AV I HJERTET PÅ DEN HELT TUNGE MÅDE..

DETTE INDLÆG ER SKREVET I SIDSTE UGE, MEN JEG KUNNE IKKE OVERSKUE AT TRYKKE PÅ UDGIV. DET ER OGSÅ DET ENESTE INDLÆG NOGENSINDE I HELE MIN “BLOGGER KARRIERE” DER IKKE HAR ET BILLEDE PÅ. MEN KAN IKKE FINDE ET DER GIVER MENING.

DET ER VIRKELIG ULEMPEN engang i mellem at bo langt væk fra Danmark. Der er mange ting man ikke kan deltage i om man så gerne ville. Jeg har været god til at flyve hjem, når der har været arrangementer, jeg gerne har ville deltage i. Men lige nu der er jeg lidt bundet her, da Bella starter i skole på torsdag og M skal rejse til Europa næste uge også.

Sidste uge der mistede jeg min tante. Min tante var 47 år gammel og gik bort af kræft. Hun efterlader sig 4 børn. 2 børn min onkel havde før de blev gift, men som hun har elsket som sine egne og 2 små søde børn hun har adopteret fra Etiopien. Hendes søn kom til Danmark lige før Bella blev født, og de er næsten lige gamle, så de har fulgt hinanden og vi startede vores eventyr som mødre på samme tid. Noget der var ret specielt og fint❤️

Hun var et virkelig unikt menneske og den bedste partner til min onkel. Jeg har aldrig set ham lyse op så meget, som når han var i rummet med hende. I ved, sådan en kærlighed man sjældent ser. Den kærlighed der virkelig er helt speciel. Vi var enormt forskellige, men alligvel elskede jeg hende rigtig højt, fordi hun havde evne til at få en til at føle mig ‘helt unik’ da hun dømte ingen. Hun fyldte rummet med latter og når jeg lukker mine øjne, så kan jeg stadig høre den. Hun tog så meget pis på min onkel og jeg elskede at være sammen med dem, når vi endelig så hinanden.

Hun skal begraves på fredag i næste uge, og der kan jeg desværre ikke komme. For jeg er ligesom låst til at være her i New York. Der er ingen mulighed for at komme hjem og det piner mit hjerte lidt. Men ved hun ville sige ‘åh, stop dig selv, det er jo lige meget Rikke’ så det hjælper mit hjerte lidt.

Dagen efter min tante dør, der går min kusine i Norge, hendes søn bort. Han var kun 24 år gammel og han blev begravet i fredags. Der havde jeg også 100% taget hen, hvis jeg havde været i danmark, for det er så tragisk som noget kunne være ; (

For så lige at toppe den, så skrev min veninde til mig i går, at vores gamle ungdomsven havde valgt at tage sit eget liv ; ( 42 år gammel og hele livet foran sig. Han havde 2 smukke børn, der elskede ham rigtig meget. Men livet blev for hårdt for ham og han kunne ikke se sig selv ud af det. Man kender jo godt følelsen at man ikke kan se sig ud af livet fra tid til anden. Men at handle på det, der skal godt nok meget ….. Ja, det hedder vel mod/nosser. Det er så super tarveligt for dem der er de efterladte. Det kan jeg slet ikke bære i mit hjerte!

Livet kan virkelig gøre nas, jeg føler virkelig jeg har på 1 1/2 mistet rigtig mange jeg holder af og mange fra Nyborg hvor jeg kommer fra. Det er super trist og tænker hele tiden, nu må det da stoppe. Nu må vi da få en ‘pause’ og der ikke er flere der forlader os. Men det ruller bare ind ; (

Så det glamourøse liv ved at bo i udlandet, det kan godt blive erstattet af en hjertesmerte og udfordringen i at deltage i vigtige ting derhjemme ; (

Det kender i måske selv til?

XX
R