FARS DAG // NÅR KNUDEN ER VÆK..

SORG ER EN MÆRKELIG STØRRELSE og den kommer i mange former. Jeg ankom til Danmark, med en kæmpe knude i maven, og en enormt vrede mod min far, som jeg faktisk var rigtig bekymret for. Normalt kender jeg mig selv ret godt, men lige der, der troede jeg ikke jeg nogensinde ville komme til at slippe den igen. Men de sidste par dage med min familie, hvor vi bare har grint, og snakket om ham, har gjort, jeg har kunne trække vejret igen. At tale om far på både godt og ondt, giver en sådan forløsning, som jeg ville ønske at alle i sorg ville kunne opleve. At få sendt de ‘onde sommerfugl’ afsted på sin vej, hvor de hører til, har virkelig hjulpet mig, for de hører ikke til her hos mig. Jeg vil ikke trækkes ned i en sort sorg, men hellere mindes min far på en god positiv måde.

Jeg tror man selv vælger sin skæbne, og han har valgt sin. Det må jeg respektere, og tænke på han er et bedre sted. Et sted hvor han kan synge højt, danse selvom han var enormt dårlig til det. Fløjte til Super Tramp, og fikse alt dét der er i stykker deroppe. Han kan underholde alle dem han har lært at kende der, og grine højt (højest) af sine egne jokes. Spise oldemors pandekager, og sidde og kigge ned på os, og tænke ‘I did good’.

Jeg kunne jo ikke komme uden om det…. Fars dag i går, og jeg havde faktisk troet jeg ville få lysten til at kaste op – men jeg prøvede at undgå de sociale medier, så jeg ikke blev kvalt i sukker søde opdateringen om alles fantastiske fædre de har. Men jeg fejrede ham dog stadig. Jeg fejrede nemlig ‘Fars dag’ hos min anden far, nemlig min venindes far som har kendt mig lige siden jeg var 5 år gammel. Det var rigtig specielt for mig, og det gjorde bare, at min første fars dag uden ham, blev gjort til en god minde dag. Aline er min ældste veninde, og også hende der kom og besøgte mig i Singapore, lige da jeg kom tilbage fra min fars bisættelse. Det var de bedste 4 dage i mit liv, og den største redning for mig❤️

Bare det man føler, man har en ‘far-rolle-model’ selvom det ikke er ens egen far, det betyder rigtig meget for mig – og vi snakker ikke om, han skal erstatte min egen farmand, for det er der INGEN der kan – men han kan udfylde det store tomrum man til tider kan have, når han har brug for gode råd og en trøstende krammer, hvis min farfar ikke er der, og det ved jeg han til en hver tid ville kunne og elske at gøre.

Familie er ikke altid den man er født ind i, det er også dem man selv vælger, og de har været min siden børnehaveklassen, men betyder nok mere for mig idag, end de nogensinde har gjort. Følelse af de altid er der, den er uerstatteligt❤️

Til alle dem der har en far, pas godt på ham – og til alle dem der har mistet – jeg forstår jer❤️

Kys
R