TO SJÆLE ÈN TANKE // SE VORES KJOLER..

KJOLE & BRYLLUP..

NÅR MAN CUTTER SIN MAND UD AF BILLEDET Hahahah, sådan er jeg, for jeg ser flawless ud på det billede. Seriøst se lige mit hår. Normalt er jeg den mest usikre pige, der er 1000 ting jeg ville lave om og ændre på. Men dét her billede, der ser jeg bare så glad ud og jeg elske min kjole og jeg elsker alt ved det. Jeg ser super selvsikker ud og tænker, det er også målet den dag man skal giftes. Right?

Tænk hvis man bare kunne have den følelse hver eneste dag, og det får mig til at tænke “kan man egentlig ikke det?” mon ikke man selv vælger sin lykke, sin dag og sit syn på livet? Det tror jeg. Jeg er min egen værste fjende og det bliver ikke bedre med årene – men fra da jeg så det billede, der tænkte jeg “jeg vælger at være glad og tro på mig selv”❤️

Flere har spurgt til min kjole og buket, så tænkte jeg lige ville fortælle lidt om det. Jeg vidste jeg ikke ville købe en ny kjole til vores vielse på rådhuset. Jeg har SÅ mange flotte kjoler der bare hænger i skabet og ærligt, ens festkjoler de skal jo bruges ellers får man ikke nok ud af dem. Jeg går meget ind for ‘recycle’ og få det bedste og meste ud af det der hænger i skabet i forvejen. Jeg har kjoler og tøj generelt der er over 15 år gammelt. Jeg elsker at gemme alt hvad jeg har og bruge det flere år senere. Det behøver ikke kun være dyre ting, for jeg har faktisk meget meget lidt dyrt tøj. Jeg shopper mest i H&M og ZARA ; )

Denne kjole der hænger på skabet, den er købt i Singapore i et lille lokalt mall. Kjolen er en knock off kopi af et andet mærke, hvilket navn jeg ikke kan huske, men jeg så den i vinduet og vidste bare jeg måtte eje den. Jeg brugte den til vores DABS fest i Singapore der er vores årlige dansker fest. Den var en option at tage på da den er lidt wedding agtig❤️

Denne kjole er OGSÅ en ‘genbrugs’ kjole, fra vores DABS fest for 2 år siden og det er nok det bedste køb jeg nogensinde har gjort💞 Kjolen er fra NEEDLE & THREAD et engelsk mærke og der kunne lige så godt stå “RIKKE” på den, for det var kærlighed ved første blik. Jeg smiler hver gang jeg ser den hænge på bøjlen i skabet, så ved man bare man har gjort det rigtige køb.
Buketten er fra Lars Jon, Store Kongensgade 118. Jeg havde ikke givet mange instrukser bare hvilken blomster jeg ville ha´i buketten. De skulle være de samme min far havde på sin kiste, for det er/var hans yndlingsblomster, så kunne det ikke være anderledes for han skulle jo også være med.

Det var bare vores familie der var med, da der jo ikke er plads til mange og det passede os rigtig fint det bare var de nærmeste. For det var lidt en emotionel dag, da der der jo er ingen tvivl om vi ville ha´elsket at have min far og svigermor med til den dag. Så det blev “bare os”.

MEN vi har allerede planlagt vores andet bryllup vi skal holde den 29 maj 2021. Vi har lejet Holckenhavn Slot som er min største drøm. Yaaaay. Grunden til jeg gerne vil tilbage til Nyborg, det er, så er min far lidt med og jeg vil rigtig gerne have min farfar til at følge mig op af gulvet og de bor i Nyborg, så det er bedre det er tæt på, så de ikke skal rejse så langt. Det bliver så fantastisk, jeg har været til 1 bryllup der og det var magisk ; )

Så stay tuned vi har et par år til at planlægge det, men vi kunne ærligt ikke få det før 😂

XX
R

2 kommentarer

  • JanniChristiane

    Den kjole er simpelthen også fantastisk, og du ser hamrende godt ud! 🙂
    Glæder mig til at følge med i bryllupsplanlægning, det tyder på at blive en vildt bryllup 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvor er din smukke perletaske fra? Alt ved det her er bare smukt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TO SJÆLE ÈN TANKE // SE VORES KJOLER..