VI SKAL IKKE HAVE FLERE BØRN, MEN DET HAR JEG IKKE SELV VALGT!

DET ER NOK IKKE EN OVERSKRIFT MAN LIGE TROEDE VILLE KOMME FRA MIG Men det er sandt… Vi skal ikke have flere børn, som i aldrig. Sikke en udmelding at komme med, på sådan en højhellig tirsdag. Lad mig begynde ved starten, det er altid et godt udgangspunkt.

For 4 år siden, der begyndte min krop at opføre sig rigtig mærkeligt. Det er bare sådan noget en kvinde ved. Man har levet med sin krop hele livet, så når den tager en detour, så er man straks oppe på mærkerne. Eller det var jeg i hvert fald.

Jeg startede med at gå til en gynækolog i Singapore jeg havde fået anbefalet. Dr. Choo skulle være én af Singapores bedste gynækologer, så hende skulle jeg selvfølgelig se, for jeg havde brug for en forklaring på mine udfordringer og jeg havde brug for at se en der havde forstand på kvinde kroppen på et lidt højere niveau. Hun var kendt for at gøre kvinder gravide, der ikke selv havde kunne blive det og udsigterne var rigtig dårlige, der brugte hun lige sin magi.

Jeg var begyndt at bløde meget, som i sådan rigtig meget. Jeg blødte i 23 dage, så havde jeg 3 dages pause, så kom det igen i 12, pause i 4, startede igen i 15 dage mm. Sådan fortsatte det i uendeligheder, og mange prøver, mange tests, mange blodprøver, mange “skrab”, mange cyster, mange menstruationer senere, og intet ændrede sig og ingen svar var fundet.

Jeg blev ved med at spørge hende om hun ikke nok ville være sød at teste mig, for at være gået i overgangsalderen, men det ville hun ikke, for jeg var “WAY TOO YOUNG” som hun sagde hver gang jeg spurgte hende. I dag kan jeg slet ikke forstå hvordan hun kunne sige sådan noget, for jeg var jo en betalende kunde, så hun burde jo bare gøre som jeg bad om. Det var jo ikke de danske system der skulle betale, det var det asiatiske “vi tager dig i numsen system” Det gjorde hun dog ikke. Hun trak mig hele tiden hen i uvisheden og forklarede det nok var grundet stres eller fordi jeg rejste meget.. Blah blah blah! Der var altid tusinde ting og vis og vis min røv er spids. Vi fandt aldrig en forklaring.

Jeg orkede til sidst ikke at gøre mere, for det virkede jo som om, man ikke rigtig kunne ændre på at jeg blødte non stop. Det var bare ikke holdbart for mit helbred, for mit forhold, for mit humør – igen, for mit forhold. Jeg har ikke været nem at være sammen med, det indrømmer jeg gerne.

Jeg begyndte at få svært ved at sove, jeg blev svimmel, var enormt træt hele tiden (er det stadig) hjertebanken som en væddeløbshest. Svedture, men ikke crazy som man læser om flere steder, jeg har ikke været badet i sved, men min krop går fra 1 sekund til det andet bare amok og sveder helt vildt og jeg kan næsten ikke holde mig selv ud, og bliver panisk i øjeblikket. Men det føles mere som en vulkan der kommer indefra og bare begynder at brænde mig op.

Da jeg kom til New York, stak det helt af – og der tænkte jeg til at starte med, det måske bare var stres i kroppen, og fordi jeg havde rejst langvejs fra, jeg var jo blevet hjernevasket. Det var lige indtil min veninde Katja sagde jeg burde se hendes læge, og da jeg konkret fandt en jeg kunne gå til (for det er jo også en jungle, når man ikke kender nogle ting når man lige er flyttet til byen, man er helt nulstillet) så slog jeg til!

Jeg tog til hende, blev undersøgt, fik taget rigtig mange blodprøver, jeg fortalte hende om min historie, min familie historie om kvinderne og deres sygehistorik, jeg blev spurgt om 1000 forskellige ting. Jeg nævnte at jeg gerne ville blive testet for om jeg var gået i overgangsalderen, og hun smilte sødt til mig og sagde “but you are way too young” men når det så var sagt, så tog hun mig meget alvorlig. Hun tog de blodprøver der krævede at tjekke om jeg var ved at “gå i forfald” så jeg havde ro i sjælen sagde hun.

