HVEM SKAL MAN REJSE PÅ SAFARI MED??

HVEM, HVAD, HVOR.. Når man rejser på skiferie eller solferie, så er det ikke så svært at finde ude af, men når man skal på Safari, så er det altså lidt mere kompliceret. Der er mange om buddet og det kan ærligt være en jungle, da man jo ikke vil vælge en dårlig løsning, her har man kun ét skud.

HVEM SKAL MAN REJSE MED? Vi har booket igennem NYATI rejser, de har stået for næsten det hele og Sanne der var vores kontakt person, har været til kæmpe hjælp og vi har nok også ringet til hende lidt mere end de fleste ; )

HVOR LANG TID SKAL MAN VÆRE UDE I GOD TID? Farfar har booket denne rejse for 2 år siden, det var den første ledige uge vi kunne komme til. Så man skal ikke forvente at kunne booke 6 mdr. før man skal afsted, men hvis man er flexi med afrejsen, så er det nok nemmere.

FLY? Dem skal man ikke få til at booke fly, gør det selv, for ellers finder de bare billige skod billetter og det gider man ikke, trust me, turen er lang nok i forvejen.

HVEM SKAL MAN FLYVE MED? Emirates er et virkelig godt bud. Man flyver fra København – Dubai – Johannesburg – Hoedspruit (hvis man vælger SydAfrika) – så kan man så lige adde fra New York for vores vedkommende, shit det var en lang rejse, tror vi var oppe på 36 timer i alt. Snork..Zzzzzz!

HVOR SKAL MAN REJSE HEN? Der er mange muligheder, med NYATI kan du vælge Dubai, Zanzibar, Mauritius, SydAfrika mm. Vi valgte SydAfrika da det var min svigermors største drøm, hun nåede desværre ikke at komme med på turen, da hun gik bort sidste år, tror sgu ærligt også hun havde været pisse bange for alle de dyr og havde skreget op, når elefanterne kom tæt på.

HVORNÅR SKAL MAN REJSE? Vi rejste her i slut Okt / start Nov. Det var et okay tidspunkt, men måske noget Maj mdr. hvor det ikke er for varmt eller for koldt, for dyrene kommer kun frem, hvis de føler vejret er til det. Jeg aner ikke hvor de går hen når det regner, men pist væk er de. Noget vi har brugt meget tænke tank på ; ) Men deres årstider er jo byttet om, så de har vinter når vi har sommer og omvendt.

HVOR GAMLE SKAL ENS BØRN VÆRE? Vores datter er 10 1/2 og det synes jeg er genialt, man skal ikke tage en baby med på safari, for de kan ikke “holde kæft” og man kan altså ikke “jagte” løver hvis man har en unge der skriger, så bliver du spist og så “dør baby”. De skal have en alder hvor de kan holde til tempoet, for det er højt og det er psycho hårdt. At stå op kl 5.00 og komme i seng kl 22.00 der skal altså noget overskud til. Man kan goldt vælge at være 50% på safari og så være hjemme resten af tiden, men GAME DRIVE som man kalder det, det er jo incl. i prisen ALT andet koster penge ud over det – ej, så var BUSH WALK også med i prisen, det er når man går ud på Savannen til fods, og der var Bella også med. Man skal være 11 år og det var hun næsten. Det vurderer de ud fra modenhed og ansvarsfølelse og der gik Bella lige igennem og var på samme niveau som os andre.

PRIS?: Nu har jeg ikke selv betalt vores tur, det var en gave fra mine svigerforældre. Men det er dyrt og det er rigtig dyrt… Nu skal det også siges vi boede i vores egen hytte hvor der var plads til 14. Havde kok, maides, egen Ranger i alle 7 dage. Vi fik 3 måltider om dagen vores kok Simon serverede for os og der var ALL inclusive på drikkevarer. Der manglede INTET.

HER ER HVAD NYATI SKRIVER OM CHEETAH CAMP:

  • NYATI Cheetah Camp er en eksklusiv privat safaricamp på 500 m2 med plads til 12 voksne og 2 børn
  • Campen ligger på første række til Olifants River og Sydafrikas berømte Kruger National Park
  • Her tilbydes privat luksussafari i verdensklasse med privat chauffør/ranger og kok
  • Safariprogram samt alle lokale drikkevarer og måltider er inkluderet, og I sætter selv tempoet, så alle generationer kan være med

Privat safari i luksus

Er I en gruppe på mellem 8 og 14 personer, der ønsker jeres egen private safarioplevelse i luksusklassen er NYATI Cheetah Camp stedet. Her får I jeres helt private safaricamp på 500 m2 med privat kok, chauffør og privat safariprogram. Drømmer I om ”Big 5”-safari eller måske små, spændende ture i eget tempo, så yngste og ældste generation også kan være med? I cheetah-campen kan I selv bestemme tempoet på jeres safariophold.

