TOKYO SHOPPING // OG ET FIF..

KAN MAN EGENTLIG TILLADE SIG AT BLIVE IRRITERET?

IMG_4777

DILEMMA… Jeg har skrevet om det før, hvor flot Bella har klaret sig med at snakke engelsk. Det er ingengang 10 mdr siden vi er kommet, og hun taler flydende engelsk. Hendes dag består jo mest i at snakke engelsk – hele dagen i skolen snakker hun engelsk. Hun snakker engelsk med vores elskede auntie der bor hos os, hun snakker engelsk med sine venner… Det er blevet hendes nye sprog, og det er jo så flot hun adapter det, helt uden problemer.

Men… Hun er begyndt at snakke engelsk til mig også, og det har jeg det bare rigtig svært ved. 1. frygten for hun glemmer det danske, den sidder lidt i baghovedet på mig. Det gør hun jo helt sikkert ikke, men jeg vil bare ikke opfordre til det.

2. Så syntes jeg bare, det er så forkert (og det er nok mig der er over sensitiv) – men gider heller ikke lege Gitte Stalone, og pludselig været meget “internationales” og så komme hjem til 5800 New Castle og sige “can I have a cup of tea please” ; ).
Det er nok med, hun snakker Kjøvenhavnsk.. Men skal hun så også snakke english.. så står de helt a´.. ; )

Don´t get me wrong. Jeg er super stolt af hende, og jeg har lyst til at kysse hende her fra og til månen, af stolthed. Men vi har snakket dansk sammen i 6 1/2 år af hendes liv, skal man så pludselig til at snakke et “fremmed” sprog?

Hvad tænker I? Hvad gør i mødre der er expat-familier? Er jeg bare mega oversensitiv, og skal jeg lade mig følge strømmen?

Store tanker på en højhellig tirsdag ; )

By the way, hvis du ikke har set hvor jeg rejser hen i morgen, så kan du finde det lige HER.

14 kommentarer

  • Jeg kan ikke give dig et svar eller en løsning på dit tirsdags-dillemma. Til gengæld kan jeg give dig en kærlig virtuel lammer lige på overarmen og fortælle dig hvor tonsersej du er og at jeg griner højlydt af dine jokes HVER gang. Det skulle du bare lige vide 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Ryberg

    Jeg har boet i USA som barn og i øvrigt undervist på international skole i DK, så jeg har lidt erfaring med det der expat’eri 😉
    Jeg tænker at du kan insistere på at tale dansk til hende også selvom hun taler engelsk. Hendes tanker er sikkert på engelsk nu. Men børn er fænomenale til at navigere i at tale flere sprog på samme tid.
    Det lyder også til at de har dansk i skolen? Jeg er sikker på at i giver hende en gave i at være tosproget. Hun skal nok holde fast i sit danske hvis i gør det. Og hvis mangler lidt finpudsning når i kommer hjem, så kommer hun hurtigt efter det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Måske ikke helt det sammen. Men min mand boede i USA i 3 år og han begynde også ret hurtigt både at skrive og snakke engelsk til mig når vi snakkede/skrev sammen. Han opdagede det slet ikke selv at han gjorde det, men det skete simpelhen fordi at han snakkede/tænkte i sproget stort set 24/7.

    Han skulle faktisk koncentrere sig mere når det skulle foregå på dansk.

    Men det vendte ret hurtigt da han flyttede hjem igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Min datter gik indtil for nylig i børnehave med en pige hvor far er fransk og mor er dansk. Når hun blev hentet af sin far talte han det lækreste fransk og lillepigen svarede på fladt dansk. Der er så to ældre søskende og de taler flydende fransk sammen med far. Så i deres tilfælde tror jeg at når man er lille så svarer man på det sprog man tænker og taler mest i. Og når de er ældre kan de nemt veksle mellem to sprog. Måske skal du bare blive ved med at tale dansk selvom hun svarer dig på engelsk. Forstår godt din bekymring men jeg tror at hvis der er nogen der er seje til at mestre sprog så er det børn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara

    Jeg flyttede til danmark fra tyskland, da jeg var 2 og snakkede flydende tysk. Da jeg så begyndte i skole, gad jeg ikke snakke tysk mere og snakkede kun dansk. Nu er jeg super ked af jeg ikke kan tysk, så jeg synes i skal holde fast i det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor er det flot, at hun har lært engelsk så hurtigt. Mine børn vokser op tresproget og vi er ret konsekvente med kun at tale vores “eget” sprog til dem. Da min ældste var lille og engelsk var hendes primære sprog sagde jeg ofte. Jeg forstår ikke hvad du siger, når jeg vidste at hun kunne formulere tilsvarende på dansk. Hun mestrer i en alder af 7 de 3 sprog (nærmest) flydende.
    Det er en helt anden snak med hendes yngre søskende. Vi er stadig ret konsekvente med kun at tale vores eget modersmål til dem, men accepterer nok i større grad, at de svarer på et andet sprog.

