UPDATE PÅ MIN TRÆNING..

(Træningstøj LULULEMON)

VÆGTEN ER EN SJOV STØRRELSE noget kvinder nok altid kæmper med er vægten. Eller er det bare mig? Vi er aldrig tilfredse, og vil altid have nogle andres ben, nabokonens trænede arme, pige i Netto´s stramme røv. Men da jeg læste Hella Joofs bog i sommers, sagde hun noget rigtigt klogt. ‘Vælg én kvinde, som du synes er lækker – hende med den gode røv, arme uden blæver, og det perfekte hår’ og tag et valg. Du kan ikke kun vælge hendes tynde ben – du skal vælge ALT ved hende og hendes liv!!!  Du skal i pakken med den perfekte krop, også ha´hendes hund der gør nonstop med – den nederen mand med de lange løg, de utilpasset unger, den sure chef og de umulige svigerforældre der blander sig i alt’ Ville du så bytte ALT med hende for hendes ben???

Nej….. Det ville man jo ikke. Jamen så lad vær med at ønsk du var en anden, når du ikke vil have hele ‘lorten’ med i sækken. Det kan man ikke, og man vil jo aldrig vælge deres bagage med.

Der gik det op for mig ‘hvorfor hele tiden ønske jeg er en anden, når jeg aldrig kan blive det‘ Jeg er den jeg er, og hun er sgu også ret okay. Hun er i hvert fald sjov (siger hun selv) 😂 Så fra i sommers lavede jeg en aftale med mig selv om, at være mindre destruktiv. Elske mig selv for den jeg er, og ændre dét, jeg kan ændre – og det jeg ikke kan. Glem det!

Her taler vi om træning. Jeg var sgu blev lidt blød i filten over de sidste par år, og det gjorde ikke noget godt for mit tøj eller mine tanker. Så jeg besluttede mig for, at gå i krig med den træning, som alle snakker så meget om, skulle være så sundt. Jeg havde en ide om, jeg ville træne hver dag, på én eller anden måde – og da jeg ikke har kunne ændre min vægt de sidste 5 år, var jeg sikker på, efter min ulykke, det ville være helt umuligt.
Da jeg blev kørt ned, vejede jeg 57,5 kg. Det havde været min standard vægt i mange år, og her strammede tøjet ikke, og jeg var tilfreds med mit spejlbillede. Men efter jeg blev opereret så mange gange i mit ben, og fået SÅ meget forskelligt medicin, var min krop ligesom gået i alarmberedskab, og var overbevist om, jeg aldrig ville kunne komme til at tabe mig igen, da min vægt de næste par år steg til 58 kg, videre til 58,9…..59…60….61….62,3 ramte jeg i sommers, og det gjorde mig sindssyg ked af det. Ikke tallet, for det rager mig, men følelsen af, hele min garderobe var blevet for lille ELLER nogen havde krympet alt mit tøj. BASTARDS!

Jeg har ikke noget imod at tage på, men min grænse kunne jeg mærke, blev overskredet, da det krævede jeg købte nyt tøj. Så planen var som sagt, jeg skulle træne hver dag i en eller anden form, og træningsskemaet jeg lagde blev:

Mandag: gå mindst mine 12.000 skridt og Reformer Pilates kl 10.00

Tirsdag: Hot Yoga kl 10.00 og mine 12.000 skridt

Onsdag: Reformer kl 9.00 og mindst 12.000 skridt

Torsdag: Reformer kl 9.15 og minds 12.000 skridt

Fredag: Gå mine skridt ++

Weekend: FRI

***********

Det har jeg holdt stort set hver uge, bare ikke når jeg rejser. Så holder jeg faktisk altid fri. Jeg drikker alt for mange øl til jeg gider at træne, selvom jeg altid pakker mit tøj. Men jeg ooooorkkkeeeer det ikke, hvis man ikke kan holde 100% fri når man holder ferie.

