BEAUTY // BILLEDERNE DER IKKE BURDE VISES..

FOOD // MMOKS..

Tidsplanen holdte næsten. Vi var hjemme kl 21.30 (kun overskredet med 30 min) Hvad skal man også ude i byen, når man kan ligge i sin seng. Ha!
Vi hoppede i nattøjet og krøb ned under dynen, og underholdte os selv, med Mie og Lai´s SexWorkshop. (eller hvad det hedder).
Havde dyb respekt for dem som deltog. Jeg kunne nok ikke gøre det selv. Selvom jeg tror det er sundt for et hvert parforhold, og få det opfrisket lidt. Men man fik lidt ondt af dem, og alt det de skulle igennem.
Tøse fniste, som piger nu kan bedst, hver gang de sagde ordet pik (og sprøjte orgasme…whaaaaaa). Man bliver nok bare aldrig gammel nok til at høre de ord. ; )

Men vi havde sådan en hyggelig dag/aften. Middag på den nye mmoks som var den vildeste oplevelse. Deres kort er meget avanceret, men når retterne kommer, så er det kærlighed på en tallerken. Jeg har aldrig spist så godt og hold fast en kulinarisk oplevelse. Priserne er så fair, at det gør Jensens Bøfhus til skamme.

Menuen består af:

Lange kartofler med surcreme og løg 30
Fiskeskind med ost 30
Griseøre med sennepscreme og eddike 30
Stenbiderrogn gratineret med lardo 110
Rå kalv med tang, dansk bitter og svenske bær 110
Perlespelt vendt med Kornly og citrontimian 85
Lun kyllingesalat med syltet og stegt kylling 130
Stegt torsk med persille og sovs  130
Braiserede kæber med bolsjer og beder 130
Grangrillet okse med festtelt af løg  150
Høvlet Gnalling fra Arla Unika med quinoa og æble  70
Luftig chokolademousse og karamelliseret is 80
Jordskok og kokos med frossen dild  80


(Dem jeg har markeret, var dem Eleni og jeg spiste.)

Til tjenerens store udfordring, havde han to meget overgearet kvinder på besøg, som fik en god griner ud af alt han foreslog på kortet. Specielt de lange kartofler (Whaaaaaaaa). Eller da han tilbød os varme boller og høvlet gnalling. Okay. Det var Fredag aften (og naboerne holdte fest) vi var trætte og utidige. Så tror han var glad da vi forlod restauranten og han blev fri for os. Men alt smagte som fuglene sang og englene spillede ; )

Hvis man bor i Odense området, eller på besøg i den Fynske kærlighedsby. Så skal man svinge forbi mmoks, for der får du en oplevelse, man ingen gang kan finde i København. De er søde og har den Fynske gæstfrihed. De har pæne mænd i baren og lækre kokken i køkkenet. De har stærke drinks på kortet og vine der smager som saftevand. De har mad der ikke bare smager godt, men også ser smukt ud. De har kompetence til at udfordre dine smagsløg, men ikke skræmme dem – man sidder tilbage med en følelse af, at det “smager af mere”. Man har lyst til at komme tilbage, og man har lyst til at smage alt hvad der er på kortet. De er kække med deres mad, og de er provokerende i deres anretninger. Plus deres priser er mere fair end fair.

Try it. ; )

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BEAUTY // BILLEDERNE DER IKKE BURDE VISES..