EQUIPMENT ON MY BODY..

GLEMTE JO..

SHREKGlemte jo helt at skrive om vores SHREK oplevelse… Der har bare været så meget sidste uge og denne er også packed med aftaler / samtaler etc. Men det var simpelthen den vildeste oplevelse – det er det bedste skuespil og sjoveste at jeg længe har set. Selv BumBum grinede og klukkede som aldrig set før.

Maria Lucia og Niels Olsen er top klasse sammen og fører virkelig en igennem stykket med en følelse af top professionelt arbejde. Plus alle de andre Julie Steincke, Silas, Jeff, Kim etc. sparker røv når de spiller alle deres mange mange roller, hvad man må tage hatten af for de ikke ender med et hjertestop af stress over det, for jeg tror hver skuespiller har en 3 – 4 roller de skal udfylde.
Sidst men ikke mindst Martin Brygmann .. SHIT han er sjov i hans rolle som prinsen der vil giftes med Fiona. Han spiller jo en miniature mand og man kan simpelthen ikke andet end at grine af ham, fordi han gør det så livagtigt.

Vi var back stage efter showet kun lige i 5 min pga. BB og man vidste at de var meget trætte efter de havde spillet i 2 1/2 time. Men Martin Brygmann kom hen og hilste og gav mig et kram, med hans ekstremt store “penis” som jeg ikke kunne se derfra hvor jeg sad. Men da den sådan kom lige “in your face” der måtte man sige at den gjorde enhver mand til skamme.. Introducerede ham og sagde “det her er min kæreste M” hvor han kækt svarede “ja, det må vi jo så se hvor længe det er det endnu” og gnubbede sin teater “fordel” op af mig… – Jeg tror faktisk at jeg blev rød i hovedet – hvilket ALDRIG sker.. Men jeg blev så forpippet over at den bare sådan var lige i min “private zone” og det ikke er hverdag at en mand sådan står der i alt sin pragt og gnubber.. 😉

Det største for Bella var at hun kom ind og mødte Lille Per´s far… Niels Olsen.. Det gjorde hende helt kulret.. for hun er så stor fan af Far til 4 – at hun slet ikke kunne forstå hvorfor faren dog så var inde i SHREK… og hvordan forklarer man en pige på 4 år at Lille Per faktisk slet ikke har en far… Så vi gik med versionen af at han bare legede SHREK, for sjovt.. Nå ja… så var den ikke længerer.

Vi så stykket kl 19.30 og det var simpelthen for sent for musen. Hun kæmpede en brag kamp for at holde sig vågen hvilket hun også gjorde, men det var svært for hende. Så vi holdte også til en fridag dagen efter.SHREK2 SHREK3 Så hvis i vil ind og se det med jeres børn, så sørg for det er i weekenden, hvor de spiller 2 shows. Vi sad på 23 række og vi kunne sagtens se, for scenen er så kæmpe stor at alle kan se den, så det gør ikke noget at man kommer lidt tilbage i salen. – Og for guds skyld kom i god tid – for at parkerer foran FORUM er som at finde en nål i en høstak….umuligt.

Det der er så cool ved opsætningen er at de har holdt alt i grønt, grønne drinks, grønne popcorn, grønne pølser – grønt gulv.. alt er grønt.. med træstubbe og et skov tema.

Men glæd jer for jer der skal ind og se det – og for jer der ikke har besluttet jer… Det er en skam, afsti afsted med jer.

Jeg giver den 5 ud af 5 Grønne hoveder.

xx
R

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EQUIPMENT ON MY BODY..