DEN PERFEKTE BLOMSTER KJOLE // NÅR MAN VENDER HOVEDET DEN ANDEN VEJ..

VENINDEBOG // DENISE AMANDA..

TUSINDE TAK for alle jeres venindebøger I har sendt til mig, jeg har elsket at læse dem allesammen igennem, og nu går ‘festen’ igang. Jeg vil hver 2. uge prøve at poste én af Jeres mange bøger, så vi alle kan lære hinanden bedre at kende.

I min første venindebog, møder vi Denise Amanda, og hun har været én af mine første læsere ❤️ og altid sød at sende mig en sød kommentar eller en opmuntrende kommentar, hvis jeg er nede. Jeg elsker man kan blive veninder med sine læsere, også selvom man måske kun ‘møder’ hinanden på alle vores SoMe kanaler.

So I give to you – min første venindebog. Tag godt imod den💋

♥♥♥

DENISE AMANDA

Navn: Denise Amanda (jeg har slettet hendes efternavn, det var laaang og meget smukt, men tænker på senere sigt er det måske meget rart for hende, det er holdt hemmeligt) – Ja lidt kongelig har man vel lov at være 😉 Ej jeg bruger kun Denise Amanda til hverdag.

Alder: Lige rundt om hjørnet fylder jeg 29 år, så nu er der ikke længe til de 30, hvor jeg nok rigtig bliver voksen. Måske.
Født: På Aarhus Kommunehospital. Det findes ikke mere, så gammel er jeg 😉

Min familie består af:
Min kæreste Daniel gennem lidt mere end 3 år, min lille Sia aka Grunk på snart 3 måneder, mine unge forældre på snart 49, to mindre søstre på 20 og 25 år. Btw så popper den ældste af dem snart en lille fætter til Sia, men hun bor i Australien, så jeg ser ham først når han er et halvt år, hvor de forhåbentlig flytter hjem (tude-smiley)mine bedsteforældre, min faster og hendes kone, en onkel, familie længere ude, og en skøn skøn svigerfamilie.

Skole: Jeg afsluttede 9. Klasse på Hasselager Skole i Jylland, derefter afsluttede jeg STX på Viby Gymnasium i Jylland i 2008. ..”En studenterhue den skal være rød, en studenterhue den skal være rød…” som man jo siger når man har en rød studenterhue 😉

Uddannelse:
Jeg har afsluttet Socialrådgiverstudiet i 2014, og siden fået nogle forskellige kurser og uddannelse gennem diverse jobs. Jeg er dog ret sikker på, at jeg før eller siden skal noget helt andet, så jeg er nok ikke helt færdig med at lære endnu.

Yndlings farve:
Jeg er tosset med gul på en flot sommerdag. Så meget at jeg faktisk holdte min 23 års fødselsdag med farvetema. Mine veninder delte ikke ligefrem min begejstring for farven, og kravet om, at iføre sig noget gult. Navy blå er også utrolig smuk. Ellers elsker jeg bare diverse prints J


Livret:
I et år op til min graviditet levede jeg som vegetar, men I de første måneder af graviditeten, cravede jeg bare kød helt vildt. Nu er der kommet en god balance i det igen. Jeg elsker en lækker salat, hjemmelavede sweet potato, og ellers har jeg faktisk altid elsket and. Ikke sådan et fesen andebryst, men en hel and som man får til jul. Mums.

Idol:
Meghan Markle, for hun er jo bare så freaking smuk. Og bare lige så I ved det, så synes jeg det også inden hun blev hertuginde eller hvad hun nu er. Jeg ville elske at gå klædt til dagligt, som hun gør i Suits! Ellers er der Tyrion Lannister (Game of Thrones) Awesome dværg! Men det allerstørste idol er min kæreste Daniel. Han fik leukemi for halvandet år siden, og jeg er på røven over hvor flot han arbejdede sig igennem det, og hvilket livsmod han havde, både under sygdommen og efterfølgende. Jeg beundrer ham så meget for hans gejst og hans store mod❤️


Hvad arbejder du med:
Normalt arbejder jeg som Socialrådgiver i en Børn- og Familieafdeling. Der laver jeg børnefaglige undersøgelser på baggrund af underretninger. Jeg etablerer også kontaktpersonsstøtte, familiebehandling, anbringelser og meget mere. Det er til tider et meget hårdt, utaknemmeligt, men også spændende arbejde. Jeg har dog som før nævn en ide om, at jeg skal noget andet en gang. Hvis jeg skulle have valgt uddannelse i dag, så var jeg nok gået i en anden retning, da jeg har lært mig selv bedre at kende.
Lige nu  og frem til næste sommer, er mit arbejde dog at opdrage lille Sia, så godt som jeg nu kan. Det er altså noget af et ansvar.

