TOMATO LIFE..

SKAL ALLE EGENTLIG ELSKE EN? // BLIV GÆSTEBLOGGER..

IMG_2593

Lige en tanke…..!!
Der er ingen tvivl om, mit liv har ændret sig lidt efter jeg har startet bloggen. Det har ikke været hverdagskost at folk har sendt hater beskeder til ens “private” mail. Det må man jo sige sker når man udstiller sit liv til offentlig skue. Jeg har tit tænkt over hvad der får folk fra “tanke til handling”. Jeg forstår at folk sidder og kigger på ens Instagram profil og tænker ” Eiiiih en nederen kost – hvem tror hun at hun er?  Ærligt. Jeg kan jo også tænke sådan om nogen. (Vi er jo bare mennesker) Men jeg tænker det inde i mig selv. Hvis jeg skulle bruge energi hver dag på at skrive skod ting til folk jeg synes var totalt douchbags, så ville jeg jo skulle sige mit job op, og gøre det til et fuldtids beskæftigelse. Er vi virkelig så smålige her i “blogland” at vi ikke kan unde hinanden noget? Er vi kommet til det? Så er jeg virkelig skræmt.!!

Mange tror det at ha´en blog er rent lir, glamour, sjov og noget man gør med hovedet under armen – og hvorfor klager vi, når vi får smidt ting i hovedet hele tiden? Vi har hver uge en gæsteblogger på Looklab, hvor et firma eller en person får lov til at dele deres liv med alle vores læsere. Jeg kender altid svaret når deres uge kommer til en ende. “Vi har så meget respekt for bloggere, for hold op det er et hårdt arbejde“..!! Og det er det. Det er altså tid vi tager væk fra vores familie og venner, som vi kunne have brugt på en anden måde, hvis man putter det i kasser. Men jeg blogger fordi jeg ikke kan lade vær. Jeg elsker det – også selv om jeg nogle gange ligger søvnløs om natten pga. bloggen. Jeg føler et ansvar overfor jer og overfor dem som bruger tid på mit liv. Jeg vil gerne underholde jer – ikke kun når vi “griner sammen” – men også når det er tunge emner og der er tårer der bliver fældet. Jeg elsker jer og jeg elsker den connection jeg har med jer – det har hjulpet mig tilbage til livet, som jeg i lang tid følte jeg havde mistet. Jeg havde mistet mig selv og det var en ny slags normal, og jeg fandt trøsten i bloggen. Jeg ved egentlig ikke helt hvad min plan for bloggen var da jeg startede. Men jeg blev hurtigt grebet af det. Hvis der var nogen i morgen der sagde at jeg skulle lukke bloggen, så ville jeg miste halvdelen af mit hjerte. Det er så meget en del af mig, ligesom vand og mad – det ville bare ikke falde mig naturligt og skulle tage det ud af mit liv. Jeg vil skide på de “freebies” der følger med. Jeg kan sgu sagtens selv købe en flaske hairspray i ny og næ.!!

Men når nogen (incl. mange) tror at livet som blogger bare er champagnebar og kanapeer, så kan jeg jo ikke ændre deres holdning. For det kan jeg så sige, det er det ikke. Vi får heller ikke smidt ting i hovedet (I wish – note to Isabel Marant, hvis hun vil sende noget min vej). Som regel, hvis jeg modtager noget, så har jeg også en konkurrence til mine læsere. Jeg bruger uanede mængder af tid på at skaffe fede konkurrencer til jer, for hver gang jeg gør noget, så har jeg jer i mine tanker – gør kun noget, hvis i også har noget ud af det. ( jeg har faktisk jer i tankerne, hele tiden) Så derfor bliver jeg så inderligt ked af det, når andre ikke under mig lidt godt. Det kan ødelægge mit humør helt og gøre mig en anelse deprimerede, når dem jeg tænker så meget på, ikke ønsker mig det godt. Hvorfor er det sådan? Er det fordi man selv ville ønske at det var en, der var til event et eller andet sted, og man får en lidt bitter smag i munden over at “de bloggere” er lidt for fremme i skoene?

Jeg ved ikke noget værrer end når folk siger i et selvskab “Nååååhhhh. Man skulle nok ha´ været blogger hva´ – så meget som i kommer ud og så forkælet i er” !!! Tænker inde i mig selv. “Jamen hvis det er så nemt, så start dog en blog selv” Man kommer jo ikke sovende til det, hvis nogen tror det, det er en brand hård branche – der er jo ikke stor forskel på Magasin verdenen og blogs. De får bare hver den 1 i måneden, en stor fed lønseddel – det gør jeg ikke. Tværtimod.!

