MISSING UNICORN STOLEN..

IT´S ALL ABOUT ME ME ME ME ME…

ME
Der plejer altid og være stor gejst når jeg laver disse indlæg – så her kommer der lige et mere med “ligegyldig info”..

Jeg har igår cyklet 12 km med Mr. M – noget jeg ikke har gjort siden jeg gik på Handelsskolen og det er selvom man ikke tror det, så er det mange år siden. Jeg vågnede en morgen og fandt ud af at jeg over natten havde fået en ekstra røv under den oprindelige og min træner sagde det var fordi jeg havde dovne balder. Det skal blive en løgn. Så nu vil jeg cykle alle steder..Altså når det ikke regner 😉

Jeg siger til mig selv hele tiden at jeg ikke skal spise slik, men ligegyldig hvor meget fornuft jeg prøver at banke ind i hovedet på mig selv, så kan jeg ikke stoppe. Det er min eneste last (på nær det at jeg snakker som en havnearbejder)

Jeg har svært ved at tage i svømmehallen og svømme på det dybe eller svømme i havet når der er mørkt. Jeg kan hele tiden høre lyden af theme sangen fra Dødens Gab og så panikker jeg.

Jeg er bange for mørket og jeg er ekstremt bange for mørket ude foran et vindue. Jeg kan ikke stå ved et vindue, hvis jeg ikke kan se hvad der er på den “anden side”. Jeg har haft det sådan siden min far kom sent hjem fra arbejde og det var mørkt udenfor. Han kunne se at jeg stod i køkkenet da han var på vej ned til kælderdøren og han syntes det ville være sjovt at hoppe op på gelænderet og slå hans hånd ind på ruden, som en rigtig gyser film. Jeg skreg og skreg og skreg – og troede ærligt mit hjerte var på vej ud af halsen. Forestil jer at jeg er 12-13 år og der pludselig bare kommer en mands kæmpe hånd op på ruden med et kæmpe brag – men man kan ikke se personen – det eneste jeg kunne var at høre var først min far der skreg Wuuuuuaaaahhhhaaaaa  og derefter at han klukkede af grin, fordi han selv syntes han var så morsom – Lige indtil han så mit ansigt, så tror jeg han stoppede ret hurtigt. Det har huntede mig lige siden.

Jeg har kronisk mandelbetændelse og skal den 20 Nov. på sygehuset til en 3 timer lang undersøgelse og forberedelse til endnu en operation. Jeg er faktisk mere bange for denne operation en for den jeg fik da de tog skruerne ud af mit ben. Fuld narkose er bare IKKE mig + de siger at det er den mest smertefulde operation, fordi man er syg i 2 uger efter og intet kan få ned.

Det bedste jeg ved er når vi køber serier på DVD eller Apple box og kan sluge en hel serie med min kæreste og bare koble af.

Jeg elsker min lillebror og jeg tænker på ham hver dag – af alle mulige grunde. Vi har været så forskellige hele livet – og er det stadig, men han er så meget en del af mig og jeg ville aldrig undvære ham i mit liv.

Jeg ved ikke om vi skal have flere børn, da jeg ikke har lyst til at være gravid eller føde – Vi har snakket meget om det, og Mr. M har længe gerne ville have flere børn, hvor jeg har været helt afvisende. Der er plusser og minusser. Bella er så stor nu og hun kan alting selv, jeg har svært ved at bedømme om jeg kan overskue det, hvis jeg skal være ærlig.

Da jeg var 14 år var jeg kæmpe fan af SAYBIA men mest af alt Søren Huss. Mine veninder og jeg fulgte dem over alt. OVER ALT. Der var busser der kørte til alle koncerterne og vi stod der troligt hver gang. Sjovt jeg har gjort det – for jeg er egentlig ikke fan af nogen eller noget, sådan rigtigt. Jeg har så mange demo bånd hjemme hos min mor,  fra alle de sange at de har skrevet. Mange som aldrig er blevet hørt. De indeholder også sangene  “They day after tomorrow” & “The second you sleep” den spillede de lang tid før den blev populær – dem har jeg altid været fan af.
Drengene er fra Nyborg og jeg har derfor fulgt dem igennem alle de år at de ikke var kendte. Jeg var med i øvelokalet når de jammede de nye numre – jeg har festede med dem, jeg har mange private foto´s sammen med dem, på Muzirkus. Det er en tid at jeg tænker tilbage på som en “tryg tid” – der hvor man kunne lade sig falde tilbage og kun lytte til musikken. Livet måtte i 5 min vente, friheden var lige foran en og jeg snuste den ind i mit naive sind. Hvad jeg ikke vidste var hvad voksen livet havde og byde på. Ungdommen er så smuk. Man burde have værdsat den noget mere. Tag mig tilbage.