Jeg går som regel 8-12 km om dagen, så det er meget mere end mine 12.000 skridt (ca. 6 km) – og så dyrker jeg ZEN yoga én gang om ugen, om aftenen kl 20.30-21-30 og så skal jeg til at træne Reformer et nyt sted om fredagen, da min krop er ved at vænne sig til at træne hver dag i en eller anden form, og hvis jeg ikke gider, så holder jeg bare fri!

Jeg har fundet ud af, Jeg KAN rykke min vægt. Det kræver bare så meget arbejde, meget mere end jeg troede, og det kan jo give en lidt stres, for hvad så når man fylder 40 eller 50, så bliver jeg jo nødt til at spæne sjælland rundt 24/7 for at holde formen. Efter jeg blev 30 år, gik det hurtigt ned ad bakke for mig, og jeg mistede kontrollen over min krop, som jeg altid har haft. Hvis jeg ville tabe mig til en fest, så brugte jeg bare ugen på at kontrollerer hvad jeg spiste, og så havde jeg nået den vægt jeg ønskede mig, når det blev lørdag!!! Så skørt man brugte så meget energi på det – men selvkontrol har nok altid været en af mine store udfordringer, specielt fordi jeg ELSKER mad. Jeg kunne spise hele tiden, jeg lever for at spise – jeg spiser ikke for at leve, og det ved alle der kender mig, jeg kunne aldrig finde på at sulte mig selv. Mad er gud!

Men alt min hårde træning har gjort, jeg faktisk har chokeret mig selv og er kommet helt ned på 57.3 kg – noget som er ALT ALT for meget, og jeg skal gerne op igen, for når jeg taber mig, kommer jeg hurtigt til at se benet ud ved kravebenene, og det er ikke så pænt. Min røv lytter ikke til nogen, og trænger stadig til at blive trænet noget mere – men jeg er glad i min krop. Jeg bruger ikke energi på det mere, og jeg går i shorts, som jeg aldrig gjorde før, og jeg har det så fint med mig selv og min 35 årige mor krop.

MOM BODS ER BOMBEN Det er som om, efter jeg har opgivet kampen mod den lave selvværd og selvtillid, så har jeg overvundet noget. Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg får min vægt op igen, for jeg elsker den træning jeg laver, så den vil jeg helst ikke ændre på, men måske bare spise endnu mere, det bliver så heller ikke noget problem, det kan jeg lige overkomme ; )

Jeg fristes til at skrive ‘Live and let go’ det kan virkelige betale sig. Drop slankekurer og lister over ting man IKKE må spise, det gør bare, jeg æder det dobbelte af alt. Hvis du har energi og overskud/tid til at lave en masse aktive ting, eller bare gå en tur, hvis du kun kan presse det ind, så gør det. Lidt er bedre end intet  – jeg spiser og drikker alt det jeg plejer, og jeg drikker meget alkohol, nok alt for meget, når jeg gerne vil træne som jeg gør, men der er noget socialt i det herude, og noget af det jeg nyder. Jeg ryger ikke, jeg spiser sundt til hverdag, jeg spiser slik, men ikke poser af det – og kage næsten aldrig. Så der hvor jeg synder er et par glas vin i weekenden, jeg skal sgu da også mærke jeg lever. Right?

Jeg er godt klar over, det ikke er så nemt som det lyder – men husk på i snart 6 år, har jeg selv kæmpet med vægten, og kun set den gå op. Det dræber altså glæden for alle, når der ikke sker noget med kroppen. Min løsning var, at træne meget mere end jeg nogensinde har gjort – men det er ikke sikkert det virker for alle, specielt ikke når ‘life gets in the way’ det er pisse hårdt, når man har børn, mænd, arbejde, hus, madlavning etc. I know. Men i stedet for at spise aftensmad og skynde dig hen på sofaen, så drible skoene på og gå dig træt, så bruger du heller ikke tiden på at fylde hovedet med alt muligt farvet gøgl – selvom det smager pisse godt. 

One second on the lips, for af lifetime on the hips … Noom Nooom Nooom 😂

Live and let go ladies♥

XX
R