Så derfor vil jeg gerne udlodde min blog, til en læser i en hel uge. Der skal postes min 1 indlæg hver dag. Der skal være tekst og der skal være billeder. Helst billeder der er taget med kærlighed og som også lige er redigeret og klar til at blive plottet ind i vores system. Det er jo det vi også bruger tid på. Jeg vil gerne give jer muligheden for at se om det er noget for dig/jer og for at få et indblik i min hverdag som blogger. Den person som vinder, vil også komme med mig ud til events og møde nogle af de andre tøser og opleve hvad der foregår “bag kulissen”.

Så skriv en besked i kommentarfeltet eller send mig en mail, hvor du forklarer kort hvem du er, og om 14 dage vælger jeg en “gæsteblogger”.

HUSK. Skriv kun kommentarer til andre som indeholder noget du ville sige “face to face” med personen.

Lørdags kærlighed og dobbelt op på Karma.

XX
R

10 kommentarer

  • Kamilla H

    Lige lidt god karma til at tage kanten af alle de sure rønnebær!
    Jeg synes du er utrolig inspirerede og du fangede mig som læser allerede ved første indlæg her på bloggen.
    Jeg kan ikke helt forstå alt den negativitet folk kommer med, men det er vel nemt nok når man sidder gemt bag ved computeren og ikke rigtig skal stå til ansvar for det man skriver..

    Jeg tror fuldt ud på at sprede glæde og positivitet når muligheden byder sig så ville bare give dig kæmpe ros for du er simpelthen for sej! 🙂

    God weekend

    Keep it up for du gør det skide godt !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha love it! Glæder mig til at følge med

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      ; ) Indtil nu.. INGEN Deltager.. Haha.. Måske det ikke er så lokkende, alligevel. ; )

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg ELSKER den ide – at give folk lov til selv at prøve det for at opleve det. Spot on!

    (Og PS: Jo, vi i bladbranchen får da en løncheck. Men stor og fed ved jeg nu ikke, om jeg vil kalde den…….. Ikke ift journalister, grafikere etc i andre brancher. Men bevares.. 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • c

    Så tjek de kommentarer der er, når man skriver artikler etc. til aviser; mærkelige mennesker går AMOK. Tag det ikke personligt, det må være øvelsen. Det må sidder nogle triste skæbner, som ikke er tilfredse med, hvordan deres liv har udformet sig. Kommentarfeltet er en slags psykolog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du sej, Rikke! Jeg elsker at du er så ærlig og modig, og det var en fornøjelse da vi i vinters hilste på hinanden, fordi jeg fik sat ansigt og stemme på bloggen på en anden måde. Hvis jeg ikke allerede havde en blog, var jeg klar til at springe ud i at være gæsteblogger hos dig 😉 Er spændt på at se resultatet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TineLee

    Hehe, hvis ikke det var fordi mit liv ligger på kanten til det jævnt kedelige, hvilket jeg på ingen måder har lyst til at tvinge nogen til at følge med i (og nåh ja, jeg bor i Aarhus!), så ville jeg da gerne prøve en uge i dit liv 😉

    Men jeg tror absolut heller ikke, det er et nemt job. Altså at være det der blogger, og jeg er måske i virkeligheden også en lidt for privat person, så derfor tror jeg faktisk ikke, det er noget for mig, når det kommer til stykket.

    Men sjovt eksperiment, som jeg glæder mig til at følge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Super fedt initiativ! Dit indlæg er spot on, omend jeg er overrasket over at folk vitterligt kan finde på at skrive grimme ting til dig. Ud af de blogs jeg følger virker du til at være den mest oprigtige. Hatten af for det.
    Det kunne være interessant at blogger for en uge, da jeg har leget lidt med idéen, men det er en stor opgave at skulle leve op til, haha 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tror der er en der har lyttet lidt for meget til de negative på det seneste. Men det kan jeg godt forstå 🙂 Jeg har selv prøvet det i forskellige sammenhænge. Dengang jeg halvt levede som musiker og spillede hver weekend, troede folk også at det var super fedt job jeg havde. Og i dag hvor jeg arbejder så meget med nettet, så tror de at “det er da bare noget man gør”. Men man drømmer ikke om hvor meget arbejde der rent faktisk er i det. Men du har en fin blog, og du skriver godt. Så hul i hvad folk syntes. Bare du har læsere på din blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denise Amanda

    Desværre er der mange som ikke har et filter og synes det er helt okay at gøre livet lidt surt for andre. Det gælder for det meste også nogle ting som disse personer ikke har den mindste forstand på. Men genial ide Rikke! Så må det vise sig hvor mange der i sidste ende melder sig på banen. Jeg gør det gerne, men ikke fordi jeg ikke tror på det er hårdt,
    men udelukkende med det formål at komme med dig til events og få en på opleveren – Hihihi 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TOMATO LIFE..