Opholdet på NYATI Cheetah Camp er alt inklusiv, dvs. både safariprogram, alle måltider og lokale drikkevarer er inkluderet hjemmefra. Jeres køleskabet bliver fyldt op med diverse sodavand og øl, mens barskabet bliver fyldt med skønne sydafrikanske vine og spiritus. Det vil også være muligt at tage den lille gåtur op til hovedlodgen, hvor der er adgang til bar, lounge og poolområde for de, der ønsker mere selskab.

Egen pool, grillplads, panoramaudsigt og kok

Cheetah-campen er NYATI’s mest eksklusive lodge. Det er en selvstændig lodge beliggende på NYATI’s jorde – kun få minutters gang fra hovedlodgen, men med tilpas afstand herfra til at kunne sikre en adskilt og privat atmosfære. I campen har I fred, ro og privatliv. Nyd livet ved jeres egen pool og følg med i dyrelivet fra jeres private, møblerede terrasse, der har panoramaudsigt over bushen og Olifants River. Her kan I være sammen og dele dagens oplevelser, når I kommer hjem.

Jeres kok trakterer med kulinariske oplevelser tilberedt af delikate lokale råvarer både morgen, middag og aften, også når I er på safariture, bliver der dækket op på ægte Blixen-maner med hvid dug osv. I kan roligt glæde jer til det sydafrikanske køkken. Campen har også privat boma, som er en afrikansk grillplads, hvor jeres private kok vil servere aftensmåltiderne to gange om ugen.

Safarioplevelser i eget tempo med privat chauffør

På alle NYATI’s safarirejser har vi inkluderet et stort safariprogram, som viser det bedste Sydafrika har at byde på. Har I særlige ønsker til jeres ferie, kan I supplere dette program fra en bred vifte af tilkøbsaktiviteter. Alle jeres inkluderede safariture er private, så I kan selv bestemme, hvor længe I vil være på tur. Jeres chauffør/ranger gør alt, hvad han kan for at opfylde alle jeres ønsker. ”Big 5” safari i åben jeep? Safarivandringer? Solnedgangssafari? Eller måske et par tilvalg som en tur i luftballon henover bushen eller en runde golf blandt de vilde dyr? Ved ankomst vil I få lavet jeres helt eget program, som er tilrettelagt i forhold til de inkluderede safariture og jeres ønsker til tilkøbsture.

NYATI Cheetah Camp er velegnet til alle aldre

Cheetah-campen er velegnet til alle aldre, og fx et oplagt valg for vennegrupper eller flere generationer, der fejrer rund fødselsdag, sølvbryllup eller en anden mærkedag. Er I flere end 14 personer kan vi reservere hele eller dele af NYATI Safari Lodge, så I kan komme på en privat luksussafari som gruppe. Kontakt os, så vi kan præsentere ideer, muligheder og priser.

  • 2 villaer på tilsammen 500 m² med i alt 14 sengepladser (I skal være mindst otte fuldt betalende gæster for at leje NYATI Cheetah Camp)
    • Cheetah 1: Villa Suite på 300 m² med tre store dobbeltværelser (svarer til 1½ Olifant Villa Suite 2 – læs evt. mere om Olifant villa suiter her)
    • Cheetah 2: Villa Suite på 200 m² med et stort dobbeltværelse og to mindre dobbeltværelser (svarer til Olifant Villa Suite 1,3,4 & 5)
  • Egen opvarmet pool
  • Stor privat møbleret terrasse med panoramaudsigt over bushen og Olifants River
  • Privat Boma (udendørs afrikansk grillplads)
  • Store opholdsstuer i begge Cheetah-villaer med pejs og fuldt udstyret køkken
  • Kingsize-senge i de fem master bedrooms, der er udstyret med to madrasser og to dyner
  • To enkeltsenge i det sjette soveværelse med egne dyner, puder osv.
  • Privat toilet, dobbelt håndvask og bruser både indendørs og udendørs til hvert værelse (de to mindre soveværelser i Cheetah Camp har dog fælles indendørs bad & toilet og det ene master bedroom har ikke udendørs bad)
  • Tykke håndklæder, badekåber, hårtørrer og diverse toiletartikler på badeværelset
  • Aircondition, loftsvifte, el-varmetæppe og indbygget myggenet
  • Sikkerhedsboks, telefon og adapter til europæiske el-stik
  • Satellit TV
  • Køleskab
  • Gratis te- og kaffefaciliteter
  • Gratis trådløs internetadgang
  • Vaskeservice mod betaling

