9 SWEATSHIRTS DU IKKE KAN LEVE UDEN..

MARTS ER LIGE OM HJØRNET // BESØG & REJSEPLANER..

DET ER HELT SKØRT Jeg fatter slet ikke det snart er Marts (igen) og hvor dette år blev af? – om 24 dage er det 1 år siden min far gik bort ‘OH BOY OH BOY’ sikke et år altså. Jeg må sgu undskylde overfor Jer, jeg har været den værste blogger de sidste 12 måneder. Jeg har bare ikke haft det i mig. Rikke var lidt disconnectet i hjertet.

Jeg kan jo godt se jeg har ynket en del her på bloggen, men det tror jeg er normalt når man mister så pludseligt og helt generelt som jeg gjorde. Jeg har ikke været særlig opløftende eller inspirerende og jeg har nok ikke snakket om så dybe emner andet end min fars død, for der har ærligt ikke været noget i mit liv der ikke involverede tankerne om ham eller min svigermor.

Jeg er ked af jeg har været sådanne en ‘nitte‘ at følge, men jeg har sgu været lidt bitter på livet. Med de to dødsfald vi har haft på 4 måneder, der har vi bare ikke været os selv mentalt – og det har jeg nok lidt ventet på at hende Riksen ville komme tilbage. Men jeg mangler sådan en essentiel brik i mit liv og det føles lidt som at lægge et puslespil på 1000 brikker og så mangler den sidste brik bare. Man leder og leder men det går op for en, den aldrig kommer tilbage igen. Det er så skuffende.

Jeg har ikke løsningen på disse følelser jeg sidder med, for jeg har aldrig prøvet det før men jeg må nok bare sande at denne lille smerte i maven den vil altid følge mig, og det må jeg bare forene mig med. Hvis man kunne spole tiden tilbage, så ville jeg gøre mange ting anderledes, men det er jo nemt at sige nu hvor det er for sent.

Jeg kan dog se frem til 2 x besøg den kommende måned, en tur til Bali, en tur til Danmark og NYC er på tapetet og så kan jeg vist ikke klage mere over livet ; )

Ja og så en KÆMPE launch på Month of May slut marts også, det glæder jeg mig til ❤️ M sagde forleden dag, jeg burde gøre det i maj, når nu det hedder MOM og det har han jo ret i, men jeg satser nu på at gå i luften den 23 marts med min far i tankerne, bedre bliver det ikke ; )

Kys fra Singapore

XX
R

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 SWEATSHIRTS DU IKKE KAN LEVE UDEN..