DET DÉR MED VENNER OG VENINDER..

Kan man på 5 måneder, finde veninder, som er på højde med dém derhjemme? Det mest logiske ville jo være at sige “Nej”, det kan man ikke – men det er faktisk ikke sandt. Jeg tror på mange måder, så er man så tæt på hinanden her, fordi vi alle er på samme rejse, og vi har alle de samme udfordringer.. Vi har de samme bekymringer, og samme oplevelser med vores børn. Vi har følelserne ude på kroppen, og søger råd hos hinanden. Både hos de “gamle” men også hos de ny ankomne – vi sparre, og hjælper på kryds og tværs.

Jeg havde ikke kunne gennemfører denne rejse, hvis jeg ikke havde nogle fantastiske veninder, at læne mig op af. Og de er alle skønne, på hver deres måde. Vi bruger hinanden på forskellige måder, og til forskellige ting. Og det er altså noget helt specielt. Det eneste man ikke kan tage fra situationen er, at så godt kender vi ikke hinanden, så en sms eller en situation, kan hurtigt misforstås, på en måde, som slet ikke var meningen, for vi kender ikke hinanden godt nok til at sige “det ville Rikke aldrig sige, eller det ville hun aldrig gøre” – og det er ulempen i dette “spil“..

Det er lidt som Robinson, uden man ved hvorfor, eller hvad der skete, så lå ens navn pludselig i stemmeurnen, og man bliver “stemt af øen”. Man søger tit et svar, hvorfor folk har “slået op med en”, men man finder det som aldrig. Måske er det bare “bagsiden” af alt det smukke. Men det betyder ikke, at det ikke gør ondt, eller man ville ønske, det kunne gøres om. For når alt kommer til alt, så er vi bare som vi er, og det kan ikke ændres, selvom vi er flere tusinde kilometer væk fra alt hvad der er velkendt. Vi er ekstremt sårbare, og man kan vende mange ting på tusindvis af leder og kanter –  man prøve at finde fornuften i det, men det er ikke til at se for det blotte øje. Kun hjertet kender sandheden.

Derhjemme kender mine veninder mig, og de ved, jeg er 100 % ærlig. De ved hvad jeg står for, og jeg skal ikke bevise noget her. Men det skal man nok lidt mere her, det er lidt som speed dating, hvor man har 10 svar til at overbevise folk om, at man altså er god nok. Og hvis de svar man har, ikke lever op til den standard, som de andre har – så er man videre. Men det er nu okay, det er okay at man siger fra, for det lærer vi også vores børn i børnehaven. Eller det sagde de i hvert fald i Bellas børnehave, at man gerne måtte sige “nej til leg”. Det ved jeg så ikke om jeg er enig i, men jeg skal ikke presse mit samvær ned over nogle. Folk skal elske mig for den jeg er –  det er sandt venskab, og den eneste rigtige måde at leve på.

Så må man hæfte sig ved, at der er så mange skønne piger omkring en – og hold fast hvor jeg knus elsker, hver og én. De er alle brand seje kvinder, som har hver deres historie. Historier, som jeg kan lytte til i flere timer. Der er alt fra journalisten, tøjdesigneren, advokaten, sygeplejersken, bankdame, Online redaktøren, den norske powerwoman, dongdame, nethandel ladien – you name it. We got it. Alle seje, stærke kvinder. Så hvis nogen sidder derude, og tror, at de kvinder der tager med herud, de ikke har et “liv” selv, så tager de fejl. For alle har begge ben på jorderen, og dobbelt så mange ben i næsen. Det kræver også sin kvinde, at stå ved siden af en mand ; )

Så venskaber, kan være lige så oprigtige her, som hjemme i Danmark. Vi er bare en anelse mere følsomme, og det er også Ok. ♥