ER VI I DANMARK NU??

Da jeg vågnede i morgens i dejlige 5800 New castle. Vågnede jeg veludhvilet, efter jeg havde sovet 9 timer i streg uden afbrydelse – på min lillbrors værelse, under hans dyne med StarWars sengetøj. Glad, ankommer jeg i vores køkken, til dette syn og en knytnæve i ansigtet over:

1. Det går op for en, at ens karrierer som prof. blokfløjtespiller ikke blev til noget og Michelle Petri tog mit spotlight. De mange timer, Nønne og jeg brugte til blokfløjte undervisning, de gjorde aldrig nogen gavn. På trods af, jeg sagde “nej tak” til at komme på “stjerneholdet” i springgymnastik, fordi det var på samme tid, som mit fløjtespil. Lesson learned. Sats aldrig på dine musikalskeevner.. Eller mangel på samme.

2. Man bliver mindet om, at den julekalender ens datter glæder sig til at se. Den så man så selv – for 24 år siden.. 24 ÅR SIDEN. Vil du rende mig i røven…..(!) Hvor er tiden blevet af? Jeg kan jo huske, jeg sad og så den, med min lillebror. Han var dog for lille til at fatte noget som helst. Men sød så han ud, når vi sad der foran fjernsynet. Han har ikke været mere end 1 år gammel. For den blev vist i 1990……. 1990…What What? Jeg går stadig i baglås, når jeg ser nogen på papir, der er født i det årstal. Det er jo insano. Jeg er selv fra 1982 – og føler mig (oppe i hovedet) meget meget ung. But im NOT!

Totalt “timecapsule”, da jeg åbner avisen, finder jeg dette brev på første side.
And I quote, præcis som det står:

” jeg Har køBt Trygsensavis. For oppe ved købmanden er De meget billiger. Håber du ikke Blir gal. 
Hilsen Rikke”

Brevet var til min mor. Hun havde lagt en besked til mig om morgenen, som hun altid gjorde, hver dag.
“Hej Rikke, Vi ses. Elsker dig”.
Så synes jeg åbenbart lige, jeg skulle gengælde hendes søde ord..HA!

Ja. Jeg ved jo godt jeg ikke er ung mere, det gik op for mig i går, da jeg stod i Click Rosengårdscenteret, sammen med Sandra Willer og Tina Maria. De unge drenge, de ville skide mig et stykke. De var helt ekset, da de så de to unge “fismakreller”. De styrer jo bare verden. Sådan som jeg selv (troede) jeg gjorde, da jeg var 19 og 24.. Time has changed ; )

Hele vejen til København, sad jeg og kiggede på min datter, som fylder 6 år om 14 dage. Jeg føler at det var igår, jeg fødte hende på Hvidovre Sygehus. Sad i bilen og drømte mig tilbage, til da hun var en baby – jeg fandt alle de mentale billeder frem, jeg har lagret inde i min kærlighedskapsel. (Vi passerer broen.) Drømmer stadig, om min lille søde datter… Dog vågner jeg brat, da Bella siger på sit ærke københavnske. “Mor, er vi i Danmark nu? Må fortælle hende, at Fyn altså også er en del af Danmark. Det kan jeg se på hendes blik, at hun ikke helt tror på. Holder ind på den første tank, jeg møder og sender M denne sms.

Mig:
Din datter har lige spurgt om vi var i “Danmark”, nu hvor vi var kørt over broen? Vi bliver seriøst nødt til at fortælle hende, at Fyn OGSÅ er en del af DANMARK!!

M:
Det er sku min datter.

Mig:
RØV..

Vi delte åbenbart ikke samme bekymring, over vores datters manglende geografiske viden. Jeg skal helt sikkert ha´det store landkort frem, så skal jeg nok lige kortlægge, at Odense faktisk var hovedstad i Danmark, for mange år siden. I know. For mange år siden. But still. Det gælder stadig.!

Kan man egentlig blive ved med at blogge, når man bliver “gammel”?