HVORFOR OVERGANGSALDEREN GØR SÅ ONDT..

DEN 21 APRIL 2019 VAR DANMARK I LANDESORG det var den dag, hvor der var angreb i Sri Lanka – og ikke nok med vi var i chok over dette angreb, så kom det så tæt på for os danskere, da familien Holch-Povlsen mistede 3 børn i dette meningsløse angreb – noget nok mange af os kan sætte os ind i, er noget af det værste man kan tænke sig, når man har børn. Man skal ikke glemme de næsten 400 der mistede deres liv i dette angreb, for noget mere tragisk er sjældent set.

Men det satte gang i noget i mig. Jeg har aldrig grædt mere i mit liv for nogen jeg ikke kender end for familien Holch-Povlsen. Jeg græd som piskede da jeg dum som jeg er, så begravelsen live, da jeg ikke kunne sove i Singapore. Kæft hvor var det hjerteskærende.

Jeg fik den vildeste følelse af at være enormt sårbar. Jeg havde jo kun et barn. Hvad hvis der en dag skete Bella noget? Så havde vi jo intet tilbage, så ville det bare være M og jeg, der ville sidde tilbage og være barnløse! Jeg besluttede mig for, jeg blev nødt til at få et barn mere, for hvordan kunne jeg andet. Denne familie havde mistet 3 ud af 4 og let´s be honest, de får aldrig et normalt liv igen – måske sker der noget magisk i deres liv, det kan man kun håbe på.

Men her beviser det bare at lige meget om man er én af danmarks rigeste mænd, så hjælper penge intet når man mister som de har gjort. Jeg har sendt dem mange tanker og bedt til der må falde lidt englestøv ned over dem, for hvis nogen fortjener det, så er det virkelig dem❤️

Jeg begyndte at undersøge forskellige muligheder for at få et barn mere, da jeg har været ude for en stor ulykke i 2012 hvor jeg blev kørt ned, har jeg et knust ben og en bækkende de ikke mente ville kunne holde til at bære en graviditet mere. Men jeg var villig til at tage chancen. Jeg gik rigtig meget ind i mulighederene for at få en rugemor i USA, det er jo en mulighed her og lovligt, så tænkte at hvis jeg ikke selv kunne, så ville det måske være en mulighed for at få en anden kvinde til at bære mit barn. Så langt ude var jeg, og det siger lidt over hvor panisk jeg var.

Da jeg så sidder ved min gynækolog for at få de svar på mine prøver, jeg havde fået taget inden jeg rejste på safari, og hun sad der helt koldt og sagde “YOU HAVE NO MORE EGGS IN YOUR BASKET” så var der noget i mig der lidt gik i stykker. Og JA, så kan det godt være jeg er 37 år gammel og min datter er lige fyldt 11 år, og det måske ville være super dumt at få et barn mere, da det ville trække os totalt tilbage til punkt nul, men det ville også adde så meget lykke til.

Som en sagde til mig i julen “det er da bare fordi du ikke kan, du gerne vil” man kan nok godt tænke sig til det var en mands ord, og det passer heller ikke, for jeg havde følelserne før jeg fandt ud af jeg ikke kunne få flere børn.

Så ikke nok med jeg skulle forholde mig til jeg ikke kunne føde flere børn, noget som kvinder er “skabt” til at gøre, så kunne jeg heller ikke glemme at 2% går i overgangsalderen under 40, der følger så mange ting med, der er højrisiko for knogleskørhed og mange andre følger. Jeg har svedeture, hjertebanken, svært ved at sove, blødningsforstyrrelser mm. og mange andre fantastiske ting.

Så lige nu, der har jeg lige nogle ting der skal arbejdes på og ikke kun det jeg ikke kan få børn, men fuck det slæber mange ting med sig at gå i overgangsalderen og det er virkelig en “ny slags normal” men det ved i nok godt selv, hvis I allerede er i samme båd som mig og for jer der ikke aner hvad det er, i behøver ikke glæde jer❤️

Så det er lidt forklaringen på hvorfor jeg har været så ustabil den sidste tid, det er svært ikke at være en ridset plade og jeg går mere ind for at sprede glæde og løft op end at trække folk ned og gøre jer i dårligt humør og hvis man ikke har noget godt eller pænt at sige, så tror jeg på man skal forblive i stilhed.

Så nu ved i lidt hvad der sker i mit forskruede hovede ; )

Kys
R