NÅR MAN TIL TIDER BARE ER VERDENS DÅRLIGSTE MOR..

(Min sovemakker de næste 9 dage, mens faren er ude at rejse #bellasark)

JEG HAR NOGEN GANGE et overskud der kan ligge på et cafebord, og jeg hader mig selv når det sker. Det sker når jeg bliver presset, og når jeg har været udsat for nogle situationer, hvor jeg ikke har fået nok søvn, har været for meget ude, og ikke fået slappe af – og når jeg bliver presset, så bliver jeg verdens sureste bitterfisse. Og hende er jeg altså ikke fan af! Om det bare er mine efterveer fra da jeg blev kørt ned, og det gør det svært for mig, at få ting i kasser oppe i hovedet, det ved jeg ikke – og jeg ved ikke om det nogensinde bliver godt igen, men man kan jo bare håbe.

I morgens da kl var 6.10 sidder Bella i sofaen, hvor hun altid spiser sin morgenmad (don´t judge) men det er sgu tidligt, så vi sidder altid sammen, og prøver at få en hyggelig morgen sammen, selvom hun er træt og uoplagt – og egentlig ikke gider at spise sin mad. I morgens havde hun fået havregryn med 2 skefulde chokopops, så ungen bare gad at prøve på, at få noget ned. Jeg kan meddele for dem der ikke ved det, men 2 skefulde chokopops, det farver ikke bare mælken lidt. Det farven den MEGET. Så da der pludselig lyder et Upssss… over fra hendes side af sofaen, og jeg kigger på hende, og kan se, at den skål med morgenmad hun havde fået, den er pludselig blevet til et HORNSLET maleri på min hvide sofa og hendes nye natkjole…

Normalt har vi altid et hvidt tæppe henover vores sofa, da vi heletiden har solcreme og alt muligt andet snask på os, og derfor er det rart at beskytte vores den med et cover. Når jeg siger beskytte, så er det ikke en dyr sofa, det er bare en Ikea, men den funger, jeg er glad for den – ergo passer jeg på den og putter et cover over den – Men det var sørme til vask, da Bella havde sparket til M´s kaffe i weekenden da de sad og så X-factor, hvilket resulterede i jeg havde kaffe ud over hele tæppet, og det måtte til ‘rens’. Jeg var ved at være pænt træt af hendes useriøse kropsdele. Så da hendes havregryn og chokomælk landede i sofaen var der altså intet at tage af og vaske, andet end alle dens pudebetræk!! Grrrrrr!!!

Jeg mistede totalt overskuddet, og råbte af hende. Jeg siger grimme grimme gloser, som ingen burde sige til nogen (ahhh så slemt var det nu ikke) men jeg skældte og smældte, og spurgte hende om hun var helt fra den, og om hun ikke kunne sidde pænt, det var jo ikke en jordhule… Baaaahhhhh.. Lortemor bukket i neon.! Jeg stopper op og kigger på hende, og ser en pige der sidder helt nøgen, da jeg har revet hendes natkjole af hende. Hun ser helt skræmt og bange ud – og det går op for mig, at hun jo er bange for mig…. Mit hjerte blev knust i 1000 stykker… Jeg havde simpelthen talt så grimt til hende, så hun var blevet bange for sin mor, hende som hun altid skal kunne regne med. Hvilket menneske er jeg?

Hun elsker mig SÅ meget, og siger nok 20 gange om dagen hun elsker mig – selvfølgelig fordi hun bliver det samme. Men det blik i hendes øjne og hendes svage stemme der bange stammer “Undskyld mor, jeg gjorde det ikke med vilje”, fik mig bare til at indse, at selvom man er en stor pige på 8 år, så er man ikke voksen, men det er Jeg. Jeg er voksen og jeg skal kunne håndtere sådan en situation, og det er jo virkelig noget JEG skal arbejde på.

Hvis du er mor og også mister besindelsen fra tid til anden, så ved du hvad også hvad jeg mener. At være nogens mor, det er bare verdens hårdeste opgave, og man holder aldrig fri. Nogle gange bliver man bare presset op i et hjørne, hvor man ikke længere kan kende sig selv. Det er selvfølgelig ikke okay, men jeg tror nu det er meget normalt. Dog fordi alle andre gør det, behøver man jo ikke selv at gøre det – man skal altid sigte mod at være den bedste udgave af sig selv, man kan være. Det er i hvert fald min mission fra nu af ♥

Kys fra en mor der skammer sig, og som ville kramme og kysse på Bumbum i nat ; (

R