 
Favorit film: Harry Potter og Star Wars. Vi kører ofte et film-maraton herhjemme, og vi kunne starte forfra igen når vi er ved den sidste. De bliver aldrig dårlige.

Yndlings bog: Ligesom Rikke, så er jeg også helt vild med “Mig før dig” Den er så smuk og godt skrevet. Generelt laver Jojo Moyes nogle gode bøger. Ellers er der “Planen” af Morten Pape. Den er især spændende når man er sådan lidt socialrådgiver agtig. Og til sidst, så var jeg helt på røven over “Der bor hollywoodstjerner på vejen”. Ej okay, man skal jo også nævne “Papmaché Reglen” – Genial bog! Det blev vist lidt mange.

Hvor kender vi hinanden fra?: Jeg kender dig fra din blog, som er genial og skide sjov. Meen så har jeg også haft fornøjelsen af, at møde dig et par gange. Første gang på Skanderborg, hvor jeg nok var lidt starstruck. Jeg skulle hvertfad have det dokumenteret. Jeg følte det mindre pinligt, da du selv skreg af  min ven, at det slet ikke var nok med to billeder, men at han da lige måtte tage nogle flere. Derudover var jeg så heldig at vinde din konkurrence om et blogger-event med brunch på D’Angleterre. Du er sgu skøn, og du er en af dem der har inspireret mig til, at starte min egen blog: deniseamandaogmig.dk (Go follow)

Hvad drømmer du om?:
Jeg drømmer om, at løbe et maraton og arbejde med noget som gør mig glad helt ind i knoglerne; Pønser på at åbne min egen cafe/spisested. Jeg vil også gerne rejse jorden rundt, eller hvertfald rejse nogle måneder med vores datter når hun er lidt større. Men min største drøm er, at få lov til, at blive gammel sammen med min kæreste. Det lyder meget kliché, men livet skal ikke tages forgivet.

Yndlings by: New York og Berlin. Jeg skal helt sikkert opleve NY igen, og gerne med sne på en gang. Berlin er sådan en by, hvor jeg kunne forestille mig, at bo i nogle år. Og så er der Brisbane, hvor jeg har været nogle gange. Hyggelig by!

Hvor ville du rejse hen, hvis du selv kunne vælge?:
Grønland, Jeg er kvart Grønlandsk, men har stadig ikke været der. Vi overvejer at gøre det indenfor de næste par år, hvis det kan lade sig gøre. Så gad jeg også godt opleve Maldiverne, og bare slænge mig i luksus og smukke oplevelser. Der er selvfølgelig endnu flere steder jeg godt gad at rejse til.

Hvis du fik et ønske uden grænser, hvad ville du så ønske?:
At ingen fik kræft og andre dumme sygdomme. Og for mig selv ville jeg ønske, at jeg havde økonomi til, at droppe mit job, og bare rejse væk, og opleve verden i flere år sammen med min familie. Lidt ala Beha brødrene, bortset fra at ingen af os kan sejle. Men det kan man vel lære. Det er jo for vild en oplevelse de har haft. Jeg gad også godt leve af, at planlægge bryllupper, men det er nok ikke for lille Danmark.

Hvad ville du købe hvis du ikke skulle tænke på dine lommepenge?: En helikopter eller et privatfly. Eller måske en lille kælegris, hvis jeg havde et hus og en have.

Hvad vil du lave når du bliver stor?: Jeg vil gerne leve af noget der gør mig glad. Være event-planlægger, have min egen cafe, eller kunne leve af at skrive – måske på min blog.

Her er et billede af mig og Amanda på SMUK for 4 år siden, og vi har holdt cyberspace kontakten siden ❤️Jeg var pænt beruset og har helt sikkert råbt af hendes ven OG sagt nogle upassende ting, men jeg kan også huske jeg krammede på hende 700 gange ; )

Tak til Denise Amanda – Find hendes blog HER og følg hende på hendes insta @denise_amanda

♥♥♥

Hvis du ikke har fået læst min, så kan du finde den HER og du er altid velkommen til at sende mig en mail på Rikke@theinsider.dk hvis du vil lege med❤️

XX
R

 

2 kommentarer

  • Enig – HP og StarWars holder altid – dem bliver jeg aldrig træt af, og jeg er ellers ikke så meget til film, men lige dem – så gode 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denise Amanda

    Tak fordi jeg måtte være med 😍😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN PERFEKTE BLOMSTER KJOLE // NÅR MAN VENDER HOVEDET DEN ANDEN VEJ..