JULEN BRINGER IKKE KUN GLÆDE..

HOLD FAST DEN BIDER Jeg synes godt nok den bider ekstra meget i hjertet denne jul, måske det er fordi Amerikanere fejrer meget mere end vi gør og der er mange familie arrangementer her, men må sgu ærligt indrømme at mit lille knuste hjerte savner min far ekstra meget denne tid ; (
Min veninde sendte mig dette digt i dag og det ramte mig meget i hjertet❤️
Du kan lade tårerne flyde,
at han ikke er her mere.
Eller du kan smile,
fordi han har levet.
Du kan lukke dine øjne,
og bede til at han må komme tilbage.
Eller du kan åbne dine øjne
og se alt det, han efterlod.
Dit hjerte kan føles tomt,
fordi du ikke kan se ham.
Eller du kan være fyldt
med den kærlighed, I delte.
Du kan vende ryggen til imorgen
og leve af igår.
Eller du kan glæde dig til imorgen
takket være igår.
Du kan mindes ham og kun det,
at han er væk.
Eller du kan hædre hans minde
og lade det leve videre.
Du kan græde og lukke din sjæl,
være tom og vende ryggen til.
Eller du kan gøre, hvad han ville ønske:
Smile, åbne dine øjne, elske og fortsætte rejsen.
Så for alle Jer der har mistet i år, sidste år, for 5 år siden eller for 20, følelsen er nok det samme og savnet er nok lige så stort, men de sidder deroppe og kigger ned på os, det er jeg overbevist om❤️
XX
R
Min far ville have haft fødselsdag i dag og ville være blevet 73 år. Han døde da han var 71 år, så for mig er det ret nyt at skulle igennem en 6. december uden ham. Det er en meget sårbar dag. Kram til dig og til os, der savner vores fædre.