BLAIRE PÅ MIN ØNSKELISTE..

WEEKEND // LÆNGE VENTET..

ENDELIG KOM DEN Weekenden altså. Nøjjjj, Bella har talt dagene til hun ikke skulle i skole. Hun startede i tirsdags i skole igen, og hun har været så træt om morgenen. Men det kan man jo godt selv relaterer til efter en laaang sommerferie, så var det heller ikke arbejde, man lige gad. Så jeg har været overbærende med hende denne uge, og husket hende på at i dag der er der hyggedag/aften for hende og jeg, da M skal ud med sine ansatte.

Jeg spurgte hvad hun havde lyst til, og svaret var hun gerne ville slappe af når hun kom hjem (√) Så ville hun gerne have toast til aftensmad (√) Gå en tur ned til Orchard Road, som er vores store shoppinggade og købe en is (√) Hjem igen og lave popcorn, og så bare se en film (√) Tænker det ikke bliver så svært at leve op til. Det var noget andet hvis hun ønskede at springe faldskærm og få piercet sine ører.

Jeg har ikke de helt store planer eller krav for weekenden andet end jeg ikke orker at være inde alle dagene, jeg vil gerne ud og se noget, og opleve noget – jeg er virkelig begyndt at tælle ned til vi ikke er her mere. Vi har ingen dato og ingen planer, men det var som om det ramte mig at efter 3 år, så ved man bare godt der kommer en udløbsdato. Man kan ikke være her forevigt. Det kan der være forskellige grunde til, det kan være firmaet vil have en et andet sted hen (evt. New York – ikke at jeg presser på, men mine tasker er pakket…og sådan er det) Det kan være de nedlægger afdelingen og skal åbne op et andet sted. Eller de bare syntes du stinker MAX (haha) det er nu ikke tilfældet.

Jeg tror hvis M´s chefer måtte bestemme så ville de beholde ham for evigt. Han runder faktisk 20 år han har arbejdet i samme firma, det er så vildt. Jeg kan ikke engang binde mig til et bestemt mærke bind, og han er bare så trofast. Men det passer også med, jeg er den skøre i vores familie der altid har mentale issues og han er min klippe. Man burde altid have en M i sit liv❤

Alle er lidt brændte, som der nok er mange der er efter skoleopstart, så vi tager den lidt i skildpadde tempo i dag. Vi havde også datenight i går, og vi drak over 4 glas vin helt uden at blive uvenner. Vi ender jo altid med at skændes efter 4 glas, og så sidder jeg og hyler, fordi vi skal diskuterer noget om økonomi eller mangel på samme. Så vi overskred vores egen regel igår, og helt uden at blive skilt. Jeg er stolt af os.

Jeg håber I får den bedste weekend, jeg tjekker ind og lige siger ‘Heysan‘ ✌🏻

PEACE

Rikke

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLAIRE PÅ MIN ØNSKELISTE..