VI STIKKER SGU AF..

Buksedragt MANGO (str. medium fordi jeg er lang) // Taske ZARA // Slippers RUBI // Solbriller…
OG SÅDAN ER DET I skrivende stund, har jeg lige taget en ‘ryge’ pause fra pakningen. Jeg ryger ikke, så man kan også kalde det en kaffe-blogge-pause. Vi rejser sgu til Phuket i morgen, og tager os en velfortjent pause fra det hele, synes at 2018 har smidt en del lort i hovedet på os, så nu siger vi mic drop!
Den 26 marts skulle jeg have været til Phuket med Bella, og mødes med min veninde Gitte, da hun var der med hendes familie – men som i ved, så havde min far andre planer for mig. Så efter 1 1/2 time i telefonen med Singapore Airlines og hotellet, fik jeg aller nådigst lov til at ombooke det hele, hvis jeg lige kunne sende bevis på min far altså var død. Noget syret at sende en dødsattest afsted på en mail, som var det en formula til Bella´s skole. Den skulle jeg lige sluge.
Manden hos Singapore Airlines, var bare rigtig sød, og det var han virkelig – han skulle bare ikke have afsluttet vores noget så gode (lange) samtale af med at sige til mig ‘Sorry for your loss – but death is apart of life‘ Behøves jeg sige mere? Han ville også gerne lige ha´at jeg blev hængende på telefonlinien, så jeg kunne udfylde en tilfredsheds undersøgelse, og det havde jeg sgu også gerne gjort, men mit humør dalede en anelse efter hans kækrøvs kommentar. Det skal man bare stoppe med at sige. Som i fuldstændigt og helt!!!
Men alt er LOVE vi rejser i morgen i 4 dage, og så skal vi kun tænke på, om hvilken slags kolde øl vi ønsker, og om Bella skal have ketchup til hendes fritter.
Det bliver så godt, og jeg håber jeg kan tjekke ind og poste rigtig træls billeder af at solen skinner ❤️
Tak for jeres støtte♥
XX
R
Kære Rikke,
Jeg har efterhånden fulgt dig et lille stykke tid og ynder indimellem at kommenterer her på bloggen eller instagram. Jeg havde oprindeligt egentlig tænkt at j ikke ville sende mine kondolencer i forbindelse med dig og din families alt for tidlige tab, da det jo er noget meget privat. Men dine opslag omkring sorgen og tankerne har også sat en masse tanker igang hos mig, og det vil jeg gerne takke dig for.
Jeg bor selv i Sydney, langt væk fra min familie i Dk. Min far og jeg har aldrig haft et synderligt tæt forhold. Han er som mænd af hans generation jo nok er flest: man taler ikke så meget om tanker, følelser osv. Med årene er vi dog blevet bedre til at vise omsorgen i form af kram og smil.
Især dit opslag omkring hvordan din far fulgte med i din blog har spiret en ide i mig om at det måske er på tide at j gør lidt mere ud af og kommer igang med at blogge – i håbet om at inddrage ham mere i mit liv og færden.
Så egentlig vil jeg bare gerne takke sig for at turde dele ud af dig selv, både de gode og meget meget triste sider. Jeg er sikker på at din far altid vil være med dig og jer, des uagtet at han kun troede på håndgribelige ting.
De varmeste hilsner
Louise
Ps. Jeg kan også anbefale at lytte til podcasten: Far, der er noget vi skal tale om – af Thomas Skov