JEG ORKER DET IKKE..

SÅ TOPPER VI DEN LIGE..

MAN TROEDE MAN HAVDE NÅET TOPPEN AF BJERGET Men det havde jeg ikke.. Som jeg har fortalt Jer, så faldt jeg ned af en trappe da jeg var i Danmark – jeg tog direkte på sygehuset og var der i maaaange timer, da de havde rigtig travlt (som de jo har) –  Jeg vil ikke lave noget blame game, det er ikke min stil, men jeg får beskeden om mit ledbånd er revet over og det skal bare gås væk. Jeg bad om krykker og forbinding, for det havde de faktisk ikke tænkt sig at give mig på.

De næste par dage går faktisk okay, jeg tog de smertestillende piller jeg havde bedt om, da jeg jo vidste jeg var alene i DK og stort set alle mine veninder var til 3 Days of Design og havde ikke tid til at rende på apoteket for mig. Jeg havde smerter, men kunne holde dem nede med pillerne. Min flyve tur hjem gik også okay, jeg var ikke ‘så’ besværet med foden. Jeg humpede på toilettet når det skulle klares, for som de sagde ‘gå det væk’ men ellers prøvede jeg at være tapper….!

Forleden dag vågner jeg med så mange smerter, smerter der ikke kunne holdes nede med piller, så jeg søger en ekspert her i Singapore, der har et rigtig godt ry indenfor alt med ben og fødder. Han laver en scanning af mig, der viser mit ledbånd er snappet af, men finder noget der ser mærkeligt ud, en knogle der ser ‘derform’ ud. Han råder mig til jeg skal have en MRI scanning, så vi kan komme til bunds i hvad det er der gør så ondt.

En time I en scanner viser…. Jeg har brækket min ankel!! Hvordan det kan lade sig gøre, de ikke har set det, det vides ikke. Måske det er fordi min fod var SÅ hævet, man ikke kunne se det på billederne ; (
Men svaret blev, du skal have støvle , og den skal du have på den næste mdr. og må ikke støtte på den de næste par uger.

Problemet er jeg skal flytte om TO uger.. Hahaha, så de kasser der skal pakkes, det bliver meget interessant… Men hvis man skal prøve at se noget positivt på det, så skal jeg ikke have en operation i foden og det må jo så være min ‘præmie’ 😂

Det kunne nok ha´gået meget værre, men bliver bare trist over, jeg har gået på min ankel/fod i 8 dage hvor den har været brækket, tænk nu hvis der er konsekvenser af det. Så har man på fornemmeren der er noget galt, så skal man til tider følge sin mavefølelse, for det kan altså være rigtigt.

Jeg ved godt man ikke er læge, og det skal man heller ikke tro, men det er okay man stiller spørgsmålstegn ved det man ikke forstår eller mener er rigtigt – og HEY er der nogen der kommer og pakke kasserne for mig? Der er kun en 150 -200 kasser, jeg giver en kold øl og en krammer 😛

Pas på Jer selv derude

XX
R

1 kommentar

  • Tina

    Ved du hvad min datter og jeg oplever det samme med det danske sygehussystem.
    De laver så mange fejl og overser det, som ikke burde kunne overses.
    Min datter var indlagt med store smerter på et middelstort sygehus.
    De mente hun bare var pylret og at hun havde lidt gigt.
    Det gik ikke væk, det blev værre, hun kom på Rigshospitalet.
    Hun havde kræft og stort set alle hendes knogler var smuldret væk/gået i stykker.
    Hvordan dette kunne overses i blodprøver, scanninger, røntgen mm er et super godt spørgsmål.
    Så jeg forstår godt, at du stiller spørgsmål og synes du skal klage.
    Du får nok intet ud af en klage, men måske vores sygehussystem lærer lidt og bliver bedre af det.
    Det er så surt for dig og må gøre meget ondt.
    Jeg håber du klarer dig og flytningen.
    Var jeg sund og rask kom jeg gerne og gav en hånd og fod med og fik en kold øl 🙂
    God bedring og en god dag I dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG ORKER DET IKKE..