HVORDAN KAN MAN BEVÆGE SIG, MENS MAN STÅR STILLE?

LIVET ER AT REJSE og det er sgu rigtigt. Hvis man bare kunne rejse hele tiden, uden aldrig at stå stille, så ville jeg være meget tilfreds – hvis der altså bare var én der gad at pakke for mig. For det hader jeg, og jeg kan aldrig begrænse mig, dog alligevel altid ende op med alt det tøj, jeg ikke gider at have på, og for lidt sko. HA!

Sjovt, for jeg er typen der søger en rutine, men også hurtigt keder mig. Det er min egen helt store indre struggle. For hvordan kombinerer man det? Hvordan står du stille, mens du bevæger dig?? Det er teknisk umuligt, og nok derfor jeg altid har sådan en uforklarlig uro i kroppen. Lidt ala ‘onde sommerfugle’ men uden de er ude på, at skade nogen. De vil bare så gerne bevæge sig.

Grundet det passer det mig perfekt, når jeg rejser. Om det er Bali eller det helt modsatte Frankrig, jeg finder hurtigt en rytme, og glemmer også meget hurtigt jeg faktisk skal derfra igen på et tidspunkt. Nok derfor jeg elskede mit bloggerliv i Danmark så meget, der var altid run på, og til tider mere end jeg søgte. Men jeg var hele tiden i bevægelse, og intet var det samme.

Min største frygt er nok, at leve et leverpostej liv, hvor alting bare er det samme og samme. Jeg hurtigt keder mig på et ‘normalt job’, for der er de faste rutiner – ja og nogen, der bestemmer over én, det har jeg så også en lille (kæmpe) udfordring med. Autoriteter er som sagt, ikke min bedste ven 🙂 Men sådanne er livet jo, der vil altid være nogen der bestemmer, nogen der har en holdning til hvad man gør, og hvad man ikke må. Om man er barn eller voksen. Altid nogen der bestemmer.

Jeg prøver at sørge for, altid og bevæge mig, men i den forstand at det foregår i ‘familie tempo’, for hvis jeg blæser derud af i ‘damp Rikke’ fart, så taber jeg alle på vejen. Flere af mine veninder, mister tit pusten når de er sammen med mig, da de føler det er en anelse som at køre i overhalingsbanen, med foden på speederen. Jeg har bare virkelig svært ved at ‘sidde stille’.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde finder roen i bare at være, måske den dag jeg bliver voksen – jeg håber det på mange måder, men så igen, så elsker jeg også hende den indre rebel i mig. Hun er sgu meget sjov. Vi har mange interne diskussioner, men i et hvert ægteskab, må man gi’ lidt, for at få lidt 🙂

“Hvis man ikke ændre retning, så ender man det sted, man er på vej hen”

… og det er jo ganske sandt ❤️

Kys fra Syd Frankring

XX

R