#RABBITLOVE..

 

Ja. Når man straffer sit barn ved at være enebarn. Så må man jo ty til nogle dyr, for at erstatte den stakkels sjæl. Derfor har vi fået Fusse Cecilie May i familien. Hun er en lækker (laks) kanin på 9 uger (dog synes jeg godt nok hun er en stor én af slagsen). Jeg har på fornemmeren, de har snydt mig. Jeg tror ikke helt det er en dværgkanin. Det er godt nok en stor dværg. ???

Men hun er en frejdig kvinde, der er fyldt med godt humør og masser af kugler at skyde med. Hun formåede af ren kærlighed, at overskide den hvide IKEA sofa, og Mr M.
Heldigvis er det sådan nogle små knaldede pøller der kommer ud af maskinen, som lige kan samles op med hånden. Ja hånden (iflg. Bella). Så sarte er vi jo ikke her på matriklen. Bella mente sågar at de bare kunne komme tilbage i hendes madskål, for det lignede jo alligevel det hun spiste i forvejen.

Jeg er sgu stol af hende – hun går ind for genbrug og grønt miljø. Hvad skal der dog ikke blive af den pige. Jeg fornemmer noget Mensa med den intelligens. ; )

By the way. Jeg tror sgu vi har købt en lejlighed fra Feb 2016 – nu skal vi hen og se på de sidste papirer i morgen. Og hvis det stemmer overens med hvad vi har set indtil videre, så sætter jeg mine kragetæer på en købsaftale, sælger min sjæl til djævlen og så er jeg den (fattige) ejer, af en lejlighed i Nordhavnen. Jeg er så spændt. Yaaaay.

Acie og jeg kommer til at være “naboer”, så vi har aftalt vi skal have en kop telefon og en spand transport service snor. Så hun kan sende alt hendes hjemmebag min vej. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sende hendes vej, andet end et styks barn, en kanin, sure sokker og M når han ikke kan opføre sig pænt. Men det bliver så hyggeligt. ; )

Jeg skal nok holde jer opdateret, når jeg har været der. Kryds fingre for, man ikke skal give sin næstefødte for at eje lejligheden.

Sov sødt.

XX
R