TILBAGE TIL VIRKELIGHEDEN..

MAN VED MAN ER FORVIRRET NÅR..

OKAY OKAY OKAY jeg indrømmer gerne, jeg har ikke været helt klar i hovedet, jeg har været ved siden af mig selv de sidste mange uger, men nu må det simpelthen gerne snart stoppe, ellers bliver jeg skør – eller andre mister troen på mig 😂

Man ved man er forvirret når:

Når man smører det hårfjerningscreme i hovedet, som ens voksdame havde givet en i en speciel krukke, som absolut ikke måtte komme på andre steder end ‘down there’!! Venter stadig på en kæmpe allergisk reaktion.

Når man står nede ved bussen i 25 min for at vente på Bella, og hendes bus bare aldrig kommer – men man når at blive enormt bange for der er sket noget, for det er så mit nye liv. Bange for at alle omkring mig dør! For så at finde ud af 1. jeg var den eneste der stod der 2. jeg var der 1 time for tidligt på den! Flot Rikke.

Når man leder efter sine solbriller i hele lejligheden 10 gange, for så at finde dem oppe i håret!!!!

Når man smider sit 2 sæt høretelefoner væk på 5 uger, og ikke nok med man må købe nye (igen igen) så skal man også købe den lille åndssvage dims APPLE mener er SÅÅÅÅÅ smart, og som er lige så latterlig som TRUMPS mange holdninger. Den dims i ved, man skal bruge i bunden for at kunne stikke noget som helst op i ens telefon og høre bare en lille smule musik! Tak for lort Apple!

Man ved man er forvirret, når man prøver at gå igennem security i lufthavnen i Singapore, på ens datters pas, og man ikke indser man altså ikke kan bruge sit fingeraftryk i paskontrollen, da det jo ligesom ikke er ens eget pas, men man er tættere på at blive anholdt end noget andet, og jeg nu har lavet en kø så laaang af kinesere bag mig, der sikkert også skulle til Phuket!

Når man skal børste tænder, og man tager 2 tuber tandpasta i stedet for sin tandbørste, og putter det på den anden tube. Bella kiggede seeeeriøst på mig, som var jeg faldet ned fra månen. Hahaha!

Når man prøver at ‘bippe’ sig ind i bussen med sit VISA kort, og der går flere minutter (føles det som om) før man indser det ikke er ens buskort, man står og slår op mod maskinen!

Når man sender en privat og meget personlig mail afsted, og kommer til at sende den til en tidligere samarbejdspartner og ikke ens veninde 👊🏼 Så graver man sig bare lige ned i et par timer og venter med at komme frem igen til det er mørkt.

Når man finder sig selv på en helt anden tog linje end den man skulle på, fordi man har set en meget smuk mand (det sker ik så tit herude) og man bare har fulgt efter ham på stationen, fordi han duftede godt, og det så først går op for en, man er på vej i den forkerte retning, flere stop senere. Man prøve at komme ud af toget, og ender med at gå ind i døren med hovedet først, mens den smukke mand står og kigger på en, så ved man, den er helt gal!!!

Når man går ud af døren uden sko på…. No need to say more. Jeg har brug for hjælp! Seriøs hjælp! 😂

❤️

Har i nogensinde været så mentalt fucked, man bare gøre dumme ting hele tiden? Jeg håber det stopper snart, for det er jo faktisk ikke sjovt mere😁

Så hvis jeg ikke tjekker ind mere, så er jeg enten forsvundet i Singapore eller har glemt mit login.

XX
R

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TILBAGE TIL VIRKELIGHEDEN..