I torsdags sidste uge, skulle jeg så hen og få svarene på disse prøver. De scannede min mave og også indvendigt for lige at tjekke at alt var som det skulle. De fandt en cyste, men de mente ikke det var noget at være urolig for. De satte mig ind i et venteværelse hvor jeg sad i 20 min helt alene og ventede på min læge, og jeg begyndte at blive lidt bekymret, de sagde hun var forsinket, men jeg følte bare hun sad og læste min journal igennem for at være helt sikker på noget ; (

Hun kom ind og spurgte mig hvordan jeg havde det, og jeg svarede, jeg jo ikke følte mig på toppen og det var ligesom derfor jeg var der: Så spurgte hun om mine planer for at få flere børn… Jeg kiggede på hende helt forvirret og forklarede hende at jeg jo self´var begyndt at tænke over det og specielt fordi jeg var 3 år fra at fylde 40, og jeg lidt følte jeg måske var i tvivl om vi skulle få en lille baby mere, så var jeg også ligesom done. Bella fylder 11 og det skulle heller ikke ødelægge hele vores liv med små børn 😂

Hun kigger på mig, siger meget bestemt på halvt engelsk og halvt russisk “Ricky, im sorry to tell you, but there is no more eggs in the basket”….!

MIG:???????????

Hun forklarede mine prøver viste jeg havde ingen æg havde, og jeg absolut nærmest ingen hormoner havde tilbage i kroppen og selvom vi besluttede os at få et barn mere, så ville det være teknisk umuligt at få hjælp til det. Slim to none sagde hun, og ja, uden jeg skal være en party stopper, så lyder det sgu ikke som gode odds.

Jeg var simplethen begyndt at gå i overgangsalderen i en alder af 37, mine æg havde forladt reden og min krop havde givet mig en stor fed fuckfinger..! Jeg måtte lige sunde mig, og tårerne begyndte stille at trille ned af kinderne på mig; ( Jeg fik snøftet og holdte de sidste tilbage og hun virkede heller ikke som om at hun havde tænkt sig at yde omsorg for mig, så tænkte det nok var bedst at skride og finde den nærmeste 7/11 og købe en røvfuld chokolade og gå i hi med AMAZON PRIME. Så det gjorde jeg. Jeg kan virkelig anbefale serien Jack Ryan ❤️

Hendes plan var at begynde at give mig P-piller, så vi kunne få styr på min menstruation. Jeg har ikke interesse i at fylde mig selv med alt for meget, så de andre ting udenom dette må lige være som de er. Jeg skal lige finde balancen i det og vil heller ikke fylde mig med for mange hormoner, så bliver jeg da først skilt, og jeg er jo endelig lige blevet gift, så det er nok meget fornuftigt lige at se tiden an. Jeg har nærmest ikke taget p-piller siden jeg var 17, jeg hader den slags lort i min krop ; (

Min veninde sendte en artikel til mig, hvor der stod der er 2% af alle kvinder i hele verden, der går i overgangsalderen når de er under 40. Det er jo på papir ikke så mange, men kæft jeg føler med dem der gør det, specielt hvis de ikke har nået at få børn. For jeg kender godt nok mange der har fået børn når de er 40, 42, 43 så jeg troede jo faktisk havde en del år tilbage at få dem i, men nu behøver jeg ikke tænke så meget over det, for det er blevet besluttet for mig. Åbenbart!

Jeg tænker om et par mdr. så får jeg lige en second opinion, jeg skal lige sunde mig lidt og finde balance i det hele, men tallene lyver nok ikke og tænker danske æg og amerikanske æg nok ikke er så forskellige, så man kan nok ikke regne med de har taget fejl – og jeg tænker også at en kvinde som hende nok ikke sætter sig ind til en anden kvinde og fortæller hende at hendes bageovn er stået helt af. Det er nok ikke den besked man drømmer om at give en fellow rugemor.

Så ja, det var lige et twist jeg ikke havde regnet med, men sådan er livet til tider. Det giver ikke mening lige nu og det kommer det nok heller ikke til, det drejer sig nok mere om jeg finder en balance i det og man får nok det serveret som man kan holde til. Tænker jeg nok snart har taget min portion❤️

Hvis I har oplevet noget ala min historie, vil I så ikke sende mig en mail på Rikke@theinsider.dk eller her i kommentarsporet, men kun hvis i har lyst til at dele offentligt, ellers holder vi det bare privat💞

XX
R