ASIAN PROBLEMS // BUNDLØS..

KLÆD DIG EFTER DIN KROP..

Indlæg fra Jan 2013 – men stadig SÅ relevant♥

Jeg bliver tit spurgt om, hvordan man skal klæde sig på, alt efter den kropsform man har. Jeg har  lavet noget research for at finde frem til den bedste rådgivning. Der er mange der har givet deres bud på hvordan det skal gøres. Men den her var den bedste, som gav en forståelig forklaring.

Håber i kan bruge det 😉
unitedshapes1

Oval

Hvis du har en oval kropsform, er du rundest omkring midterpartiet, har ingen defineret talje og smalle ben.

Rektangel

En rektangulær figur er lige op og ned med omtrent samme mål omkring bryst og hofter. Taljen er udefineret.

Bedst at fremhæve:
Fokuser på de områder, du er mest tilfreds med, som for eksempel et par flotte ben. Undgå at lægge ekstra fylde omkring taljen, så kommer du til at se slankere ud. Tøj, som er afskåret under brystet, og som har vidde i taljen, klæder dig ekstra godt. Lag-på-lag i lette, fine materialer, f.eks. en chiffonbluse over en tynd top er også flatterende. Lange linjer med længere bluser er flot til dig, gerne sammen med smalle bukser. Tøj, som er figursyet (uden at være stramt) i taljen giver en tydeligere talje. Brede bukser eller bukser med svaj skaber balance mellem over- og underdel. Det samme gør nederdele med god vidde.

Husk på:
Korte, smalle nederdele kan få overkroppen til at se tungere ud.

Bedst at fremhæve:
Skab former med spændende afskæringer, mønstre og accessoirer. Et mørkt bælte i taljen gør dig mere timeglasformet, og det gør tøj med figursyet talje også. Vil du have mere volumen over bagdel og hofter, kan du investere i jeans med detaljer omkring dette område. Det fungerer også godt med bukseben, der snævrer ind, og smalle bukser, sørg bare for, at de sidder til omkring hofterne, hvis du vil have flere kurver. Struttende nederdele med detaljer og afskæringer, som giver volumen, giver en feminin facon. Bluserne må gerne have feminine detaljer foroven, f.eks. rynkede ærmer, pufærmer, flæser og sløjfer.

Husk på:
En alt for matchet farveskala kan forstærke indtrykket af en krop, der er lige op og ned.

Timeglas

En timeglasformet krop har fine proportioner og en tydeligt markeret talje. Tager du på, fordeler vægten sig jævnt over kroppen.

Trekant (spidsen opad)

Hvis du har trekantfacon med spidsen opad, er du fyldigst over bagdel og lår. Overkroppen er mindre med smalle skuldre.

Bedst at fremhæve:
Læg fokus på dine kvindelige former med smidige stoffer og afskæringer, som fremhæver taljen. Slå om-afskæringer er særligt flatterende på dig. Det samme er V-udskæringer og andre lidt dybe udskæringer. Du ser også flot ud i stramme nederdele og nederdele i A-facon samt bukser med lidt bredere ben forneden. Fremhæv gerne den smalleste del af taljen med et mørkere bælte.

Husk på:
Vær forsigtig med alt for firkantet tøj, som skjuler dine smukke former.

Bedst at fremhæve:
Skab balance ved at fokusere på den tyndere del af kroppen. Brede halsudskæringer og store kraver klæder dig ekstra godt. Du kan også prøve at henlede opmærksomheden på overdelen med lyse eller stærke farver og detaljer, såsom flæser, pailletter, pufærmer, skulderpuder eller tørklæder. Bluser og jakker, som går til lidt over hoften eller lidt under det bredeste område, klæder dig bedst. Det samme gør bukser og nederdele, som svajer ud forneden.

Husk på:
Vil du tone en kurvet bagdel ned, så vælg en mørkere farve forneden. Husk også på, at store sidelommer gør bagdelen bredere.

Kurvet

En kurvet figur har fyldige bryster, brede skuldre og er kraftig over lår og bagdel.

Trekant (spidsen nedad)

Hvis du har trekantfacon med spidsen nedad, har du brede skuldre og smallere hofter og ben.

Bedst at fremhæve:
Vælg en stabil og velsiddende bh for at skabe en flot silhuet. En kurvet krop ser ekstra flot ud i V-udskæringer og andre lidt dybere udskæringer. Lad gerne jakker og bluser gå til over hoften eller en smule under. Bukser og jeans, som er bredere forneden, skaber balance, og mørkere farver på underdelen tager fokus fra lår og bagdel. Langsgående sømme og detaljer forlænger indtrykket, og det samme gør lange sjaler og halskæder.

Husk på:
Skjul ikke kroppen i formløst tøj. Vælg afskæringer, som løfter dine kurver frem på en fin måde i stedet for.

Bedst at fremhæve:
Skab balance ved at fokusere på kroppens underdel. Bukser og nederdele med bredde samt lommer, detaljer og draperinger omkring hofterne giver et bredere indtryk. Mønstret og farvestærkt tøj forneden tiltrækker også opmærksomhed. Med en draperet kjole skaber du kurver på de rigtige steder. Bluserne må gerne have blide former og være i bløde stoffer. Feminine slå om-afskæringer klæder denne facon ekstra godt. Tænk feminine bluser i stedet for maskuline skjorter.

Husk på:
Stramme jeans fremhæver dine smalle hofter. Firkantede halsudskæringer, samt skulderpuder og pufærmer giver skulderpartiet ekstra fylde.

 

3 kommentarer

  • Lea

    Hov – jeg ville rigtig gerne læse om den trekantede, men det er som om indlægget slutter efter kurver.. Godt indlæg BTW!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Hvis du læser på telefonen, så driller den lidt kan jeg se. Men på computer, er den okay ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Tak 🙂 den er god nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ASIAN PROBLEMS // BUNDLØS..