FRA DEN ENE YDERLIGHED TIL DEN ANDEN..

HVAD SKAL DER SKE MED OS // SAMME TID SIDSTE ÅR..

SAMME TID SIDSTE ÅR

DA JEG VÅGNEDE I MORGES poppede det her billede op på min facebook. Det er taget for præcis 1 år siden, da vi var med M på arbejde i Tokyo. Eller det vil sige, vi lavede ikke så meget, det var mere ham der var på arbejde – Man skal jo gøre det, man er bedst til.
Der er sket så meget på 1 år at jeg slet ikke forstår det, men så igen, så føler jeg også tiden er fløjet i raketfart. Det lyder corny, men det er sandheden, og nogle gange ville jeg faktisk ønske, vi lige stoppede op og mærkede efter, for det kan være slut før man aner det.

Når man rejser på den her måde, og lever som expats, så er der altid en risiko for man en dag bliver bedt om, at tage sit gode tøj og ‘pæææææs af’… Det samme kan jo ske for os, vi er ikke mere hellige end andre er. Vi har dog ikke en kontrakt på 2 år, som så mange andre. Vi er mere svævende på en uendelig kontrakt. Men M´s firma blev solgt for 4 dage siden, noget de gør hver 3-4 år, og det betyder at de nye ejere rykker ind i August, og så er det dem der er ved roret. Så om han får lov til at blive ved med styre skibet, det ved vi ikke, og det ved vi nok heller ikke før slut på året. Som sagt er man bare en brik i et spil, vi har bare ikke lige så mange træk som modstanderen, for nu har de fuld kontrol.

Det er en stor Amerikansk firma der har opkøbt hans virksomhed, og jeg ville da ikke sætte mig imod at flytte til The US of A. Jeg kunne virkelig godt være frisk på at bo et par år i NYC. Det er vitterligt min helt helt store drøm. Jeg har aldrig set mig selv blive i boende i Danmark, men ens tanker ændre sig jo i takt med ansvar, og det har man jo når man får børn. Så er det evige slutty singleliv slut, og pludselig skal man tage ansvar for et væsen, når man ingen gang selv kan tage ansvar for sig selv. Jeg tror desværre bare ikke jeg kan lokke resten af familien med, selvom jeg prøver. Så nu kan vi bare holde vejret, og vente på om vi har billetter til denne tur. Den 16 Juni rejser vi hjem til Danmark i 2 mdr. og når vi kommer tilbage, så ved vi lidt mere end vi gør nu. Håber jeg.

HVAD LAVER M EGENTLIG? ja, det spørgsmål har jeg nok fået 700.000 gange, og jeg er ikke blevet bedre til at forklare nu, end jeg var før. Det har kun taget mig 11 år at finde ud af det, og om jeg kan vider fortælle, det ved jeg sgu ikke. Jeg prøver ♥

Forestil jer at ZARA skulle sælges, og jeg var interesseret i at købe det, men for at finde ud af hvor meget det er værd, og hvad risikoen er ved at opkøbe denne virksomhed, for at den går konkurs  – og hvor meget den har omsat etc. Det program/system det sælger han. Han har intet med aktier at gøre, og han har INTET med computer at gøre – men han sælger dette software der gør, man kan analysere de tal.

Så hvem sælger han til? Han sælger til banker og private equity funds, de bruger disse informationer, og flere andre produkter som hans virksomhed sælger. Men det er altsammen indenfor finance software. Noget man kan blive klogere af…. eller mere forvirret ; )

Jeg selv er ikke klar til at forlade Singapore og Asien, lige så tit jeg kan blive enormt træt af Asien, lige så meget elsker jeg den også. Så det er lidt som at rive et plaster af, hvor såret ikke er helet endnu. Jeg skal lige blive lidt klogere på Asien end jeg er, og Bella skal lige have et år mere i skole, for hun helt forstår hvad der foregår ❤️

Men no matter hvad der sker, så er jeg i hvert fald så stolt af min kæreste, for hvad han har opnået personligt, og med firmaet – han har formået at motivere 150 mennesker, som lidt havde tabt gnisten, for det er dét han kan. Hvis han ikke var min kæreste, og hvis vi ikke ville skændes 24/7 så havde jeg sgu søgt et job hos ham, for hvis der er en jeg gerne vil arbejde for, så er det ham. Men det kommer aldrig til at ske 😜

Danmark jeg elsker dig, men jeg er ikke klar til at gifte mig med dig endnu ; )

XX
R

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FRA DEN ENE YDERLIGHED TIL DEN ANDEN..