    I skal selvfølgelig gøre hvad der føles rigtigt. Men i jeres sted med den alder hun har og det faktum at hun mestrer begge sprog. Så ville jeg forsøge, at hun taler dansk med jer. Naturligvis engelsk omkring venner og andre, som er en del af jeres samtale, men ellers dansk. Det er også en god kompetance at kunne skifte imellem sprog og den “gave” har I mulighed for at give hende.

    Vores to yngste taler

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg har selv gået på en international skole som barn, hvor alt foregik på engelsk. Men mine forældre var meget konsekvente med, at vi talte dansk hjemme og jeg lærte at læse og skrive dansk derhjemme. Det er jeg taknemmelig for idag, for jeg er sikker på, at det har gjort mig dygtigere til både at tale dansk og engelsk.
    Så jeg synes bestemt godt, du må holde fast i, at I taler dansk sammen derhjemme. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jean

    Hej..
    Ens modersmål er også det, der kaldes følelses sproget. Det er det sprog man mestrer allerbedst og virkelig kan forklare sig på.. Man kan sagtens tale et andet sprog flydende. Men hvis man ikke mestrer det fuldstændig og jeg mener i alle aspekter, kan man risikere at lære sine børn et ” halv” sprog. Du kender måske følelsen af at skulle forklare noget på et andet sprog, man egentlig taler flydende, men tænker lige, her ville jeg bare kunne gøre mig lidt mere foreståelig på mit eget sprog. Derfor er der bedst at tale sit følelsesporno altså modersmål, hvis barnet skal lære et helt sprog. Håber det gav mening..?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jean

    Hej..
    Ens modersmål er også det, der kaldes følelses sproget. Det er det sprog man mestrer allerbedst og virkelig kan forklare sig på.. Man kan sagtens tale et andet sprog flydende. Men hvis man ikke mestrer det fuldstændig og jeg mener i alle aspekter, kan man risikere at lære sine børn et ” halv” sprog. Du kender måske følelsen af at skulle forklare noget på et andet sprog, man egentlig taler flydende, men tænker lige, her ville jeg bare kunne gøre mig lidt mere foreståelig på mit eget sprog. Derfor er der bedst at tale sit følelsesprog altså modersmål, hvis barnet skal lære et helt sprog. Håber det gav mening..?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Jeg tilslutter mig de øvrige kommentarer om, at det er godt at holde fast i modersmålet.
    det kan jo godt ske på en kærlig og forstående made, uden at hun føler sig forkert.
    Jeg voksede også op i udlandet, men vi talte dansk hjemme, og mine forældre sørgede for, at jeg opgså have bøger, blade mm. på dansk, som vi fik tilsendt jævnligt af mine bedsteforældre, så jeg kunne holde læsning/skrivning ved lige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Da jeg blev færdig med gymnasiet og trængte til et sabbat år, arbejdede jeg som au pair hos en dansk familie, der havde bosat sig i udlandet. De havde helt bevidst valgt at finde en dansk pige som deres au pair, da de på den måde vidste, at der kun ville blive talt dansk i hjemmet og hverken mor/far/børn ville “glemme” de danske gloser.
    Så hvis I engang skal have en ny au pair, kan I overveje om det vil være en fordel at få én med dansk som modersmål, ligesom jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hold fast i det danske derhjemme Rikke! Jeg lader Emil snakke og fortælle på “the julekalender”-engelsk, som mange af børnene jo snakker her i Singa, men jeg svarer konsekvent altid på dansk og hjælper ham med at finde ord, han mangler. Det generelle råd har altid lydt, at man skal svare på dansk og gentage hvad de siger, så de også husker de danske ord. Fx Emil siger “og så tog vi frog’en med hen i garden og playede”, så svarer jeg “Nå, tog i frøen med ud i haven og legede, ej hvor sjovt”. Ha, så pædagogisk hva´, men jeg vil bare opfordre til at holde ved det danske derhjemme uden på nogen måde at irettesætte hende, når hun “kommer til” at tale engelsk. Good luck 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Du har virkelig ret – jeg tror bare jeg blev rigtig overrasket over, at hun pludselig ikke tænkte over, hvad hendes oprindelig sprog er. Men det er nok også bare en forandring jeg skal vænne mig til ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Vi var udstationeret i tre år da jeg var barn og talte engelsk hjemme. Det er intet problem senere – børn samler det danske op igen på ganske få uger ( hvis der overhovedet glemmer det elle får accent) Så bare lad Bella gøre hvad hun vil, men tal endelig dansk til hende. Og så brugte mine forældre det tip at give mig musik, tegneserier mm på dansk for at holde det ved lige. Anders And bladet lærte mig at læse dansk!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TOKYO SHOPPING // OG ET FIF..