Jeg har næsten alle mine bedste forældre. Farmor & Farfar + Mormor. Min morfar døde for 2 år siden og de bor alle i Nyborg.

Min farmor laver den bedste “Amerikanske lagkage” og det er noget jeg husker tilbage på, når familien var samlet i gamle dage. Det er desværre ikke noget der sker så tit mere. Som det er i alle familier er der altid ting der ændre sig, folk der bliver skilt og ikke kan enes. Vores er ikke anderledes, tværtimod. Det er som en Monet billede – langt fra ser det så smukt ud, men når man kommer tæt på – så er det hele noget rod. Men hvad der ikke slår en ihjel, gør en stærkere. Er det ikke det man siger.? Men en kage kan betyde mange ting. Det behøves ikke at være fordi det er en kage, men det er minderne ved den.

Jeg bander over at bo i hus hele tiden, da det er mange penge at bruge på mursten. Specielt hvis det forhindre en i at gøre ting. Friheden betyder mere for mig end mursten. Men jeg ved faktisk ikke om jeg kunne gå tilbage til at bo i en Lej. Man er jo blevet lidt vant til det.

Tit så brokker jeg mig for at holde fluerne væk fra munden. Det kan være alt fra skidt i indkøbskurven i Netto. Andres kørsel. Politik. Andre folks negativitet. Reality shows. Min mor. Bella der roder. Mr. M og hans manglende evne til at samle sine sokker og boxershorts op – men der imod smide dem 5 cm fra vasketøjskurven. ALT.

Jeg er vildt dårlig til at bede om hjælp – og vil helst gøre alt ting selv – Jeg ved ikke hvorfor, måske fordi jeg altid har været vant til at sørge for mig selv, så har jeg svært ved at give slip.

Er ved at planlægge Bella´s 5 års fødselsdag og jeg har lovet hende en skattejagt – det går dog lidt over mine evner, men jeg må hente hjælp fra familien. Måske min bror skal være pirat. ; )

Min bror er 25 og har ingen børn. Lige nu er han på Politihøjskolen i Ollerup. De træner folk der skal til optagelse ved politiet eller frømandskorpset. Han skal ingen af delene, men han ville gerne komme i form. Til næste år rejser han 5 mdr til Thailand for at træne kampsport. Han har rejst rundt i landet flere gange og altid alene. Han møder de sejeste mennesker og jeg er top misundelig. Min bror er utrolig gavmild og har både købt guitar til en i Thailand og betalt en tandoperation til en Palæstina. Han er så uselvisk og man kan kun elske ham og være fascineret af hans sind når man er sammen med ham.

Mit største ønske er at rejse væk sammen med min bror og opleve hans syn på verden.

Vi skal holde Jul i Verbier, hvor vi har en lejlighed. Vi skal være hele M´s familie. Forældre. Bror og min svigerinde V. Deres 2 børn og så os. Så 9 mennesker og Albert deres hund på en gang. Det er altid hyggeligt. Men jeg kommer også til at savne min mor. Det kan godt være jeg er 31 men julen er ikke den samme uden hende. Vi holder dog jul i vores hus den 21 Dec. Så man kan få sagt god jul og drukket lidt glögg – for ikke at glemme terningspil. Det er en fast tradition.

Jeg savner mine veninder, Eleni, Line, Maria & Aline som alle bor på Fyn. Jeg ville ønske at jeg kunne se dem hver dag. De kender mig ud og ind og har også kendt mig siden jeg var helt ung. Vi har historier sammen som man ikke kan fortælles offentligt. Vi har grint, vi har grædt og vi har haft det pisse sjovt og lavet rigtig meget ballade sammen. Elsker alle mine veninder herovre rigtig meget også – men Fyn har en speciel plads i mit hjerte.

Jeg elsker Medina, Rasmus S, Thomas H, Sanne S – alt dansk musik. Lige pånær ALBERTE og Povl Dissing. Hadet altid når min far lyttede til dem da jeg var lille. Får helt gåsehud bare ved at skrive om dem. Men jeg er så meget pro Dansk musik. Men elsker også RAP og RNB..

Min yndlings serie da jeg var lille var En stor familie.

Yndlings film da jeg var lille Baronessen på benzin tanken.

