NÅR MAN // SINGAPORE WHAAAAAAT??

RACISME. GUMMIFJÆS OG SVINGENDE TASKER..

Lavede et lille “Når man” indlæg igår (LÆS HER) og mit punkt nummer 9, fik ret meget opmærksomhed. Den skulle egentlig bare have omhandlet mine toiletfaciliteter i mit yoga studie, men endte med at omhandle “racisme”.

9. Når toiletterne i ens yogastudie, får en til at føle sig ekstremt overvægtig (LÆS HER) – og man samtidig er udsat for racisme, da man ikke vidste, man havde meldt sig ind i et “über” lokalt center, og de ikke – og jeg siger ikke, kan lide hvide mennesker. Jeg smiler og smiler, og det eneste jeg får tilbage, er at de skuler til mig. Første gang for alt, og det er uden pis. Der er faktisk nogle (mange) lokale, der ikke kan fordrage at vi bor i landet.. altså ikke mig og min familie. Men expat generelt, da de tager jobs fra de lokale. Nå Nå Nå Nå!

Det er jo en ret god debat, da jeg selv ved at bo i et andet land, har indset så mange ting, ang. hvordan man opfører sig i DK. (og med det mener jeg, Jeg har opført mig/tænkt…so don´t twist it). Men bare fordi man kommer til et land og bor der, er det ikke ensbetydende med, at man vil være på tværs eller ikke har respekt, hvis man ikke lærer alt om landet. Historie, land, kultur og spiser maden.

Jeg har ikke lært mandarin. Jeg spiser helst ikke asiatisk mad. Jeg kender ikke alt om Singapore, og dens historie, men jeg lytter når nogen snakker om den, for den er faktisk ret fascinerende. Jeg forstår ikke alle deres regel, men jeg respekterer dem. Og jeg kunne aldrig drømme om at overskide nogle af dem. (kun tyggegummi..). Så er det bare hvordan man bøjer “integrering” – ville jeg kunne bestå den test, hvis jeg blev udfordret. Nej det tror jeg ikke jeg kunne. Og da slet ikke på det niveau, hvor mine egne forventninger har været, overfor dem der kom til Danmark. Slet ikke.

Man gør det ikke for at være ond, og det tror jeg, at man kan lære noget af, og så måske kanaliserer alt den vrede og uforståenhed væk, overfor alt hvad der er fremmed og eksotisk.

Men der er faktisk mange her, som har det stramt over at alle de expat familier kommer her, og “overtager” landet. Men det er oftes den ældre generation (altså dem i mit yogastudie åbenbart), som ikke har forstået, at deres tidligere leder, altså havde knækket koden til vejen til success. For han kunne godt se, de ikke kunne gøre det alene, uden hjælp udefra. Og ligeså dygtige som Asiater er, så kan man ikke altid flytte et bjerg alene.

Først troede jeg det var noget kulturelt, at de nægtede at smile. Men da jeg så, af flere omgange, blev informeret om, af min Uber chauffør (jeg har talt med mange, som i snart har opfattet..haha) at det var et spørgsmål om, de ikke brød sig om vesterlændinge.

Men jeg er jo mega nuttet og sød????

Det vil de skide på, jeg er kommet ind over deres grænse, og bor i deres land. Er blevet sendt herud af et firma, som helt sikkert dækker en masse ting for os, og vi skal ikke røre en finger.. altså jeg skal ikke, men jeg ser stort set ikke min kæreste siden vi kom herud, og  han arbejder 60-70 timer om ugen, og dette er kun når han ikke rejser. Så helt lad, er den ene del af vores familie da ikke. Jeg kan ikke tage noget kredit, men den skal han i hvert fald have.

Der bor faktisk ret mange Singaporeaner i vores condo. Og de har røven fuld af penge, det er der ingen tvivl om. 4 biler i garagen, privat chauffør, dog walker, maid, guld der blinker og tasker der svinger.. Altså designer tasker, ikke de andre.. yiiikes i har en beskidt tankegang..skam jer ; ) De har et lige så stift blik, som var de udstillet på madame tussauds. De fortrænger ikke en  mine, om jeg så stod helt oppe i kraniet på dem, og smilede, som var jeg Jokeren fra Batman, så fik jeg intet retur. INTET!! Og med det kolde blink, der er man ikke i tvivl om, jeg kommer aldrig på deres “friendslist” på facebook. Tværtom.

Så om der findes racisme i Singapore, det vil jeg mene der gør. Men jeg har brede skuldre nok til at forstå, it´s all good. Jeg sender dem sgu et smil og en virtuel krammer stadig, for jeg elsker deres land, og hvis jeg elsker landet, så bliver jeg også nødt til at elske folket. De kom trods alt før mig ; )

Godmorgen Danmark.

XX
R

5 kommentarer

  • Emma

    Racisme kommer af to ting: privilegier og magt. Hvide mennesker besidder “race pivilegie”. Hvide tjener mere end sorte, asiater, hispanics etc. Hvide mennesker har gennem historien ikke været undertrykt, men derimod undertrykt andre racer (slavehandel, apartheid etc.) Hvide mennesker oplever ikke systematisk diskrimination som gør det sværere for dem at finde og beholde arbejde. Fordomme og racisme er altså ikke det samme. Farvede (også her i blandt asiater) har ofte fordomme om hvide mennesker, hvilket ikke er underligt set i kontrast med verdenshistorien og hvides magt. Fordomme og jokes overfor og omkring hvide mennesker har ingen indvirkning på hvides liv, udover at det enkelte menneske måske føler sig såret.
    Jeg mener derfor ikke at du oplever racisme, men derimod fordomme, bigotteri eller blot uvidenhed fra Singaporeanere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Jeg forstår hvor du kommer fra. Men hvis Singaporeanerne, selv betegner dem selv som “racister” overfor expat-familier, så er det jo også deres egen opfattelse af situationen. De bruger jo selv ordet. Og jeg tror egentlig de er ligeglade om vi er hvide, mørke, lilla eller grå. Bare det vi kommer og tager jobs fra dem, er træls for dem. Jeg er slet ikke så stærk i historie, som jeg kan mærke du er. Jeg kan kun fortælle hvad jeg føler og oplever ; )

      Jeg havde aldrig tænkt ordet racisme, hvis det ikke var fordi, de selv havde fortalt mig det. Men “potato potato“. Det jeg egentlig ville fortælle var, at det måske nogle gange er godt at mærke, for sådan en dansker som mig, hvordan det er for andre, at opleve den tankegang jeg selv har haft, da jeg boede hjemme. Kan ikke snakke om alle Danskere, men kun om mig selv.

      Forstår vi hinanden? ; )

      Dejlig weekend.

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jannie

      Din beskrivelse passer godt på, hvordan situationen er i USA etc., men definitionen af racisme er altså bredere end det: “prejudice, discrimination, or antagonism directed against someone of a different race based on the belief that one’s own race is superior.” Det Rikke (desværre) oplever kan derfor meget vel være udtryk for racisme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Maria

    Godt indlæg! 🙂
    Jeg tror, at det ville gavne os alle, hvis vi ind imellem gik lidt i hinandens sko…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Ja, jeg har virkelig lært meget af det. Verden er ikke bare “sort og hvid” der er flere farver. Og folk gør ikke altid tingene i en ond mening, og det var en god øjenåbner for mig.

      Sundt at se verden, for Danmark er ikke verdens navle ; )

      Dejlig Weekend

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR MAN // SINGAPORE WHAAAAAAT??