NÅR DRØMMENE BRASER..

OUT OF OFFICE..

I HOPE.. Jeg skulle meget gerne sidde på mit fly til Hong Kong, men der kan nå at ske så meget. Selvom turen kun er 4 timer, så kan alt ske i Asien ; )

Da der ikke sker så meget i mit liv i dag, andet end rejser, så tænkte jeg, jeg ville komme med nogle Fun Facts, det er lang tid siden, jeg har lavet én af dem.

//

Jeg har engang slået fortanden ud på min double partner i en folkeskole badminton kamp. Jeg er ikke særlig sportslig, men når jeg så endelig spiller noget, så går jeg all in, og hun kom åbenbart i vejen. Og nu hvor jeg tænker over det, så har jeg faktisk også sendt en pige ved navn Trine på sygehuset, da vi spillede PONDUS CUP i folkeskolen. Jeg mener jeg taklede hende for hårdt, så hun ikke kunne trække vejret. Baaabu Baaabuuuuu!

Hvis jeg laver bagekartofler, så glemmer jeg konsekvent resten af dem i ovnen, og finder først ud af jeg har glemt dem, når jeg har tændt ovnen for at lave noget andet, og der pludselig lugter enormt brændt!!! Som i altid.

Jeg har engang tygget en hel pose HARIBO slik (UDEN at sluge dem), og spyttet dem ud i en skål bagefter, fordi jeg ikke ville tage på af det, men ville gerne smage slikken. PSYCHO. I. KNOW.

Nogle gange (aka tit) føler jeg mig slet ikke gammel nok til, at være nogens mor. Det er så vildt at tænke på, jeg har ansvaret for et andet menneske, når man ingen gang kan tage ansvar for sig selv. Til tider har jeg lyst til at tage Bella med til møder, så hun kan tale for mig, og tage beslutninger. Hvor er min Hulubulu-navle når man har brug for den.

Jeg har fundet ud af, min tålmodighed er enormt lille, efter jeg er flyttet til Singapore/Asien. Jeg er slet ikke gearet til det tempo der bliver kørt i, jeg er ved at få spat. Jeg er typen, hvis jeg har ventet på mine drikkevarer i 20 min på restaurant, så går jeg sgu selv op og henter dem, for så er jeg bare nået grænsen for, hvad jeg gider at vente på. Min lunte er også kort generelt når vi er ude at spise, for hvis vi er 2 voksne og 1 barn ude og spise, så er den 100% sikker, at M får sin mad først, 10 minutter efter får jeg min, og så kommer Bella´s til sidst. Det er åbenbart rigtig svært, at sørge for ,at alle kan spise sammen – og det mest provokerende er så, at de venter med børnenes mad, og ikke sørge for dem først, selvom man siger det til dem. Arggggghhhh. CAN NOT!

Da jeg var omkring Bella´s alder +/- var der en dreng, der boede rundt om hjørnet fra min vej, og ham var jeg ret lun på, så mig og min veninde Anja, vi fyldte 4 vandballoner og puttede dem i vores sportsbh´er, og sat et spillekort på hjulene af vores cykler, for at lege vi havde en ‘knallert’, for det er jo yderst sejt #not – og kørte forbi hans hus, som i 1000 gange før han kom ud og så os, og vores nye ‘bryster’, og lige da han kom ud, ender jeg jo selvfølgelig med at ramme en sten med mit dæk, og skrotte lige så lang jeg er, så jeg havde hudafskrabninger og blod der blød ned af mine ben. Incl. 2 bryster der rimelig pænt var punkteret. HA! Holdkæft hvor har man været skør og enormt urealistisk, da man var yngre ; )

Jeg har den største drøm om at have en Chinchilla som kæledyr, dog har der aldrig rigtig været nogen der har været med på ideen. Tak Far. Min kusine Christel havde én, da jeg var lille, og jeg var så misundelig på hende – men så igen, så var jeg misundelig på ALT hvad hun havde. Hun havde også engang en dagbog med lås und alles, som havde forskellige farvede sider med hjerter. Heldigvis forbarmede min farmor sig over mig, og købte den til mig. Altså dagbogen ikke Chinchillaen. Men på det tidspunkt var dagbogen også helt A-okay at få.

Jeg har engang været ved at blive anholdt da jeg boede i Kentucky og var 17 år gammel – en pige vi ikke kendte, holdte fest ude i en skov, hvor hende og hendes forældre boede i en luksus træhytte. Hende forældre var ‘out of town’ og havde besluttet sig for at holde en ‘lille’ gathering. Det kan bare ikke lade sig gøre i en lille flække som Frankfort Kentucky, der kommer ALLE fra byen, og det gjorde de/vi også den aften. Der var selfølgelig så mange biler parkeret ude på landevejen, at nogen havde meldt det til politien, og mens festen er på sit højeste og omkring 200 unge Seniors var mødt op for at ryge pot og drikke bajer, så stormede politiet festen, de kom fra alle hjørner af grunden – og det eneste jeg tænkte på var, at min far havde sagt til mig, hvis jeg nogensinde blev anholdt af politiet i USA, så ville han rive hovedet af mig, og skide ned i hullet…

Min far kunne blive pænt sur, så det havde jeg selvfølgelig ikke lyst til, så da jeg så politiet og deres hunde, så løb jeg lige så hurtigt jeg kunne ind i skoven, for at gemme mig i nogle buske… Lad os bare sige, at hunde er klart klogere end en 17 årig blond tøs fra Nyborg. 1-0 til politiet. De forbarmede sig dog over mig, da jeg kom med krokodilletårer og fortalte dem om, min meget sure og strenge far hjemme i Danmark og hvad han ville gøre ved mig, hvis jeg fik ballade. Jeg lovede aldrig at drikke igen. Jeg løj, og det vidste de også godt, men jeg fik ikke mere ballade ud af det, end min kæreste Gabe´s mor måtte komme og hente os fra festen og hun var ikke tilfreds med os, men vores chauffør havde drukket for meget, og var blevet taget i at prøve at stikke af i sin bil, så ham kunne vi ikke få et lift af. Dumt med dumt på! Fuck livet var meget mere farverigt da man var yngre. Hello Leverpostej.

//

Nåååh, for i ikke skal tro jeg er helt ‘Cray Cray‘, så må jeg hellere stoppe her, og ikke skræmme jer helt væk. Jeg vender straks tilbage med flere skøre historier ; )

Jeg skriver når jeg har wi-fi igen, man ved aldrig hvornår det sker, men dukker op lige så snart jeg har det ♥

XX
R

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR DRØMMENE BRASER..