NEW JEWELS // STRØM STORE..

LIFE // DER VAR ENGANG..

DER VAR ENGANG

Som teksten siger. De var engang en ulykkelig pige som hed Rikke. Ja det er jo så mig. Tilbage i 2006 levede jeg et ret destruktivt liv i kvag af mit arbejde. Jeg havde påtaget en opgave med et mærke som ganske enkelt var for hårdt. Ikke pga mærket, for det var fantastisk. Men pga. arbejdstiderne og de mange uger på landevejen. Jeg var ikke tit hjemme. Jeg boede i Odense men havde kontor tæt på Lyngby. Det tog mig 3 timer at komme fra Fyn dertil pga. på det tidspunkt der udvidede de motorvejen og der var kø alle steder og det var umuligt at komme frem. Jeg havde transport tid på ca 5-6 timer om dagen, hvilket gjorde at jeg tit stod op nærmest om natten.
Jeg levede mega usundt da jeg var så stresset og kosten var bare ikke var i højsæde. Det var så destruktivt for min krop – stressen – maden – de sene nætter med kunder – de tidlige kunder med kunder igen. Jeg var så stresset i kroppen at når jeg besøgte Mr. M ( vi var lige blevet kærester og boede hver for sig ) så måtte jeg lytte til bølger i min ipod  når jeg skulle sove for at falde ned. Mine ben snurrede. Mit hjerte bankede ekstra slag konstant og efter 6 måneder begyndte min krop at sige fra. Jeg begyndte at tage på. Det gik stærkt. Jeg gik fra en vægt der sagde 57 – til en vægt på 72. Mange vil nok sige, ja og hvad så. Det er jo ingen ting. Men det er det jo når det er 15 kg man tager på. Jeg har altid været på mellem 55 – 57 kg. Det passer fint til min højde. Plus jeg havde ikke en garderobe der passede til det og hver gang jeg kiggede på alt mit fine tøj, blev jeg ked af det, fordi jeg ikke kunne passe noget af det og der startede trøste spisningen, hvilket jo bare er en mega usund cirkel at komme ind i. Det var ikke fordi jeg spiste flødekager eller slik. Men jeg spiste bare hele tiden. Det var til tider sundt. Men fejlen er jo at man sagtens kan overspise af sunde ting. Alt “koster” noget at putte i munden – selv æbler. Selv når det er sundt. Det skal man huske.
Man skal huske at selvom ens vægt ikke siger over 100 kg. Så kan man jo sagtens blive super ked af det. Være utilfreds med sin krop. have dårlige tanker og finde en måde at trøste sig selv på.

Jeg fik nok. Jeg begyndte i træningscenter og hyrede en privat træner. På Amager hvor jeg boede der var det ikke så dyrt som mange andre steder i Kbh. Jeg betalte 3000 kr for 10 timer – det gjorde jeg X 3. Så i alt havde jeg 30 timer med en træner der hed Christian Sall. han var SÅ god og meget motiverende (plus han også var super super sød) Vi havde mega god kemi og det gjorde at jeg havde lyst til at møde op til mine timer med ham. Vi lavede en status hver uge og vejede mig så jeg kunne se om jeg kunne være stolt eller om jeg skulle gi´den en ekstra skalle. Det passede bare fint til mit liv og den måde jeg er på. Jeg er lidt lad når det kommer til træning og jeg vil gerne have en der fortæller mig hvad jeg skal gøre og det gjorde Christian. Jeg tænker stadig på ham den dag i dag og har flere gange prøvet at finde ham for at sige tak – for han ændrede virkelig mit liv.

