THE DEVIL. JUNGLE FEVER OG JETLAG..

TUNGE TANKER..

Ahhhhhhh.. Lige den weekend vi havde brug for, både personligt, men også som familie. Havde et lille meltdown igår (LÆS HER) ♣ Tit når man lever som expat familier, er prisen ofte at manden eller kvinden rejser meget. Så balancen mellem familie tid og arbejde, er meget skæv. Og til sidst, så ender man bare med, at gå på hver sin sti, for man er alligevel vant til, at den anden ikke er hjemme –  derfor er det vigtigt man lige finder tilbage til melodien og husker “hvorfor man elsker hinanden“..

Jov, vi så da M i DK et par dage, men ellers var han mest på arbejde, og rejste retur til Singa om søndagen, hvor vi jo først landede om fredagen.. Op til vi rejste, der havde der  været ret meget rejseri, og M var udmattet, hvilket er så forståeligt, for han var nærmest jorden rundt på den halve tid, så jeg forstod ham jo. Jeg har en teori om, man ikke kan leve sådan her i mange år, det må simpelthen være alt for usundt. Kroppen er så stresset, fra lufthavn – til lufthavn, der er tidsforskelle, der er mangel på søvn, der er alt for dårlig mad – og til tider, alt for meget alkohol. Kroppen er konstant on the run.

Så når man lever som vi gør, så skal luften altid udrenses hver 6-8 mdr. Og det er som regel mig (læs: altid mig) som har brug for at råbe af ham, for at få luft og komme ud med alle mine frustrationer. Heldigvis er han meget rummelig overfor min craziness, og kan se i mellem linierne, at det måske er fordi jeg er udmattet, udbrændt eller bare har brug for et kram.

Mange kender nok til det, og selv lever på lidt ubalancerede forhold, hvor den ene er mere væk end den anden – og det er mega hårdt, for man savner dem når de er væk, og så syntes man bare, de er pisse træls når de så er retur.. De ødelægger ens rutiner og orden i huset, prøver at opdrage når de er der, og det kan pisse mig helt vildt af, for man kæmper altid en kamp for, ikke at lade ens barn/børn vide, at man faktisk synes det er top hårdt, når de ikke er der, og man så står alene med det hele. Så har man nok en tendens til, at mene, det man selv gør, det er det rigtige. I know I do.. haha ; )

Ja, mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus, og sådan vil det nok altid være. Vi vil aldrig forstå hinanden, og det tror jeg faktisk heller ikke, der nogensinde har været meningen. Men der skal være plads til forskelligeheder, der skal være plads til, at mene, den anden er en nar og kunne hoppe i havet. Der skal være plads til luft, der skal være plads til time-out, der skal være plads til, man siger, man har brug for tid for sig selv. Det tror jeg på, er et sundt forhold.

Vi er rigtig gode til, at give hinanden plads – og vi prøver ikke at sige “Nej” til hinanden. Så hvis han kommer og siger, han gerne vil et eller andet, så siger jeg ikke “Nej det må du ikke eller Nej det kan du ikke”.. For jeg er ikke hans mor. Han er flyttet hjemmefra og han er 41 år gammel, så han er voksen nok til at tage beslutninger selv. Men vi har til gengæld også en aftale der hedder, man skal stille sig selv dette spørgsmål “er det fair overfor den anden??”
Feks. hvis han beslutter sig for, at ville på en drengeweekend, dagen efter, han er kommet hjem fra en uges rejse med arbejde, så skal man spørge sig selv “er det fair overfor den anden?” og når man stiller sig selv det spørgsmål, så ender man som regel altid med det rigtige svar og følelse. Og man bliver tvunget til at tage stilling til, om det kun er en god ide i momentet – eller om det også er en god ide på den lange bane.. Og man ved jo som voksen, at alle valg man tager, der følger der konsekvenser med dem. Og dem skal man jo så også tage med i kalkulationerne, når man laver beregningen.

Det er en god fingerregel i alt hvad man foretager sig, så man ikke kun bliver fanget af ideen om, hvor sjovt det kunne være og blive – men om det også passer til resten af familien..

Og det var dagens tanker fra Singapore, det var så lidt ; )

Hilsen Dr. Riksen.. Haha ♥

3 kommentarer

  • Sender kram og gode tanker i din retning!
    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Hej Rikke Er du wee chat for så må du gerne søge mig der,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Syntes du beskriver følelserne og situationen så fint, når ens mand er meget væk pga. af arbejde. Har det præcis på samme måde! Et meltdown af og til er sku helt naturlig når man står meget alene med ansvaret for et barn/ børn meget af tiden. Og ja, frihed med respekt for hinanden – hader selv at blive begrænset. Vi lever med samme holdning, og ønsker ikke at begrænse den anden. Tror på den energi man får gennem frihed og møde med ex. gode venner, er en positiv energi, man også tager med hjem til ens familie. Gode tanker og energi herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE DEVIL. JUNGLE FEVER OG JETLAG..