NÅR BILLEDERNE PÅ DE SOCIALE MEDIER IKKE FORTÆLLER ALT // PRISEN MAN BETALER SOM EXPAT FAMILIE..
(Far er på besøg et par dage – det fejrede vi med sund mad på SHELTER. Bella fik en croissant og M egg benedicts. Det sunde koncept forsvandt lidt, men alle var glade og jeg fik min Nalu Bowl)
MANGE AF MINE VENNER og bekendte (…og helt sikkert også fjender) kommenterer altid på det de mener, er et luksus liv vi lever, og om hvor misundelige de er – det giver jeg dem ret i at på de sociale medier (SoMe) kan det som oftes godt tolkes på den måde. Der er bare så meget mere til det, end rejser, og altid konstant godt vejr. En pris som på mange måder slet ikke kan gøres op i billederedigeringer og den perfekte vinkel – nemlig følelsen i hjertet, når man som oftes er alene. Følelsen af ensomhed, selvom man er omringet af mennesker, og det er den følelse både Bella og Jeg tit sidder med, når vi feks. sidder på Bali med vores venner, som sidder samlet, som én samlet familie. En mor & en far. Ikke at en familie ikke kan være mere end det – men når man vælger at leve sammen, så vil man jo også gerne være sammen, når oplevelserne er der.
ALLE MINE VENINDER Jeg har veninder i Singapore, som er meget mere alene end Jeg er, og jeg har veninder som er meget mere sammen med deres mand end Jeg er – men alt det kan man jo ikke gradbøje, man kan kun leve i ens egen sammensætning og mærke efter der hvor det gør ondt, eller der hvor det luner. Jeg kan godt føle mig enormt ensom når jeg kigger på nogen, som sidder sammen, og manden lægger sin hånd på konens lår og de smiler sødt til hinanden, så kniber det i mit hjerte, og jeg får ‘hjemve’. Hjemve til dengang, hvor det ikke var sådan her. Den gang hvor M altid var hjemme kl 17.30 og rejste et par dage om ugen, og vores adskillelse kun var begrænset til det mindste. Dengang hvor Bella slet ikke tænkte over, når far rejste til Stockholm, for han var jo bare hjemme igen i morgen. Til dengang hvor jeg ikke skulle trøste hende, og hvor hun ikke behøvede at sige ordene ‘jeg savner min far’. Dengang hvor vi altid var sammen.
DENGANG hvor det ikke var ‘it´s a new kinda normal’, for det er det nu, og 90% af tiden, der elsker jeg det. Jeg elsker at bo i Singapore, og jeg elsker vores Singapore Familie helt vildt, vi kunne ikke have fået et bedre netværk af skønne og super spændende mennesker, som jeg lærer af hver dag. Men når man lever et liv, hvor 50/60% af tiden er adskilte, så er bare ikke altid sjovt. Jeg føler jeg oplever mange ting alene med Bella, og hun oplever mange ting alene med mig – og selvom vi sidder på Bali, og vores far er på arbejde i Singapore, så nyder vi det selvfølgelig, men vi ville hellere til hver en tid være sammen med ham – for hvorfor leve alene, når vi kan leve sammen. Derfor har vi også prøvet på i år, at rykke lidt rundt på vores sommerferie, så vi er meget mere sammen. M arbejder noget tid på kontoret i København, og vi har 2 ugers ferie sammen i Frankring som vi plejer – sidste år var simpelthen for hårdt, og Bella var alt for ked af det, for alle var på ferie med deres far. Bare ikke hende. Dog havde hun sin yndlings onkel, som kunne træde til, når hun havde brug for en krammer – og plus, denne gang, der skal jeg ikke holde min fødselsdag alene, sidste år var bare ikke det samme. Denne gang, er vi alle sammen.
ALTING HAR EN ENDE og en regnorm den har to – så jeg er heller ikke mere melodramatisk end jeg godt ved, at dette eventyr har også en ‘THE END’, og en dag der sidder vi hjemme i lille Dannevang, og savner dagene i Singapore, og de dage vi var adskilte på Bali, og varmen, og poolen, og alle vores skønne venner. Så er vi back to relality. Og back to life. Jeg er heller ikke klar til at leve i Danmark igen, og når sandheden skal frem, så slår M og jeg nok også hinanden ihjel, hvis vi går sammen hele tiden – men kan bare godt blive jaloux når man ser en familie samlet, og de alle hygger sig sammen, så vil man gerne have noget af alt det, som vi ikke har. Det er menneskets natur.
M har været på et kort visit et par dage på Bali, og skal i morgen tidlig kl 7.00 retur til Singapore på job, så vi har 4 dage alene på Øen, hvor vi bare skal hygge os, og lave tøse ting. Så som shoppe. Shoppe. Shoppe og få lavet negle siger Bella ♥ Hun ved godt at far ikke er så sjov og shoppe med, for han spørger hele tiden hvad tingene koster. Haha!
I DAG ankommer Camilla og hele vores familie fra Orange Huset – onsdag ankommer et andet af vores vennepar fra Singapore + vores venner fra Danmark kommer retur fra Gili – og så er verdens bedste Mie her jo stadig. Så vi kommer ikke til at kede os de næste mange dage, hvilket jeg kan trøste mig ved.
Kys fra Bali og husk, man kan ikke se folks udfordringer på Insta, vi er alle bare mennesker og alle betaler en pris, på én eller anden måde, spørgsmålet er bare høj den pris er ♥♥♥
R
Det er lidt mærkelig som man kan blive forblændet. Når jeg ser dine billeder bliver jeg også total misundelig over de lækre omgivelser og skønne ferier.
På den anden side er jeg selv hjemmegående og expat for at min mand kan arbejde meget. Han arbejder ikke nær så meget som din, men jeg synes stadig det er hårdt at være alene. Hårdt at man har opgivet sine egne drømme for at manden kan realisere sine. Kan så meget følge dine tanker og bekymringer…