Jeg er forlovet med Mr. M og blev det for snart 4 år siden. Men vi er aldrig blevet gift. Vi købte hus og så røg pengene på det. Tag over hovedet frem for kærligheden. Men det vigtigste for mig er at han har valgt mig. 😉

Jeg har fået så mange nye veninder af at jeg har startet bloggen – det har virkelig været en fantastisk rejse. Ville ikke have undværet det for noget. Det er det største kick. Ligesom en fødsel bare uden smerten. Det kan tit være hårdt at have en blog, når folk sende onde mails. Men for alle de søde piger der så sender skønne beskeder der opvejer det, det hele.

Der er ikke noget jeg ikke vil dele på bloggen. Det jeg ikke deler er fordi jeg er blevet bedt om det eller fordi jeg ved, ved at dele det – gør det nogen kede af det og det kunne jeg aldrig finde på. Men jeg er meget åben som person og det er min terapi. Så slipper jeg for at betale 1000 kr til en psykolog hver mdr. haha. Men det er det der fungerer for mig – hvor for andre er det svært at dele personlige ting. Jeg kommer selv fra en familie, hvor vi er virkelig dårlige til at snakke om tingene og det tror jeg egentlig at jeg prøver at bryde. Når det så er sagt så kan jeg også sagtens være skide konflikt sky. Hvis der er nogen jeg føler der har trådt på mig, en veninde der har sagt noget jeg ikke forstår. En chef der taler ned til en. Løn samtale. Etc. Så bliver jeg en anden Rikke og lidt bange for at lette mit hjerte, det er så mærkeligt at man kan have 2 sider.

Jeg ved pt. ikke hvad der skal blive af mig – og hvad jeg egentlig duer til. Men jeg søger hele tiden efter svarene – og så længe man flytter sig, så kan man vel godt kalde det fremgang.

Så var der lidt flere “Ligegyldig info” om mig ; )
???

 

 

 

25 kommentarer

  • Sascha

    Hahaha jeg troede jeg var den eneste i verden der var bange for hajer i en svømmehal :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Jeg er rædselsslagen.. Hvor er det skørt. Men kan gå helt i panik. Som om der nogensinde kommer en haj der 😉

      Xx
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise P

    Jeg sys de her indlæg er så hyggelige.. Det er så rart at man kan føle at man kender dig – selvom man sidder på den anden side af skærmen.. 🙂 Og så er jeg glad for at høre det ikke kun er mig der ikke kan sige nej til slik…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tænker præcis det samme, som Louise P.

      Det er fedt at vide noget om dig på den måde. Det gør det lidt mere “hjemligt”-agtigt.

      Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvad ville du så gerne lave?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Tusinde tak 😉 hvis jeg kunne vælge frit – så ville jeg helt vildt gerne være stylist. Det ville være et drømme job. Det eller at arbejde med handicappet eller gamle mennesker.

      😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke jeg tror du ville være fantastisk til at arbejde med mennesker – jeg arbejder selv med voksne med psykisk udviklingshæmning og det er et fantastisk arbejde, tænker tit at jeg har fundet guldet i det – spring ud i det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Neeeej.. Jeg kan virkelig ikke styre mig. Har overvejet at blive hypnotiseret for mit sukker misbrug. Men ved ikke om det hjælper?

      😉
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er lige dette, som jeg syntes er så skønt ved dig og din Blog, nemlig dine ærlige og personlige indlæg…og hvor er det dog skønt at se at jeg ikke er den eneste der tænker på hajer i svømmehallen

    🙂 Knuz fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Glerup

    Det var bestemt ikke ligegyldigt! Meget dejlig med noget personlighed <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg synes du er en skøn person – i hvert fald ud fra din blog. Du virker så ærlig og ligetil – så blæs på de åndssvage kommentarer/mails og tænk på at vi er mange som er glade for at du gider at dele så meget af dit liv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Det er seriøst også kun 1 procent af dårlige emails. Så det betyder intet når man får sådan nogle dejlige beskeder.

      😉
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Loulou

    Det du skriver er langt fra ligegyldigt. Det varmer at læse, fordi det er personligt og menneskeligt/fejlbarligt og hjertevarmt. Det er netop ofte de små ting og overvejelser, der er så vigtige. Tak for at du deler det med os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Glad for at du syntes det – bliver klart ved med at dele med jer. Det er bare sådan jeg er 😉

      Dejligt du følger med

      😉
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så dejligt når man føler man kender bloggeren bag skærmen, og når man føler personligheden på bloggen. Har fulgt dig siden du startede, og hold op en udvikling du har gjort! Så en ting ved jeg ihvertfald, du duer altså til at blogge Rikke.. Keep on going
    designbychristel.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Tusinde tak 😉 det varmer sådan med sådan nogle beskeder.

