PYRAMIDER, SOL OG DÅRLIG MAVE..

Vi trænger til sol. Vi trænger til ferie og vi trænger til hinanden. Så derfor har vi for første gang – bestilt en pakke rejse. Ja, det er ikke første gang for mig. Jeg har hele mit liv rejst på den måde med mine forældre og det er de bedste minder at jeg har, fra da jeg var lille.
Charter rejse, here we come. Turen går til Egypten. All inclusive. 5 stjernet, ren afslapning. Vigtigst af alt. BARE OS 3. Vi rejser altid med familie, venner eller kun M og jeg. Denne gang er det med Bumbum. Måske jeg kommer til at fortryde det, når jeg for 700 gang, har måtte trække mine bikinibukser ud af ?.røøviiii.. efter at have rutsjet ned af vandrutsjebanen, til jeg er helt hudløs. Lavet sandslot – og hentet is og kolde forfriskninger til familien og alle bøgerne der var pakket ned, aldrig blev læst. Men jeg håber på det bedste og satser på at M tager sig af legene. ; ) (it´s a joke) Men man kan jo godt håbe.
Er der nogen af jer der har været i Egypten? Jeg synes den sidste uge, at jeg har hørt mange skræmmehistorier. Mylderbæ, urent land , man må ikke spise salat og frugt uden skal, pengesedlerne er ekstremt beskidte (troede jeg alle var, men okay).
Men er der andet man skal være på vagt overfor.? Vi fik alle tre vaccinationer igår, så nu er vi klar parat.
VACATION bring it on!
Hvor lyder det bare lækkert!
Er en lille smule misundelig, kunne virkelig godt bruge sådan en tur. 😉