ADIOS AMIGOS..

MAN BLIVER ALDRIG FOR GAMMEL TIL AT LÆRE NOGET NYT..

8fc2fd33-89bf-4eea-b294-f11199266900

DE SIDSTE TRE UGER har lært mig en masse ting. Jeg ved ikke om jeg er blevet så meget klogere, for jeg er tydeligvis en ridset plade kan jeg se, siden det er de samme følelser jeg har hver gang jeg rejser hjem, fra en ferie i DK!

Det jeg har lært er:

Jeg skal holde ét arrangement, hvor jeg får set alle de tøser jeg gerne vil se. Så har alle set ‘mig’ i det mindste én gang – og jeg har fået set alle, som jeg elsker rigtig højt, som jeg helst ikke vil skuffe, men som jeg på en eller anden måde alligevel ender med.

Jeg har lært at selvom jeg er i DK 1 uge, 3 uger eller 1 mdr. Så vil det altid føles som jeg ikke har tid nok, og man når aldrig alt det man ønsker.

Jeg har lært at selvom Julen er der hvor man rigtig skal hygge sig, og slappe af, så ender det alligevel med, man trænger til en ferie efter ferie. Vi har simpelthen ALT for mange julearrangementer, det skal vi være bedre til, at skære ned på. Og selvom man gerne vil se alle, så skal man faktisk også huske sin familie. Altså M, Bella og jeg. Vi skal også huske at se hinanden bare os 3. Slappe af i lejligheden og lave absolut ingenting. Det har alle brug for.

Jeg har lært, man ikke kan have gæster non stop siden den 11 Oktober, og så tage hjem på juleferie i 1 mdr – så er batterier simpelthen allerede on LOW. Selvom vi elsker at have gæster❤️

Jeg har lært at vejret er totalt utilregneligt i Danmark, men denne vinter har virkelig været mild mod os, og det har føltes fantastisk #thanku

Jeg har lært at en der bor i Singapore, skal passe på med at tage til Harahorn i minus 16 grader i 3 dage med arrangementer udenfor… ❄️ DAMN… det er koldt😂 Mine læber er som sandpapir efter de 72 timer. Hurra for Pudderdåsernes ALT-I-EN-SALVE og for jeg ikke fik blærebetændelse💥

Jeg har lært man har faktisk en grænse for, hvor mange marcipanbrød man kan spise. Tror jeg er nået grænsen lige nu, og samler appetit til næste gang jeg rammer de danske flader, for de smager bare ‘godt i maven’.

Jeg har lært Bella skal komme før alle andre, og der er ingen der er vigtigere end hende. Nogensinde! (I knew that, men meget godt med en reminder)

Jeg har lært vi drikker ALT for meget alkohol i Danmark når vi er hjemme, og jeg vil resten af Januar SLET ikke drikke én dråbe. Så må se om jeg kan holde det😂

Jeg har lært at jeg burde ha’ shoppet noget mere taxfree mens jeg var hjemme. Jeg har slet ikke købt noget, andet end én creme fra La Mer. Den er tilgengæld også mega lækker, men intet tøj… What the What! Jeg har slet ikke kunne overskue den udsalgskamp, der var på strøget eller i Lyngby St. Center. Kunne ellers godt bruge nogle nye striks i skabene, dem jeg har de er fra 3 år tilbage (Whaaa Whaaa tudefjæs) 😂

Jeg har lært at det ikke er godt for pengepungen vi har fået en Netto i baghaven i Nordhavn. Det er Bellas største kærlighed hun har kastet på den lille gule ‘Hunni’ og deres spotvarer. Hun har købt så mange ting, hun slet ikke vidste hun manglede. Damn u Netto og jeres alt for gode udvalg.

Jeg har lært at der stadig er mange i lufthavnen (og alle andre steder) der går med velcro sandaler OG strømper. STOP. Bare STOP. Tak! Det er lige så lidt sexet som bukser der kan lynes til shorts. Brænd lortet ; )

Jeg har lært, at jeg altid pakker alt for meget i min kuffert. Vi måtte rejse med 180 kg denne gang hjem, og jeg nåede næsten min limit. Men makrel, torskerogn, poletter, tyggegummi, ost, parmaskinke, djungle Vråååål etc. Det vejer bare mere end man regner med 😱

Jeg har lært jeg laver alt for lidt mad når jeg er hjemme i DK, og lige nu, drømmer jeg om en hjemmelavet burger med sweetpotatoe fries. Drømmer drømmer☁️ Jeg skal i hvert fald ikke have Take away i laaaaang tid.

Jeg har lært at der ikke findes en bedre Cool Mint te, som den de sælger i den lille tehandel, som min veninde Kathrine altid køber til mig. Skal så meget hjem og tænde for vores aircon, sidde med min dyne  og drikke Cool Mint ‘all day – EVERYDAY’ ☕️

Jeg har lært jeg eeeeelsker jer alle, og er hver eneste dag, taknemlig for i gider at følge min lille verden.

❤️❤️❤️❤️

XX

R

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ADIOS AMIGOS..