SHOULD I STAY OR SHOULD I GO..

T-shirt STIG P // Skirt ISABEL MARANT // Taske SAINT LAURENT // Briller SAINT LAURENT

(Jeg havde taget pænt tøj på, nu hvor jeg skulle tigge om, at få lov til, at blive i Singapore. Det kræver bare pæne textiler, det ved alle jo.)

I dag brugte jeg dagen, både hos den Danske Ambassade, hvor jeg havde ansøgt om et stykke papir, der hedder et “Comom-law” brev, som beviser, at i Danmark, der har M og jeg ikke levet i synd, i det vi ikke er gift. Vi har boet sammen siden 2007, og fået et barn sammen, og dette anses så godt som et ægteskab. Nåhh nåhhh nåhhh. Så blev man lidt gift, uden at være det ; )

Dette fine stykke papir, kostede den nette sum af 42 sing dollars (210 kr) de skal jo også tjene lidt penge til kaffekassen – og det er jo helt fair. Deres tid koster jo også nogle penge. Jeg er så heldig, at jeg kender en der arbejder på Ambassaden, og hun kunne hjælpe mig med det samme. Så hjælper det altså at have “friends in high places”. Selvom de havde julefrokost i går, så var hun stadig så sød, at strikke dette brev sammen. Jeg skylder hende, min næstefødte for sure. Virkelig.!

Derefter, gik turen til noget der hedder Hawksford, som kun beskæftiger sig med, at hjælpe sådan nogle tosser som mig (os) med at ansøge om visum. De var langt sødere, end ham tolderen jeg mødte i Changi lufthavn, så der er da håb for mankind, at jeg ikke skal behandles som en Polsk prostitueret (sorry), som prøver at snige sig hen over grænsen, for at stjæle af statskassen. De udviste respekt og seriøsitet, og forståelse for min situation. Det kostede så også 5000 kr at modtage deres ydelse – så faktisk skulle man tro, at det var dém, der var de prostituerede med de priser ; )

Men der er ikke noget at gøre ved det, for det skal bare ordnes nu, ellers kan jeg vinke farvel til min familie, og livet i Singapore – hvilket jeg bestemt ikke er interesseret i.  Det var ikke lige den drejning, jeg havde troet det ville tage, men nu er jeg her, og så må jeg, få det bedste ud af det.

Hendes erfaring med ansøgninger ala min situation, er at det kan tage fra 4 dage til 5 uger. Så nu venter jeg bare på gode nyheder – og håber på, at jeg ikke rammer jul/nytår´s dovenheden. Det kan jo godt ske herude, da de nogle gange, ikke ridder samme dag, som de sadler ; )

Mit eneste ønske til Jul er, at jeg bliver godkendt til at bo i Singapore, og jeg kan rejse hjem med Bella og M, den 6 Jan, når turen atter går mod Asien. Det er da et ønske som burde kunne opfyldes. Men tiden må vise, og jeg holder vejret imens.

Hilsen immigranten.

R