HOSS INTROPIA COLLECTION

FRIDA HALLQVIST // MIN REDNING..

RAYBAN

Jeg havde ellers sagt til mig selv at denne weekend skulle være helt low key – også de næste mange uger. Men en 40 års fødselsdag er der på planen i aften – så jeg har planer om at jeg kører min kæreste hjem. Så kan han drikke og jeg kan være fornuftig. Min krop har været ude for ekstremt meget overbelastning (alkohol) og den skriger efter motion. Jeg har haft holdt en pause i nogle mdr. Jeg var ærligt trænings udkørt. Jeg har haft 1 1/2 år hvor jeg har været tvunget til at træne for at få kroppen tilbage på rette køl. Men jeg har bare måtte indse at jeg er et flok dyr. Jeg duer ikke til at være på egen hånd. Jeg skal have en der pisker mig rundt. Jeg er typen hvis jeg deltog på et spindings hold – så er jeg den der snyder med belastningen. Jeg ville aldrig skrue den op på det niveau som træneren sagde. Jeg skal deltage på hold og være en del af noget.

Jeg hedder Rikke og jeg har ingen udholdenhed og jeg har rygrad som en regnorm. Men nu har jeg taget mig sammen. Jeg har meldt mig ud af mit træningscenter – hvor jeg alligevel bare vimser rundt og prøver så godt jeg kan på ikke at komme til at svede. Så det er spild af tid og penge. Det er bedre at skære træningstiden ned og holde det koncentreret.

Men jeg er tilgengældt begyndt hos Frida Hallqvist. Frida er en anerkendt trænings guru som feks. har hjulpet Maria Lucia med at tabe sig 10 kg på 3 mdr. (Selvfølgelig også med Maria Lucias egen indsats) Men hun er super motiverende og man ser hende tit i bladene eller på Go´morgen Danmark – hvor hun fortæller om træning og pulsing pilates. Hun er hård som en mand og jo mere du viser svaghed jo mere stiger hendes trang til at slave piske dig rundt i studiet.
Jeg havde en privat time med hende forleden dag hvor jeg trænede noget der hedder TRX... Du bliver “hængt” op i to reb og det er kun der at træningen foregår. Jeg troede i et split sekund at jeg havde meldt mig til militæret. Først blev jeg svimmel. Så, så jeg stjerner – og derefter kunne jeg ikke høre noget. Det lød som om at jeg havde hovedet nede i en spand vand. Jeg var så meget ude og skide at jeg troede at jeg skulle besvime. Men efter timen der havde jeg det bare så godt. Jeg havde masser af energi og så følte jeg mig også lidt badass agtig, fordi jeg overlevede. Jeg overvejede flere gange hvad konsekvensen ville være hvis jeg hoppede ud af vinduet fra 5 sal – men derefter så jeg at der var sådan nogle metal pigge ude foran vinduet, så duerne ikke byggede rede der og jeg kom til fornuften og indså at de nok ville lave for stor skade på mig – og at Frida nok alligevel bare ville skrabe mig op fra asfalten og tvinge mig til at træne vider. Så jeg fortsatte og hvis hun sagde “HOP” – så spurgte jeg bare “hvor højt”..
Man skal ikke sætte sig i mod hende – det er som at hælde benzin på et bål 😉

Noget hun også har på programmet er Pulsing pilates. Det går jeg til 2 -3 gange om ugen og det er jeg virkelig glad for. Der er vi op til 8 stk på et hold. Så der er masser af overskud fra træneren til at rette os hvis vi laver fejl.
Det gode ved Frida´s studie er at der er ikke noget mdr. kontigent – du betaler for hver gang du er der og det gør det lidt mere overskueligt. Inde på hendes hjemmeside der melder du dig til de hold du vil deltage på og betaler med “Points” som du har “vekslet” for penge. Studiet ligger på Frederiksberg i Hostrupshave. Det er på 5 sal i private lokaler – hvor kvaliteten og atmosfæren er helt i top. Det er luksus på højt plan, hvor der bliver nusset om dig med frisk brygget the og altid forfriskninger.

Frida laver også BootCamps  – Jeg har meldt mig til et der starter den 23 Aug. Det er et forløb på 5 uger og jeg ser rigtig meget frem til det. Det er 3 gange om ugen fra 18.50 – 19.50 det gør det lidt mere overskueligt at det er på det tidspunkt og man kan nå at spise med familien eller få fri fra arbejde. Lige nu er hun gravid – men ellers har hun også hold på Club La Santa. Men så snart at hun er tilbage på benene så kommer der flere hold.

Hvis du bor i Københavns området – og du trænger til noget professionelt hjælp. Så kan jeg kun anbefale Frida eller nogen af hendes andre gode piger. Jeg har det 1000 gange bedre med mig selv og jeg er også mere glad.  Det er jo ikke kun en præmie for mig, men også for hele familien. ; )

Hvad er Pulsing Pilates Barre:

Pulsing Pilates® Barre er en intensiv workout, som kombinerer pilates, ballet og styrketræning. 
En ny dimension af træning som udfordrer dig makimalt med udholdenhedstræning, samtidig med at du styrker dine muskler og forbrænder fedt!
Træningen fokuserer på mave, balder og lår og træner dine muskler til det yderste med intensiv syretræning i graciøse øvelse-serier i en konstant pulserende bevægelse.
Du skifter hele tiden mellem små variationer i samme øvelse, så det bliver aldrig kedeligt og musklerne bliver aldrig vant til øvelsen, så de bliver dovne.Du bruger barren fra balletten som redskab til at hjælpe dig med at gennemføre de mere krævende, stående øvelser.

Barren hjælper dig med balancen og holdningen og gør at du bedre kan fokusere på at få fat i de rette muskelgrupper, når du udfører en øvelse. Resultatet bliver en stærk krop med tonede og slanke muskler.

På baggrund af sin erfaring som professionel balletdanser, har Frida Hallqvist udviklet træningsformen Pulsing Pilates® Barre.??

Frida Hallqvist er den første til at tilbyde barre-træning i Danmark. Frida har også startet sin egen uddannelse, hvor hun videreuddanner instruktører i Pulsing Pilates® Barre.

Hvis du har lyst til at besøge Frida eller bare tjekke hendes tilbud ud – så kan du se det hele her..

 

4 kommentarer

  • Miss kat

    Lyder skønt!! Det må jet seriøst overveje!!
    Vi vil virkelig gerne se billeder!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Jeg kan desværre ikke skrive en lang besked tilbage for jeg kan ikke bruge mine arme.. ;( Hulk..

      Dejlig weekend

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Wauw, det lyder som en skøn træning. Og jeg har det for det meste præcis som dig – jeg skal presses af en træner, hvis jeg skal yde mit maksimale. Nu bor jeg desværre i Århus, men kan du måske lokkes til at forhøre dig hos Frida Hallqvist, om hun kan anbefale nogle gode steder/trænere i Århus? Hvis du altså kender nogen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia WH

    Jeg har kigget på Fridas hjemmeside utrolig mange gange, men bor lige 20 km fra København og har ingen bil. Så kan sgu ikke overskue, at skulle bruge så meget tid på transport.
    Synes ellers at træningen lyder SÅ inspirerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HOSS INTROPIA COLLECTION