      Sov godt

      Knus
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Haha, elsker de her indlæg! De er simpelthen så sjove og hyggelige. Havnearbejdersprog – yeah! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et helt kort råd – uden at være religøs omkring det at all. Prøv at droppe mælk og mælkeprodukter helt og aldeles frem til din undersøgelse.
    Latte kan sagtens laves med soja – og rismælk.
    Jeg har haft kronisk halsbetændelse og skulle igennem det samme som dig. Som forsøg droppede jeg mælk og vupti – halsproblemer all gone!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Tak for endnu en bid af dig! Det er fantastisk så åben du er omkring din person!!!

    Jeg har fået fjernet mandler som voksen og må desværre sige at det er smertefuldt. Men sørg for at fylde fryseren med sodavandsis, jeg havde gjort den fejl t købe flødeis, men det var for ‘tykt’ til at jeg kunne få der ned. Tag det smertestillende du får på klokkeslettet, vent ikke og se om du har behovet (ihvertfald ikke de første dage).
    Jeg har sidenhen opdaget at jeg får kriller i halsen hvis jeg er ‘psykisk dårlig’ enten i retning mod stress eller ‘lidt nede’ men det giver ikke betændelse!! Kun en virustilstand.

    Spørg endelig hvis du vil vide noget i forbindelse med operationen.

    Ha’ en dejlig dag, Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorrit

    Åh hvor jeg bare elsker din blog!!! Og hvor er det her bare et fedt indlæg!! Jeg har en pige på 4 år! Mistede en søn for 1 1/2 år siden, og blev fejopereret efter fødslen og måtte gennem 5 operationer efterfølgende og har været sygemeldt fra mit job! Er først lige startet op med at arbejde for to mdr. Siden og det er da hårdt at komme igang igen, puha en omvæltning! Jeg ved heller ikke om jeg har mod på flere børn, pt skal min krop i hvert fald holde en pause! Synes heller ikke det var fedt at være gravid! Og så slet ikke det forløb jeg havde efterfølgende! Jeg elsker min datter, men er heller ikke god til at sidde og lege! Dejligt at høre jeg ikke er den eneste! Vil meget hellere gå en tur i skoven, tur på biblioteket og lave kreative ting i stedet for at sidde og lege med dukker eller barbie! Jeg gad også godt at bo i lejlighed i stedet for hus, selvom det nok var mig der pressede mest på, med at vi skulle have et hus! Men har været syg i mere end 1 1/2 år, hvor min mand har skullet ordne alt fra have, rengøring, vaske tøj mv! I mellemtiden er vores toilet, vaskemaskine, tørretumbler og fryser stået af! Åh hvor ville det da være nemt, bare at ringe efter viceværten!! Men ja tror heller ikke jeg kunne vænne mig til at skulle dele have, vaskemaskine, hus med andre igen! Ville gerne bruge de ekstra penge på at rejse med min familie! Min mand er 8 år ældre end mig, men det føler jeg slet ikke! Bliv endelig ved med din blog!! Elsker du er så ærlig! Det er så fedt!!! Mange knus fra Dorrit

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorrit

      Jeg er også en person , der helst. Vil lave alt selv, og hader at spørge om hjælp! Så det har virkelig været hårdt mens jeg har været sygemeldt! Er også skide bange for mørke! Så det er det er en hård tid vi går i møde! Tør kun lige gå til og fra arbejde! Så kommer ikke så meget ud her i vinterperioden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eleni

    Savner også dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    det er virkelig befriende at høre, at du heller ikke ved hvad der skal blive af dig og hvad du egner dig til i en verden hvor de færreste vil stå ved sådan nogle følelser! Tak for det og tak for en virkelig fin og hyggelig blog – jeg kigger ind hver morgen til morgenkaffe 🙂 Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Det ved jeg virkelig ikke. Jeg er så forvirret. Jeg håber at der snart er lys for enden af den tunnel. Når man har lavet det samme i snart 10 år – er det svært at sadle om.

      Jeg tænker og tænker.. 😉

      Dejlig aften
      Xx
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine Madsen

    Hej Rikke.
    Har fulgt din blog i et godt stykke tid. Synes virkelig at du er inspirerende! Både rent personligt, din måde at tænke på og ikke mindst din tøjstil!

    Synes du er for sej 🙂

    – Sine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MISSING UNICORN STOLEN..