Jeg syntes det var så mærkeligt at min krop havde spasset sådan ud – og jeg havde brug for at få styr på hvad det var der skete med kroppen når den blev stresset. Så jeg meldte mig til et kursus som AT WORK tilbyder. Det er et kursus hvor du bliver Slanke Konsulent når du er færdig. Det var utroligt spændene. Så jeg gik der i 12 uger 2 gange om ugen og blev top klog 😉 Jeg skulle ikke bruge det til noget – andet end til mig selv. Jeg skulle bare finde formlen til hvad jeg kunne gøre anderledes. Jeg syntes faktisk at det var et super godt kursus. Meget dyrt i forhold til at jeg jo ikke skulle tjene penge på det bagefter. Men det hjalp mig med det jeg skulle bruge det til.
Jeg er nok typen at når der er noget der brænder på – så gnubber jeg på det indtil det er væk 😉 Jeg acceptere ikke en situation. Så gør jeg alt for at ændre på det den.

Rigtig mange kæmper med deres vægt. Men med en vægt forøgelse følger der mange ting med og en af dem er at man bliver ramt psykisk. Det gjorde jeg i hvertfald. Jeg var meget deprimerede og det var svært for mig som sælger i mode branchen ikke og kunne vise kunderne kollektions prøverne. Det skal lige siges at det er altså ikke et krav at man kan det. Men det havde jeg jo kunne og mine kunder kunne jo også se at jeg pludselig var blevet et par str. større.Og hvis de begyndte at nævne det – så begyndte jeg at flæbe. Jeg var så ude af balance i min krop og jeg var bare top ked af det. Jeg havde fået runde fine kinder og en del mere på hofterne – generelt over det hele. Jeg sørgede jo selvfølgelig for at skjule det godt. Men det var når jeg tog tøjet af at jeg virkelig kunne se forandringen af min krop.

Da jeg endelig var nede på min vægt igen – der blev jeg selvfølgelig gravid. Bum! Tilbage til square one tænkte jeg. Men sådan blev det faktisk ikke – mere modsat. Jeg tog kun 8-9 kilo på under hele min graviditet. Tror de 7.5 sad på barmen. for hold da op der var kommet ekstra på den front. Til Mr. M´s store glæde. Mænd…! 😉
Jeg var meget bange for at jeg ikke ville tabe alle de der kilo igen – og begyndte allerede og tænke over hvordan jeg skulle igang igen. Men to dage efter Bella kom til verden, hoppede jeg ned i mine jeans igen. 1 Mdr. efter vejede jeg 52 kg. Jeg var meget meget tynd. Plus jeg fik det skidt (igen) hjertebanken, dårlig søvn, utilpas i min egen krop. Jeg blev nødt til at søge læge. Jeg var på lidt over et år gået fra 72 – 52 kg Det er 20 kg og det er virkelig mange. Jeg blev testet i alle ender. Og det mener jeg. det værste var da jeg skulle have et kamera ned i maven – som skulle komme igennem halsen. Det var det største overgreb ever. Jeg måtte ned i bilen og fælde en tårer da jeg var færdig.Fordi det var så mere omfattende end jeg lige havde troet. Prøverne viste at graviditeten havde været så hård for kroppen at de små fimmer hår at man har i tarmene var beskadiget. Min læge rådede mig til at ændre min kost, fordi kroppen ikke optog den næring at jeg levede af (som var Kathrine´s hjemmelavede boller, vi var jo på barsel. De var bare så gode. æv) Så jeg blev fra den dag af nødt til at leve glutenfrit. Men det er en anden historie – så den skal jeg nok komme ind på. Det er sit helt eget indlæg. 😉

Så de sidste mange år af mit liv har det handlet om kost. kilo. mad. fedt. taget på. tabe sig. etc. Men der er virkelig mulighed for at gøre noget ved det – hvis man er opsat på det. Man skal leve i sin krop for evigt -eller ind til man ikke er her mere – Man vil så gerne være der for sine børn i lang tid og det skylder man dem egentlig også. Jeg ved godt det ikke er nemt. for F*** hvor har jeg grædt. Jeg har været umulig. Jeg har været depri. Jeg har sejret og jeg opnåede mit mål. Men det har sat sig så meget i mig det med at kroppen bare toge over og tog kontrol. Jeg havde intet at skulle have sagt, for da det startede – der var det for sent for mig at indhente det i det tempo.

