FAR´S DAGS FAR..

HVORDAN ENDTE VI HER // MILEPÆLEN..

MY LION CITY når vi returnerer fra sommerferie i Aug, så har vi nået det magiske tal 2 år. 2 år har vi boet i udlandet – langt væk fra familie, venner og alt hvad vi før kendte som vores hverdag.

Når man lever som vi gør, så starter man helt fra bunden. Lidt som at komme tilbage fra barsel. Man kender pludselig intet længere, og man skal finde sig selv igen. Her skal man skabe en hverdag og en omgangskreds, som man kan kalde sine venner. Jeg ved ikke om jeg bare har vundet det helt store lotteri, men jeg har fået veninder og venner, som jeg for evigt vil huske for dette eventyr vi har haft sammen. Det kan ikke måles med noget, da vi alle har været i samme båd. Vi er alle vidt forskellige, man alligevel SÅ ens 💕

Når man når 2 år, så begynder mange at blive sendt hjem – eller selv vælger det. Folk man er så tætte på, vælger andre veje, og det betyder vi atter må skilles. Jeg tror ikke man kan skabe det vi alle har haft sammen, med andre, på ny og igen. Det har virkelig været magisk. Vi har hjulpet hinanden når det hele blev for hårdt, og man havde brug for en skulder af græde ud ved. Vi har festet sammen, vi har grint sammen, vi har skabt minder sammen – og vi har bare været sammen.

Livet som expat betyder man siger ‘goddag’ og ‘farvel’ til mange mennesker på sin rejse. Nogle rammer én og andre glider stille videre i strømmen med mængden. Jeg har den opfattelse, at man kan lære af alle, og blive en bedre version af sig selv, når man omgåes mennesker man elsker ❤ når man bliver testet på grænsen til det ukendte. Man vokser, man gror og man blomstrer – det har aldrig skadet nogen at blive en bedre udgave, da man i livet konstant er i udvikling.

Man er blevet tvunget til at komme tæt ind på hinanden, og dele ting, som måske ingen gang familie eller tætte relationer har haft viden om. For vi har været hinandens fortrolige❤ Livet som expats er meget mere end trope øer, konstant solskin, palmer og middage ude. Det er meget mere kompliceret end som så, så derfor har vi brug for hinanden. Brug for nogen som vil lytte, og nogen som forstår.

Familie er ikke altid én man bliver født ind i, det er også dem man selv vælger, og jeg har valgt dem. Så selvom vi skilles nu i livet, så er de aldrig glemt i hjertet.

Glædelig sommer Singapore, vi ses igen “til næste år”.

XX

R

1 kommentar

  • Dorthe

    Hej Rikke,
    Jeg ved ikke om du ser denne kommentar, da det er et lidt ældre indlæg. Men jeg faldt lige over din blog og blev grebet og læste videre.
    Særligt dette indlæg fangede mig.
    Jeg og vores familie har selv været expats. Vi boede 8 år i Luxembourg. Det er bare lige spot on, det du skriver. Man kommer til at kende de mennesker man møder, andre expats, på en helt anden måde, end man ellers ville, netop fordi, man bliver en form for familie i det nye.
    Vi nød vores eventyr selvom vi også ofte følte os langt fra alting nogle gange. Især efterhånden som vores 3 drenge kom til.
    Jeg håber I nyder jeres eventyr.
    Venlig hilsen Dorthe

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FAR´S DAGS FAR..