VI HAR FÅET HUND Jeg fatter det ikke, hvordan de fik snøret mig, det er mig stadig en gåde. Men sandheden er, vi skulle ha´haft hund for 5 år siden, da vi boede i Singapore. Men nærmest på dagen, hvor vi skulle hente hunden, sagde vores landlord “NO CANNOT HAVE DOG” så det var lidt en streg i regningen, da vi havde spurgt 2 mdr. forinden og intet svar fået, for i vores kontrakt stod der intet om, vi ikke måtte have hund. Vi ville bare være venlige at fortælle, det fik vi altså. Så der stod vi med næsen i den store skuffelse og en datter der var knust. Men endelig kom dagen, hvor vi kunne hente lille Villads (fra Valby Overdrev) Vi hentede ham for næsten 2 uger siden (på søndag) og er nok den bedste og hårdeste beslutning vi har taget. KÆFT DET ER HÅRDT. Det er jo som at have en baby, uden ble – og self´er det håbløst nok mig, der har tabt i lodtrækningen om hvem, der skal op med ham om natten, og tidligt morgen. Så jeg er oppe kl 4 og kl 6.00 hvor han så står op og er klar til dagens strabadser.

MEN MEN MEN der er godt nok også mange glæder. Jeg har aldrig set Bella så glad før og hun er endelig kommet væk fra sin Ipad, og bruger tiden på noget, der giver lidt mere mening ; ) SE LIGE DET FJÆS… HVAD? Må jeg ikke være i sofaen???

Villads er en Bichon Havanais, familie hund, en hund der har mange følelsen og elsker at være tæt på sin ejer. Ham og Bella er blevet de bedste venner, og han er ulykkelig, når hun ikke er der.

MØD VILLADS❤️

XX
R