ET BREV TIL MIN FARMAND // ET ÅR ER GÅET..

365 dage er gået og sikke et år. En mavepuster der ikke kan måle sig med noget andet. En følelse af at famle sig frem i mørket, for at samle delene op du efterlod. Flere dage har jeg følt jeg aldrig blev hel igen, for hvordan kunne jeg det, når du havde taget en så stor del med af mig – men jeg indså, den del du fyldte hos mig, den blev du nødt til at tage med for hvordan skulle du ellers ‘overleve’ dér hvor du tog hen.?

Du nåede desværre aldrig at følge mig op af kirkegulvet, selvom jeg tror du drømte lidt om det, så kunne vi begge have tudet hele vejen, som vi så tit gjordet. Hvis det omhandlede børn, mere bestemt noget med Bella, så åbnede hanerne hos dig. For selvom du var en ‘bandit’ så var du ikke følelsesløs. Tværtimod, du var en rigtig blød sjæl.

Du nåede aldrig at se Bella blive konfirmeret eller se hende vokse op og blive en ‘fin, god pige’, som du altid kaldte hende, men du lever videre i hende, selv når jeg kigger på hendes små fødder, kan jeg se din skæve storetå. Det har jeg altid syntes var rigtig synd for hende, men i dag, er det noget af dét, jeg elsker mest ved hende.

Du slap for at hjælpe os med at renovere endnu et huskøb ud i fremtiden, det er du nok lykkelig for, for sidste gang var det nok lidt af en mundfuld, da din svigersøn helst bare ville brygge kaffe eller hente kolde øl – Du brokkede dig aldrig, for hjælpsom, det har ingen kunne tage fra dig.

Selvom jeg ikke altid har kunne se dig på sidelinjen, så har jeg altid vidst du heppede på mig, også selv når vi ikke var enige om hvordan spillereglerne var – det skete tit, og ord blev udvekslet, nok mest fra min side af – du forholdte dig tavs, for som du altid sage, så ville du aldrig vinde en verbal diskussion mod mig – “det har du fra din mor”. Og det har du nok ret i❤️

Jeg savner dig hver eneste dag, og smerten ved du ikke er her mere, har fået mig til at indse at selvom jeg troede din eksistens ind og ud af mit liv, ikke kunne påvirke mig, så tog jeg så gruelig fejl, for jeg savner dig så utroligt meget.

Jeg savner du ringer… og jeg ikke altid tager den.

Jeg savner du skriver ‘Jeg elsker dig’ også selvom jeg ikke svarer.

Jeg savner du elsker Bella, på den måde KUN du kunne og hun dig.

Jeg savner din fløjten, ja, selv din snorken.

Jeg savner din bearnaise sovs, ja, selv alt dit rod i køkkenet bagefter.

Jeg savner din latter, dine skøre påfund og dine altid eksperimenter.

Jeg savner dine ‘far jokes’ og at du altid var den der grinte højest af dem.

Jeg savner dine kys og når du sagde ‘hvor ser du smuk ud skat*.

Jeg savner din hjælpsomhed og dine gode råd.

Jeg savner at vide jeg altid kunne ringe og du var der med det samme.

Jeg savner duften af din Jean paul gaultier parfume. Jeg kan stadig dufte den.

Jeg savner bare at have dig omkring os, også selvom det ikke var så tit.

❤️

Du har lært mig, hvordan man åbner en øl med det ene øje. 

Du har lært mig, at selvom man kun er 5 år, så er man ikke for lille til at blive skræmt fra vid og sans I mørket. 

Du har lært mig, at gift er noget man tager for ikke at blive det. 

Du har lært mig, en fødsel er INTET I forhold til en mandeindfluenza. 

Du har lært mig, ikke at slukke for strømmen, når man laver en stikkontakt, så bliver det hele lidt sjovere. 

Du har lært mig at trylle min tommelfinger væk – og vende øjenlågene udad, så man kan se det hvide “det er et rigtig party trick Rikke”.

Du har lært mig: Rød mand STÅ – GRØN mand GÅ! 

Du har lært mig, man IKKE skulle prøve på at hverken drikke eller spise i din nye Mitsubishi, hele vejen til Italien, så hellere dø af tørst, end at risikerer en piratos der sad fast i sædet. Nej vi måtte vente til den næste rasteplads.

Du har lært mig jeg nok ikke skulle ha’ piercet min navle, uden at få lov. Ej hellere bruge alt for mange penge på mit kreditkort, da jeg var udvekslingsstudent i USA, så banken ringede og måtte lukke kortet.

Du har lært mig, det er min skyld du fik grå hår så tidligt, grundet mine teenage år – dog håber jeg dog stadig, jeg har gjort dig stolt i mine voksne år.

❤️

Sådan var vores forhold, du prøvede at lære mig noget, jeg nægtede at lytte – jeg prøvede at opdrage dig, og det havde samme effekt. To stædige sjæle, der egentlig bare gerne ville elskes. Der nåede vi heldigvis hen og vi fandt roen i hinandens selskab. Jeg accepterede du var dén bedste udgave af en far du kunne være, og jeg prøvede at være dén bedste udgave af en datter jeg kunne være for dig, og så kunne man ikke gøre det bedre end det❤️

Jeg havde aldrig troet jeg skulle miste min far på 55, det var alt for tidligt og du havde andre planer – men Jeg ved du har en fest, hvorind du er, om det er oppe eller nede, så er der helt sikkert nogen der er blevet udsat for dine drillerier og du står og klukker i hjørnet, med en kold Tuborg, præcis som du plejede. Selvom det gør skide naller du ikke er her mere, så giver det mig roen at vide, nu behøver du ikke tilfredstille flere – nu kan du gå dine egne veje, præcis som du elskede. Ingen der forlanger noget, ingen der kræver noget fra dig – bare din dagsorden.

Som du plejede at synge ‘This is my life, this is my time, just show me the light – and I go there’.

Jeg håber du har det godt ‘deroppe’ farmand, sammen med Kim Larsen, lille oldemor, Lasse og Prins Henrik – Tillykke med fødselsdag og med din 1 års mindedag. FUCK hvor jeg savner dig.

XX

Sunshine Reggae

Livet, koster livet, Ikke afhængig af hvordan du bruger det. Ikke afhængig af hvordan du behandler andre mennesker – eller om du lever et pletfrit liv. Nej. Livet, koster livet ligegyldig hvad.