Opholdet inkluderer lokale drikkevarer, alle måltider tilberedt af privat kok, drikkevand fra egen kilde og et fuldt safariprogram i egne åbne safaribiler med privat chauffør/guide.

Da cheetah-campen lejes af private grupper, er der mulighed for at tage børn med i alle aldre her. Man skal dog være opmærksom på at børn under 6 år vil skulle køre i lukkede biler i Kruger National Park, og børn under 12 år vil ikke kunne komme med på bushvandringer i det fri af sikkerhedsmæssige årsager.

Pris per person. 19.995,- med fly – 15.995,- uden fly.

LÆS MERE HERE.

OBS: Vær opmærksom på dette er ikke normal safari, dette er den vildeste luksus safari vi har været på og det var som sagt en gave fra mine svigerforældre, noget vi skulle have oplevet sammen, det blev desværre kun 8 ud af de 9 der nåede med på turen, og det kan virke meget ekstremt for mange vi har valgt at være på sådan en dyr tur og det forstår jeg så godt, og det er der ikke mange i hele deres liv der får råd til. Jeg er selv fra 5800 Nyborg, så ved godt denne slags penge, får man ikke lige lagt til side til en gang dyrekiggeri. I get it! Men dette var en speciel årsag til vi skulle afsted, og det var SÅ magisk at være der.

////

HVAD KAN MAN ELLERS LAVE UD OVER SAFARI? Der er mange ting man kan lave. Vi var på Boat Safari og ATV´s. Man kan også tage til Kryger Park og se på flere dyr, dette er dog en heldagstur. Så kan man tage på Bush Walks og se dyrene til fods, man kan flyve i luftballon – det skulle vi ha´været, men grundet vejret blev det aflyst, så ærgerligt ; ( Men der er flere ting, det koster bare og det er sgu ikke helt gratis. Jeg ville klart droppe Boat safari, det var ikke særligt godt, men hvis man har benzin i blodet, så skal man tage på en ATV tur hvor man kan drøne rundt blandt dyrene.

HVAD BESTÅR EN DAG AF?

Kl 5.00 Kaffe

Kl 5.30 GAME DRIVE den første safari tur på dagen.

Kl 9.00 Er du hjemme igen.

Kl 10.00 Morgenmad.

Kl 10.00-15.00 Kan du lave hvad du har lyst til. Slappe af ved din pool eller drikke dig i hegnet ; )

Kl 15.00-19.00 GAME DRIVE Vol. 2 – Der er du ude igen og se på dyr og jagte The Big Five.

Kl 20.00 Er der middag og så er du ellers selv herre over hvad der skal ske, du skal bare op igen næste dag 4.45

Du kan så vælge at skræddersy din egen dag, vælge noget fra, vælge noget til. Vi valgte selv, da vi havde vores eget personale, men er du ikke i Cheetah Camp, så skal du lidt mere følge deres skema.

Det er og bliver nogle lange dage, så tænk dig om hvis du har små børn med og ældre mennesker, de skal kunne holde til noget, for det er ikke for svage mænd og kvinder. Men damn det er en fed oplevelse. Kunne tage tilbage LIGE NU og gøre det hele om igen❤️

LÆS HER HVAD DU SKAL PAKKE NÅR DU SKAL PÅ SAFARI.

XX
R

SAFARI I SYDAFRIKA // HVAD SKAL MAN PAKKE..

PAKNING TIL SAFARI er nok noget af det, der har været virkelig svært at finde ud af, og jeg har brugt alt for meget energi på det… Vil nogen mene. MEN jeg er et menneske der ikke kan tåle og fryse, og hvis jeg gør det, så bliver jeg en grim udgave af mig selv. Præcis som var jeg sulten og træt. Jeg er et følsomt menneske, så hvis alle være glade omkring mig, så skal mine behov sørges for.. og her mener jeg ikke andre skal gøre det, det klare jeg selv. Men det er en stående joke i mellem mine veninder og især min familie at jeg pakker for meget, når jeg rejser, så jeg kan klare alle vejr, vind forhold.

