DET ER MANDAG // JEG FORSTÅR DET IKKE..

DET ER MANDAG.. Og jeg har liiiige fået løn… Eller.. Nej det har jeg så ikke, men jeg har gjort noget andet. Jeg har nemlig undret mig. Igen. Der er altid ting jeg undrer mig over på min vej, ting der ikke giver mening. Noget som jeg støder på i min hverdag her i Asien eller generelt, og det har jeg skriblet lidt om. Faktisk 10 af dem.
#1 Mænd i Speedo´s, det tricker mig bare helt vildt. Jeg får nærmest ticks når jeg ser det – og specielt her i Asien, der har de asiatiske mænd en tendens til at have ‘cykelshorts’ på som badebukser.. Det magter jeg slet ikke. Man kan jo se det hele…eller mangel på samme!! Det er og bliver aldrig en badebuks der er sex i og det gør ikke nogen noget godt! Stop det. Hvis du ikke er elitesvømmer og har tænkt dig at vinde gul til OL næste gang, så skal du IKKE have dem på..!
#2 Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Kvinder der mener at leggings er det samme som bukser. Det er det IKKE, og slet ikke 3/4 leggings under en kjole. Enten har du kjole på, eller du har bukser på, du må bestemme dig. leggings under en kjole gør/ og syner at dine ben er kortere og du kommer til at se større ud end du er. Leggings er IKKE bukser. De kræver en oversize tee henover bagdelen, og et par ultra fede sneaks, hvis du skal slippe afsted med at have sådanne nogle på. Det er en hårfin grænse. Så medmindre det er træningsbukser, så don´t cross the line ; )
#3 Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke er blevet CSI agent (…eller retsmediciner) jeg elsker alt ved det – jeg kunne se film om det hele tiden. Til M´s store skræk. Tit lægger han sig til at sove, med de sidste ord ‘du er simpelthen så klam Rikke, fatter ikke du kan se på det dér‘ – og så putter han en pude hen over hovedet (på ham selv altså..høhø) så han ikke kan høre lyden fra TV´et og alle de klamme facts de slynger hen over bordet, når de snakker om en mands indvolde, eller andre skavanker. Jeg elsker det. Jeg burde så meget ha´aimet efter bedre karakter på handelsskolen, så jeg kunne have læst videre. Men det blev til en uddannelse i sko & strømper, det er jo næsten lige så spændende.. eller!
#4 Kvinder med tynde ankler. Kvinder med så tynde ankler, at når de tager et par trænings tights på, så fylder de dem ikke ud nede i bunden. Kvinder der ikke får hævede ankler. Kvinder der kan have ankel støvler på, uden at ligne en rulleskinke i læder svøb. Kvinder der kan have snørrer sandaler på.. Baaaaah!
#5 HVORFOR Apple har ændret deres nye telefoner til, man ikke længere kan bruge sine almindelige høretelefoner, og hvis man skal, så skal man bruge den lille hvide dippedut der følger med, og den har man jo altid med sig, når man er på tur.. Nåååårrrhhh nej!!! Død med kølle. Plus man heller ikke kan lade telefonen op, mens man hører til musik! Riksen er ikke tilfreds. Æble forhelvede…
#5 Jeg forstår ikke, jeg har så meget træningsudstyr herhjemme, og forholdsvis også rigtig meget pænt træningstøj – og med alt det gear, der burde jeg have en totalt strandkrop. What happend? Totalt falsk reklame, når man køber et sjippetov med en mega sprød dame udenpå, som har sixpacks – at jeg så ikke også får det. Der står jo ikke noget om, man rent faktisk skal bruge det. Falsk reklame!
#6 Jeg forstår ikke folk der jodler, det er simplethen noget af det mest mærkelige at bruge tiden på, men jeg bliver dog alligevel så gladeligt opstemt, når jeg hører det, og føler straks trangen til at bevæge armen frem og tilbage med en knyttet næve, mens jeg vipper hovedet fra side til side, og føler en kæmpe strøm af glæde, og lysten til at jodle med trækker over mig ♥
#7 Jeg forstår ikke toiletter der bare er et hul i jorden. Så er det jo ikke et toilet. Der må simpelthen være en anden betegnelse for det, så som ‘ hvis du alligevel fortryder dit køb af Birkenstock sandaler (i russkind) så prøv vores urinhul, det er super nemt at tisse på sig selv – OG sine nye sko’ Hej Hej Kina. Fuck off Kina.
#8 Jeg forstår ikke hvordan nogen folk opdrager deres børn, og slet ikke forældre der taler til deres børn og giver dem valg, som var de et fuldvoksent menneske, der kunne tage seriøse beslutninger. JUST DON´T børn skal ikke spørges om en hatfis. De skal bare følge med. Så kan de blive spurgt ‘Du må få en is. Vil du have en chokolade kugle eller en jordbær?’ BUM. Det er de valg i livet de kan administrere. Eller ‘ Du må få pasta. Vil du have parmesanost på eller smør?’ BUM. ‘Du må få en flad. Skal det være på højre kind eller venstre?’ BUM! Stop med at lade børn bestemme. Nå måske!
#9 Hvorfor folk der deltager i Coachella, alle er så latterligt klædt på, og stadig ser så enormt lækre ud og jeg totalt føler jeg går glip af noget. Note to self. Deltag i Coachella inden du dør og har slaske hud. Note to self. Go soon!
#10 HVORFOR der skal være så langt fra Singapore til Danmark. For jeg savner jer sgu pænt meget lige nu og pålægschokolade. Hvorfor har man ikke pålægschokolade andre steder end i Danmark? Det giver jo ingen mening. Pålægschokolade burde så meget være en grøntsag OG på toppen af kostpyramiden, sammen med Nutella ; )
Dejlig mandag Folkens ♥
Mic Drop. Peace. Riksen OUT
Leggings er de bedste bukser! Hilsen hende der bor i USA 😁