SØVNUNDERSKUD. BLEGE STÆNGER OG FLYVETUR FROM HELL..
Godmorgen, godformiddag, godeftermiddag, godaften fra Singa Dinga – jeg kan ikke finde hoved og hale i hvad tid på dagen det er, vi er så monster jetlagged at M tog på arbejde med 2 timers søvn. Jeg sov fra 01.45-3.00 hvor både M og jeg vågnede synkront. Så ville man måske tænke, at man kunne bruge tiden på at ligge i ske. Men det kunne man så ikke, når man havde 23 kg ungt kød mellem sig..IGEN.. Bella har stort set sovet i vores seng i 1 mdr. Jeg er lige ved at blive skør. Men med alt det flytteri, og hotelophold, så er pladsen bare trang.
M havde været så sød, at overraske os med ekstra benplads i flyveren fra frankfurt til singapore. Og det har vi aldrig prøvet før – og jeg var super excited og mucho taknemlig, for jeg har så mange problemer med mine ben når jeg flyver, da de hæver så meget op, at jeg ligner en operationshandske, der er blevet pustet op. Der går altid et par dage, før mine ben ser nogenlunde normale ud igen, og dette er med flystrømper. Det flyver jeg altid med, for at mindste risikoen for blodpropper. Med alle mine operationer, så må jeg nok hellere tage det seriøst.
Vi kom ombord på flyveren, og finder vores pladser, for så at se, at rækken ved siden af os var en familie med 2 små tvillinger… Nuvel. De er jo mucho søde, og jeg elsker børn… hvis de altså ikke skriger hele tiden, og det gjorde disse to. Den stakkels dame der skulle sidde ved siden af mig, hun blev bedt om at flytte sig over på én af deres pladser, da der ikke måtte sidde to forældre med små børn, grundet oxygenmasken. Der er åbenbart kun 3 af slagsen, og det duer jo ikke, når man er 4. Hun går så med til at rykke, hvis hun stadig kan beholde sin gangplads, og det lover de hende. Hun rykker alle sine ting over på den anden side, og den udmattede tvillingefar kamp sveder, men med lidt hjælp, får alle flyttet ham… bum bum bum... til lige ved siden af mig. Det er jo som at vinde i lotteriet, men mere sådan en trøstepremie, eller en rådden juleand.
Nu vil det så, at den tvilling der sidder ved sin mor, bliver yderst hysterisk, da hun kan se hendes far sidder med hendes søster, og ikke nok med det, så sidder der en fremmed person lige ved siden af hende – det gengælder hun ved at gå fuldstændigt amok og kaste op af raseri på den stakkels dame, så flypersonalet må komme løbende, og alle skal rykkes rundt igen, da de to tvillinger ikke kan flyve, medmindre de sidder ved siden af hinanden. Så den stakkels dame, nu med bræk på tøjet, må opgive sit krav og rykke over til vinduet, og opgivende synke i sit nye sæde (også med bræk), så de to små divaer kan sidde sammen. Det skal lige siges, at hende der kastede op nu kom over til sin far, altså ved siden af mig… Hulk…Bare ikke min dag! Jeg havde “tabt” pladsen i “sten – saks – papir” konkurrence mellem Bella, M og Jeg. Eller det vil sige, jeg vandt faktisk konkurrencen, men de besluttede sig bare for, at jeg havde tabt ; (
Nå men lige med dem gik det så ok. De græd lidt engang imellem, og faren sad på halvdelen af mit sæde, men jeg havde ærligt så ondt af ham, at jeg ikke ville sige noget – og hjalp ham så meget som jeg kunne. Med vådservietter, hans klapbord, bræk på tøjet, tabte ting, underholdte hans datter da han spiste aftensmad.. etc. han havde nok problemer, så jeg skulle ikke være endnu ét.
Det var virkelig en skør tur. M havde så en lille sur dame overfor ham, som hver gang jeg smilede til hende, skulede ondt til mig. For no simple reason. Måske hun var lidt lun på ham, han kan stadig.. ; ) Hun er ca. 1 meter høj, og alt for lille til at nå hvad der var oppe i kabineskabet, så hun beslutter sig for, at stå på armlænet af sædet, for at nå sin taske. Men noget sker, så hendes sko/strømpe smutter/glider og hun ryger lige så lang hun er igennem luften, og lander med hovedet direkte i gulvet. Så alle ryger op og personalet kommer endnu engang flyvende, de råber og skriger alle sammen, og panikken breder sig ret meget. Og jeg bliver faktisk i tvivl om hun måske har fået et ildebefinededne. Men efter noget tid, så er hun ok igen, og sidder med strikketøj og kryds og tværs. Thank god.
Ca. 30 min efter, bliver der kaldt en læge over højtalerne, da en anden passager har fået det dårligt, og nu har brug for lægehjælp. Heldigvis var der en læge til stede, og hvad gør man egentlig hvis der ikke er? Der kan jo ikke altid være en læge til stede. Eller kan der? Jeg ved ikke hvem det var der var syg, eller hvad der skete, men der var megen tumult og panik i kabinen.
For så lige at toppe den, så havde M bestilt sæder lige foran toilettet, og det tænker man ikke gør noget – men dette hi-tech fly er i 2 etager og yderst lyd stille (hvis man kan sige det) så hele turen.. 12 laaaaaange timer, der kan vi høre hver en prut, hver en tissetår og hvert et skyl det skide toilet laver. (indsæt emojiabe der skyder sig selv) Og jeg har fundet ud af, at der er rigtig mange der går på toilet på sådan en tur. Rigtig mange.!!!
Nå men med sporadisk søvn fra vores side, og sindssyg flyvetur from hell, så får vi gæster om lidt, farmor og farfar lander om lidt, og skal være her i 1 mdr. hvor de skal rejse lidt rundt. Det bliver rigtig hyggeligt, så må jeg finde turistguide hatten på, og vise dem hvad Singa Dinga har at byde på ; )
Nyd de sidste par timer på job – det er snart weekend.
XX
R
Er det ondt at sidde og smågrine? Du har ordet i din magt, og jeg har rejst nok, til tydeligt at danne de medfølgende indre billeder 🙂
Er det i det mindste dejligt at være hjemme i varmen? Her har vi snestorm, hvis jeg ikke snart får noget sol og varme bliver jeg en olm bitch!! så er han advaret 🙂