MIN GUIDE TIL DIN KUFFERT HVIS DU SKAL PÅ SAFRI I EN UGE:

1. Solbriller
2. Hat og ikke kasket, for dine ører bliver svitset.
3. Tørklæde som jeg har på på billedet.
4. Let dunjakke/vest – du skal tidligt op og ud kl 5.30 så der er koldt når solen ikke er oppe.
5. Sweatshirts – 4 stk.
6. Langærmet tynde trøjer/undertrøjer – sørg for du har lag du kan tage af. Vil mene 4 stk er nok.
7. 2-3 par safaribukser i neutrale farver – tag alle de ting med du har i brune, sand, beige, army, kaki farver.
8. Kondisko – du behøver ikke safaristøvler, og det gør du virkelig ikke.
9. Strømper til hele ugen, gerne et par ekstra par, du kommer til at svede. Meget.
10. Underbukser – igen, flere par end du behøver. De plastiksæder man sidder på, de gør man får fugt i fundamentet, evt. tag et lille håndklæde med du kan sidde på.
11. Striktrøje
12. Myggespray der er stærk nok til at skræmme malariamyg væk – vi valgte ikke at tage malariapiller, da der ikke var nogle i vores område og vi var enormt bange for de bivirkninger der kan være af det.
13. Solcreme, nok noget af det vigtigste, da UV index er på 12 der hvor vi var. Aucccch. Tag det meget alvorligt.
14. Kikkert – NOK NOGET AF DET VIGTIGSTE. Tak for tip til alle dem, der skrev det på insta, vi brugte den hele tiden og safari er ærligt intet uden en kikkert.
15. Støttestrømper –  det mener jeg helt ærligt. Specielt hvis du er ældre. Jeg var SÅ chokeret over at se alle de ældre der var med på turene, hvor hævet ankler de havde. Jeg blev så trist og var bekymret i 6 dage mens vi var der, og sagde det til min familie hele tiden, hvor sindssygt jeg syntes det var, det ikke var lovpligtigt man skulle have dem på. Vi sidder i en bil fra 5.30-10.00 og igen fra 15.00 – 19.00 uden at bevæge os i varmen.. Mine bekymringer var ikke forkerte, for den sidste dag vi var der, der døde en af vores fellow safarigæster ude på Savannen. Han fik en blodprop og faldt død om på stedet, man kan kun gisne om hvorfor. RIP ; (

Man skal virkelig tænke over at mange af de steder hvor der er safari, der har man også all inclusive og det er der mange der ikke kan håndtere. Så de drikker så ned hver aften og også til frokost, der er vin og sprut alle steder hvor vi kom hen, de havde det i køletasker, i baren, til SunDowner mm. ALLE STEDER. Vi får dårlig søvn, fed mad, har fløjet langt til SydAfrika og sidder stille i varmen, det er virkelig virkelig farligt. Så om du er ung eller gammel ha´støttestrømper på ❤️

16. Pak let bomuld, det er altid rart at have på i varmen og er nemt at skylle op.
17. 1 par pæne sandaler, der er altid en fest én af aftenerne og der klæder man sig pænt på
18. Festtøj
19. Jeans bare et enkelt par.
20. Veksle penge hjemmefra, da man giver drikkepenge til ens Ranger og andet personale.
21. Kamera
22. Fleecetæppe – men kun hvis man har plads i sin kuffert, men det er skide koldt at sidde i den bil og vi havde så meget gavn af det tæppe vi havde med. Faktisk mere end vi troede vi ville.

Lad være med at tænke, at du har pakket for meget, for du har højstsandsynligt ikke pakket nok og må få vasket der hvor du bor. Man er igennem rigtig meget tøj, da man bliver SÅ beskidt i de biler. Tag ikke dit bedste tøj med, for det bliver ødelagt af sandet og man kommer til at lugte af bål.

Nyd det for helvede, det er den bedste tur/rejse, jeg nogen sinde har været på og det er en jeg vil huske resten af mit liv❤️

LÆS MED NÅR JEG SKRIVER OM HVORDAN OG HVEM MAN SKAL REJSE PÅ SAFARI MED ; )

XX
R