OUTFIT // THAT JACKET AGAIN..

SUNDE KUGLER..

Dem her lavede Bella og jeg forleden aften. Hun ville have slik og vi gik på kompromis. Det er ikke fordi at hun ikke må spise ting med sukker, jeg er ikke hysterisk fordi jeg har selv en sød tand. Men for hende er det her lige med slik, så hvorfor ikke snyde hende så længe at det kan lade sig gøre. 😉
KØKKEN REVOLUTIONEN
SUNDE KUGLER
APPELSIIIN
KAKAO
dejlige kugler ;)
Ingredienser:
6 dl. mandler
6 dl. udstenede dadler, der ikke er alt for tørre
1 tsk. stødt kanel
1/4-½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker!)
1/4 tsk. stødte nelliker
1/4 tsk. stødt kardemomme
1/4 tsk. grøn eller sort peber
Fintrevet skræl og friskpresset saft af 1 økologisk appelsin
Ægte kakaopulver

Fremgangsmåde:
Start med at udstene dadlerne. Kør mandler, dadler, kanel, vanilje, nelliker, kardemomme og peber i en foodprocessor i et par minutter, til alt er helt finthakket. Massen skal være så fin, at man kan presse den sammen med fingrene. Tilsæt appelsinsaft, og kør det hele igen, til det samler sig og er som f.eks. en figenstang.

Bland appelsinskræl med 4-5 spsk. kakaopulver i en stor skål. Tril mandel-dadelmassen til kugler, og rul dem i kakaopulver og appelsinskræl.

Kuglerne kan holde sig i ca. 3 uger i køleskabet. Jeg plejer at lave halv portion, der bliver der ret mange ud af.

PLUS Jeg undlader kardemomme – Jeg bryder mig simpelthen ikke om smagen.

6 kommentarer

  • Pia

    Årh, de ser super lækre ud!
    Måske man skulle forkæle sig selv med dem, når der er liv igen efter en aften-nattevagt!
    Eller lave dem så der er sund slik til næste vagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også nem at nare – faktisk foretrækker jeg sundt slik. Jeg laver ofte nget i same stil, blot simplere med dadler og vand som hovedingrediens, og så kan de pimpes efter smag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den bog har jeg faktisk stående inde i mit skab, men har aldrig fået lavet noget derfra. Men jeg skal da lige ind og have fat i den. De ser lækre ud dine kugler 🙂 Og lidt anderledes end de traditionelle dadelkugler, så det skal helt sikkert prøves!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Præcis det samme som Signe. Jeg vil rejse mig fra stolen og finde bogen.

    Surt, at jeg i går stod med 200 gram mandler, der skulle have været mandelsmør, men som aldrig kom længere end til det stadie, hvor de passede til dine kugler. Og jeg har endda alt andet i køkkenskabene til dem. Endte med en slags kransekage på mandlerne og rismel – ok, men ikke mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Nuii de ser lækre ud, send endelig nogle til Herlev :O) MUMS, de skal da prøves, nu i disse dage hvor jeg er igang med projekt vægttab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      De er sunde og de smager godt 😉 Dem kan du sagtens spise nogle af og ikke føle at du synder. hvilen kur er du på? Jeg har lige købt bogen LCHF (Low carbs high fat) den er altså ret inspirerende 😉

      Dejlig dag Søde Heidi.
      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT // THAT JACKET AGAIN..