DEN SURE BITTERFISSE // KENDER I DET..

(Jeg bliver bare i sengen, hvor jeg ikke kan skælde nogen ud)
SURE KÆLLING.. Kender i det, når vreden ulmer i en, og man næsten ikke kan holde tårerne tilbage, og man ved ikke helt hvorfor… Sådan en dag havde jeg igår (…og lidt i dag) man får sagt (flere gange) og gjort (mange gange) alt det forkerte, og det eneste der sker er, at man træder en masse mennesker over tæerne som man elsker, og det gjorde jeg igår, i afmagt, ikke med ond hensigt, ikke med vilje og ikke bevidst.. Men jeg blev såret, og fik sagt nogle ting, fordi jeg var egoistisk, og fordi jeg virkelig følte mit hjerte blev revet ud og gik i 1000 stykker.. Sådan var jeg igår!
Jeg gik tidligt i seng, med en stor skål slik og så CakeBoss til jeg selv faldt om af udmattelse, med karameller i mundvigen, og en fjernbetjening presset mod kinden. Zzzzzz. Godnat fra Orangehuset blev der sagt kl 21.15.
Jeg har følt mig udmattet. Jeg tror jeg er blevet ramt af alt det med Bella da hun var på sygehuset. Hospitalsindlæggelse, lægebesøg. Medicin. Tjek temperatur. Giv medicin, tjek igen, giv medicin, tjek temperatur, medicin i drop. medicin i maske. Medicin i sprøjte, panodil. Tjek temperatur. Etc.. Jeg har været rigtig rigtig rigtig meget alene med Bella den sidste mdr. også selv om jeg har været på ferie, hvilket har været super dejligt, men alle der har børn ved jo godt, at man trænger til ferie efter ferie. Man er jo faktisk ikke andet end bare butler, kok, transportmiddel og tolk, så de kan opnå det, de gerne vil. Så min krop er som en omvandrende zombie.
I GÅR blev Bella ringet hjem med ondt i hovedet, hvilket bare var en partystopper for mig. Nu kunne jeg ikke mere sygdom. Ungen faldt også på Bali og slog hovedet rigtig meget, hvor vi var på værelset meget af den dag. Så får hun maveonde hvor var vi på værelset HELE den sidste dag af vores ferie…!! Der har været så megt sygdom den sidste tid, at jeg bare har fået nok. Så filmen knækkede for mig igår efter jeg modtog en SMS, som egoistisk nok, ikke lige var skrevet som jeg ønskede den. Jeg sendte en besked tilbage, som ikke var så pænt skrevet heller, og faktisk ude af karakter for mig. Faktisk meget.
Men når man bor så langt væk fra alle, så er man bare mere følsom. Man savner jo folk hjemmefra, det gjorde jeg i hvert fald igår. Dem allesammen. Og man misser en masse ting, som man bare gerne vil være med til. Jeg har en af mine bedste veninder, der skal føde, og jeg er der ikke til det, jeg kan slet ikke overskue det. Det gør så naller i hjertet. Vi fødte vores første barn sammen (…eller bare mit eneste) med 5 dages mellemrum. Og nu er jeg der slet ikke til at kramme på hende, og kysse på min kommende lille prutfis. Så gør det ondt at bo rigtig langt væk.
I DAG har jeg skrevet undskyld til min veninde. I dag fik Riksen sit ‘lort’, I dag skældte Riksen M meget ud, noget med en paraply. I morgen er Riksen i meget bedre humør, det lover hun.
Dejlig Fredag allesammen.
Kys
R
Undskyld Farfar, jeg ved du hader sådan nogle sure indlæg ; )
Nogle gange vælter læsset bare – det er jo ikke ubegrundet, at du er lidt stresset (: Så æv, håber at dyne, chokolade og ro genskaber det gode humør.
Go’ fredag.
– A