMMER BUNDEN man siger det er så godt at tage en ferie. Få slappet lidt af og renset tankerne. Ellers Tak! Det vil jeg nu ikke give de kloge mennesker ret i der har påstået det. For her har man bare alt for meget tid til at tænke over tingene og livet, og hvor uretfærdigt det er.

Hver morgen når jeg vågner, så har jeg det som om jeg bare har drømt de sidste 5 uger, men når jeg så lige får mærket efter, så går det op for mig, det var ikke et ondt mareridt. Min far er gået bort – og værst af alt, det er en permanent situation. Det kommer aldrig til at blive anderledes. Jeg kan ikke gøre noget ved det andet end bare at følge med på denne rejse, hvor jeg hver dag er tvunget til at få revet mit hjerte ud på ny, når jeg slår øjnene op!

Jeg har været en del ‘blue’ her i Phuket, for selvom jeg aldrig har rejst her med min far, så var han kæmpe fan af Thailand. Jeg kan lige se min far sidde og spise på en af de lokale restauranter med en kold Singha øl, og spise en Pad Thai eller hvad han ellers ville vælge – og når den søde thai dame, så kom og spurgte på gebrokken engelsk om min far var ‘finish’ så ville han returnere hendes spørgsmål med ‘No I’m danish’ den har han nok sagt de sidste 35 år af mit liv, og selv grint lige så højt af hans egne jokes – eller ‘english is my nest best’ og trust me, det var det ikke 😂 Bella lærte hendes morfar mere engelsk end han havde lært i folkeskolen. Men han var aldrig bange for at lære ‘det gamle røvhul’ ❤️

Jeg har lavet en pagt med mig selv om, jeg tager min far med ud og se verden – og denne gang der krydser vi vores bucketlist af her i Phuket. Jeg har husket at smøre ham ind i solcreme, han bliver nemlig så hurtig forbrændt😂

Forhelvede farmand jeg savner dig.

#huskatgrinemensdugræder #farmandpåtur

XX

R

3 kommentarer

  • Julie

    Kære Rikke.
    Det gør mig så uendeligt ondt med din far. Jeg mistede min far til kræft for snart 3 år siden og selvom det slet ikke kan sammenlignes fordi jeg havde tid til at forberede mig på at miste ham, så kender jeg lidt de følelser du går igennem.

    Der findes ingen ord, som kan fjerne din sorg! Og du skal i den grad have lov til at sørge – det er en del af det at miste.
    Men en ting vil jeg dog sige; Selvom savnet aldrig forsvinder, så bliver savn til smukke minder og efter det første år, hvor man skal igennem alle de hårde mærkedage, så lysner det lidt forud.

    Alt det bedste til dig og din lille familie <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Kære Rikke
    Jeg kender dig kun herfra bloggen og Instagram og har fuldt i mange år nu.

    Jeg synes det er helt utroligt at du kan finde energi til at skrive midt i sorgen. Du er mega sej!
    Jeg håber at du kan fornemme kærligheden til dig fra dine læsere i denne tid. Du er fantastisk for du skriver ærligt om dig selv, din familie og dit liv.
    Tusind tak fordi vi må følge med.
    Jeg er helt sikker på at din far nyder at følge dig og at være med på din rejse ud i verden ❤️
    Pas på dig selv. Kh Henriette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Hej Henriette,

      tusinde tak for dine søde ord, de varmer bare sådan i en rigtig svær tid💋 Jeg fornemmer alt den kærlighed der bliver sendt min vej, det er rigtig dejligt, specielt i en verden, hvor kommentarer ikke bliver sendt så ofte mere – så lever jeg af dem, også derfor jeg kan overskue at skrive på bloggen.

      Tak for din besked, den gav mig varme i hjertet

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VI STIKKER SGU AF..