ER VI EGENTLIG SOM VI VISER OG UDGIVER OS SOM??

LYVER VI??? Jeg følger ca personligt 894 på instagram (+/-) og har selv mega FOMO (fear of missing out) så jeg tjekker min insta´ret mange gange om dagen, og skabs-følger mange lækre damer (og gents, for det ikke skal være løgn, men kun hvis de er nøgne) får set en del billeder af mad, træning, dyr, børn, rejser og selfies – og man får altid en ret god ide om hvem folk er – bare ud fra deres billeder. Eller gør man?

Men sociale medier er jo en sjov størrelse, for du kan vise hvad du vil, og du kan dele hvad du ønsker folk skal se. Men når dagen er omme, så har vi alle jo mens smerter (altså ikke de nøgne mænd), forstoppelse fra tid til anden, lorte mænd der ikke kan finde ud af, at tage perfekte insta momement billede af ens nye sko. Umulige børn, dage hvor vi er pylret og er iført joggingtøj fra BILKA, fordi det var billigt – men ikke særligt kønt, og i hvert fald da ikke noget ens følgere skal se, for det giver ikke et pænt feed.

Jeg tager tit mig selv i at tænke “Ohhh jeg vil også have perfekt flawless hår” eller “Øv, jeg vil gerne have en cool garderobe, og arbejde på et fashion magasin, og deltage i alle fashion weeks, og sippe champagne og nippe pindemadder“, “Jeg ville ønske jeg havde den perfekte krop, og kunne poste halv slutty billeder, og opnå ekstremt mange følgere (mænd selfølgelig)“. Men sådan er livet ikke, og dem som altid har perfekt hår, konstant solbrun krop iført sexy lingeri, de må sgu da også opleve fedtet hovedbund, og ugen op til det kvindelige, en stor betændt bums på balden, så man næsten ikke kan sidde ned? No?

Når man er blogger, så læser man selvfølgelig også mange blogs, og dem man læser med hos, dem følger man som regel også på de sociale medier. Om da det er så hurtigt et medie, og med bare ét share, kan dele et billede med alle sine følgere og resten af verden, bliver der dagligt delt rigtig mange glimps af ens liv, hverdag, livet med børn og mand hver dag. Nogle bedre end andre, og mange som bare skulle være blevet i ens kamerarulle.

Feks. at man kl. 5 om morgenen lige har overskud til, at smide en langttidshævet bolledej sammen til familien, inden de står op – og mens den hæver, også lige laver en smoothie, der er perfekt farve koordineret – og of course økologisk, og i et sæsonens mest trendy glas, med matchende sugerør…. SÅ FÅR JEG SGU PRES..!! For det sker for sure aldrig hos mig.!! Jeg har slet ikke noget stel der matcher, mine glas er fra IKEA, og mine smoothies har sjovt nok, altid samme farve som afføring. (yiiikes)

Er vi som vi udgiver os som?? Og er vi ærlige.. Er man ærlig fordi man poster et billede af sig selv, hvor man ingen makeup har på, og “lige” er stået ud af sengen #mitsandejeg.. Er det at være ærlig og likeable? Giver det mange likes? Er det troværdigt.? Betyder det, man er et godt og #true menneske? Er det lige med, at være et varmt og omsorgsfuldt menneske – eller kan en person med mange følgere, som poster disse billeder, også in real life, faktisk være det mest usympatiske menneske, som på ingen måde er ærlig, eller hvis man kom bag facaden, var på nogen måder omsorgsfuld, og faktisk var den, som havde allermest rundsav på albuerne, når det kom til, at være forrest i køen, iskold for at opnå det personen ønskede, uanset prisen..? Men ude fra, har vundet alles hjerter og følgere, fordi hun virker sjov, goofy, nede på jorden, turde vise sit “sande Jeg” og bare er “såååå oprigtig”… (altså rent hypotetisk, selvfølgelig)

Man har jo friheden til at skabe den personlighed, som man gerne vil have. Og som man gerne vil have folk omkring en skal tro, man har.. Jeg har mødt mange af dem jeg følger, hvor jeg har tænkt. Hold da op, hun er jo endnu sødere og sjovere end jeg havde opfattet fra hendes blog/billeder. Eller hun er jo endnu kønnere end på hendes billeder, og mere interessant end på hendes blog, fordi hun ikke deler noget personligt, men kun sin perfekte walk-in garderobe, det nyeste tæppe fra HAY, hendes Royal Copenhagen samling, og hendes vandkæmmet mand, som er lige så lækker som hende, for intet mindre kan gøre det. Og sikke en skam, for denne person fortjener, så mange flere likes, heads up, reposts, shout outs for denne person, er et oprigtig godt, sødt, og omsorgsfuldt menneske, men det kan folk udefra ikke se, for det deler hun ikke. Men hvis man bare smiler på billeder, og skriver sjove søde tekster, så er det sandheden “in real life”…??
Hypotetisk, kunne der også være nogen, hvor det var helt modsat. Hvis man bare smiler på billeder, og skriver sjove, søde tekster, så er det sandheden “in real life”…?? Men selvfølgelig, kun hypotetisk ; )

Det er altså en sjov størrelse, for det kan gå begge veje. Men så har man jo heldigvis rettigheden til at “unfollow”, hvis det bliver for lyserødt i ens feed, og håbe på, man ikke møder personen 4 real. For ligegyldigt hvad man gør, så vil det altid pisse nogle mennesker af – man skal jo heller ikke vise, man har det bedre end alle andre 🙂

Nogle gange er det bare svært at unfollow sådan en person, for han/hun er så tilpas træls, at man bliver nødt til at se, hvilken træls ting hun poster næste gang. Er det ikke rigtigt? Har vi ikke alle en person eller to, som får vores tæer til at krympe, og ens kno til at klø?  Men man kan bare ikke slette dem fra “følger-listen” 1. hvis de har den app der viser, hvem  der sletter hvem, det er SÅ dåååååh. 2. Hvis man går glip af noget træls.. FOMO (fear of missing out) og hvad skal man så også snakke med sine veninder om?

Skal man være ærlig, må man godt være et dumt svin, bare man smiler på sine billeder – eller må man være den person man har lyst til.? Så vil jeg altså gerne være en unicorn ; )

Onsdags tanker fra Singa Dinga.

XX
R