NÅR ALT FØLES SOM MANDAG..

OG MAN BARE HAR LYST TIL AT SLÅ PÅ NOGEN.. Jeg prøvede at smile af det hele, da Bella fredag kørte sin kuffert henover min ene fod, og hjulet høvlede min storetånegl af, i en smerte kategori jeg vil kalkulerer svarer til en mandeinfluenza Okay jeg blev sur, for jeg havde lige fået ordnet fødder, men M siger man ikke kan blive sur på et barn, når det ikke var med vilje. Der er jeg ikke enig..HAHA! . Vi var på vej ud i bilen, der skulle transportere os til færgeterminalen, hvor vi skulle sejle i 45 min for at komme til Bintan. Jeg skynder mig og løbe op i lejligheden efter en negleklipper og en neglefil, så jeg kunne ordne min blødende tå i Uberen, det er jo Asia, så her må man gerne klippe og bide tånegle offentligt.

Jeg glemmer alt om den neglefil i min taske, og smider mine yndlings solbriller ned i tasken, da vi skal ombord på båden, og kaster alle mulige andre ting ovenpå – og kommer ikke i tanke om de briller før jeg ankommer til vores værelse, og hiver halvdelen af mit liv op af min Mary Poppins taske, og ser til min skræk at de er helt ridset, da de har ligget ovenpå på den skide fil!!!! Arggghhhhh. Der kunne jeg godt lige have givet hende en røvfuld, som i de gode gamle 80´er – men igen, har jeg en kæreste, der er så snus fornuftig. Dammit! Så er stilen ligesom lagt!

En af dagene hvor vi sidder og spiser frokost, er der en lille kinesisk dreng, der bliver ved med at vippe på sin stol, og da jeg skal ud på toilet, slammer han sin stol lige ovenpå min ANDEN fod og mine helt nye sølvsandaler, så de bliver ødelagt i skindet og min fod bliver med det samme helt blå, og hvis jeg kunne kinesisk, så havde ham drengene fået talt et øre varmt.

Mandag morgen dag jeg vågner, har jeg så ondt i maven, og ender med at sidde på toilettet (ja undskyld) i 45 min, hvor jeg slet ikke kan rejse mig, dehydreret og udmattet, får jeg slæbt min krop ind i seng, hvor jeg bruger det meste af dage. Mange ting kan jeg holde til, men syg mave er ikke én af de situationer hvor jeg er mest stolt og tapper – Jeg har sikkert fået en bug et sted – og for det ikke skal være løgn var Bella syg igår med maven, og har været hjemme i dag fra skole!

Mandag finder jeg ud af, jeg har glemt mine to yndlings kjoler i skabet på værelset, og har brugt 2 dage på at ringe og skrive med hotellet vi boede på, noget der virkelig er svært, når man ikke kan snakke indonesisk og de ikke kan tale engelsk. Dog efter 10 opkald finder jeg frem til en der kan, og hun lover mig, at sende mine ting på en båd i dag kl 8.35 så den ville være fremme kl 10.35 ved den færgeterminal hvor vi tog fra forleden dag. Jeg skulle betale 20 dollars for at få den fragtet  hvilket er TOP fair, og det gør jeg med glæde, for at få dem tilbage. Overvejede at få det sendt, men de ville have 1000 kr for at sende det, så jeg kunne tracke det, og den var jeg ike helt lun på.. Min udfordring var lidt, det kostede 150kr HVER vej, for at komme frem og tilbage. Så jeg besluttede mig for, at være totalt fornuftig og tage bus og tog, for det gør jeg altid normalt. Baaaaah!

Så hoppede på bussen 3 stop, for at tage MRT (som er vores METRO) tog den 10 stop til BUGIS, for at skifte tøj i anden retning, der skulle jeg også 10 -12 stop, og endte i noget der hedder BEDOK – her skulle jeg videre med en bus i 25 min for at ankomme til færgeterminalen. Jeg ville faktisk ha´gået noget af vejen, men kunne se hele turen ville tage 7t og 32 min – og hvis jeg ville skippe den sidste bus tog det 2 timer og 20 min, fordi man ikke bare kan komme ud til den terminal uden af krydse vand, og det er jo lidt svært.!!!

Jeg når til min sidste station for at hoppe på bussen, og modtager en mails hvor der står: De er kede af at informere mig om, at mit tøj ikke nåede med på den 8.35 færge, men vil først komme frem med den næste og være i land 13.35 – der står jeg så i guder skal vide HVOR kl 10.35 og næsten er i mål, og bare har lyst til at hive patterne af mig selv!!! WTF… Jeg får sendt hende en meget meget sur besked, som hun selvfølgelig vil skide højt og flot på!!! Og turen går tilbage til Orangehuset, for så at tage en UBER om 2 timer. SKYD MIG!

Ved godt det er totalt ligegyldige ting, men nogle gange kan man bare ikke altid gradbøje episoder til noget positivt, og lige i dag, er jeg bare irriteret – jeg har heller ikke fået så meget at spise, så jeg er nok også lidt hangry. Sådan er det nogle gange at bo i Asien og der skal man lige trække vejret ekstra dybt.

Håber jeres dag bliver bedre, end min. Det kan kun blive godt herfra, da jeg i aften skal ud og drikke et par glas vin med de danske mødre på skolen ; )

XX
R