Kender i også til det at kroppen bare tager magten..?

33 kommentarer

  • Det er virkelig et ømt område det med kost.
    For 4 år siden gik mig og min eks kæreste fra hinanden og jeg tabte mig rigtig meget på kort tid og det er virkelig usundt og tabe 25 kg på under et halvt år. Jeg blev også målt og vejet i alle ender og det var så ubehageligt. Nu har jeg dog taget en del kilo på igen og prøver at tabe dem (på den rigtige måde). Jeg har det også ligesom dig at jeg skal have en der motivere mig og der jeg super glad for at jeg har en træner og min kæreste der gider og gå med i fitness og selvom ens humør er lidt trist nogen gange så motivere han mig 😉

    Desuden er det et super godt indlæg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Vi har alle en episode hvor vægten gik op og humøret gik ned. Det er bare vigtigt at man får delt sine erfaring. Plus der er intet værre end at følge sig alene og unormal. tak fordi du delte din historie søde.

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Din holdning er virkeligt imponerende og inspirerende! Stor respekt for, at du nægter at acceptere tingenes tilstand og kaster dig så helhjertet ind i at nå målet. Det er godt at blive mindet om, at vi har fortjent det bedste og godt selv kan få det til at ske 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Det har vi og der er sateme ikke nogen der skal sige anderledes. Vi skal være i kontrol – det er ganske normalt at miste den engang imellem. Men så må man bare genfinde den hurtigt igen. 😉

      Vi fortjener det bedste 😉

      Dejlig dag
      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TR

    Virkelig godt indlæg! Godt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Tusinde tak TR.
      Det er jeg glad for at du syntes. Og tak fordi du tog dig tid til at læse mit alt for lange indlæg 😉 Blev grebet af stemningen.

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op en historie og en turbulent tid du har været igennem! Specielt det hvor du skriver “Jeg acceptere ikke en situation. Så gør jeg alt for at ændre på det den.” tænkte jeg på. På en måde må det være meget stressende ikke at acceptere en situation, men når det er en ulykkelig situation og man ikke har det godt med sig selv, så er det jo fantastisk at du har sådan nogle kræfter, som gør dig så stærk, så du kan ændre situationen. Respekt herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Jo, det er mega stressende. Men det er mere stressende at være i den situation at jeg endte i – tror det gjorde mig mere ulykkelig. Det ikke og ville accepterer situationen gjorde at for hvergang at jeg rykkede mig i min process blev jeg mere og mere glad. Sådan en sejer. Yaaay.

      😉
      Dejlig dag

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig godt indlæg!
    Og nøj hvor jeg kender det – kæmper dagligt med de tanker og problemer
    Men hvor er det også fantastisk når man når sit mål.
    Jeg skal starte ved min personlige træner i dag – og glæder mig helt sindssygt, så ryger de sidste 10 kg for håbenligt, og jeg når mit største mål om at tabe 50 kg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Hej Helle.

      Ej hvor er du bare sej. Man skal også huske at fejre de mål at man når – ros dig selv. Det er sindssygt flot. Og det er virkelig mange kilo du har tabt. Jeg sender dig en vinder krammer herfra.

      Knus
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Tak for losset Rikke, eller reminderen om hvorfor det lige er jeg jo også s´kal have min krop i kontrol. Sidder nu og tænker, hvad er det lige der gør, jeg ikke når til nu skal det være? Fedt indlæg, og elsker din hudløse ærlighed (som gør man jo føler man kender dig, uden at gøre det) Meget inspirerende. Tak for det. Jeg skal helt klart læse det igen og igen.

    Tanker
    Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Hej Heidi.

      Jeg er glad for at du syntes om mit indlæg. Jeg har bare virkelig mange der skriver til mig ang. deres krop og spørg om råd. Nu er jeg på ingen måde ekspert. Men det jeg ved, vil jeg ihvertfald rigtig gerne dele. Hvis jeg så bare hjælper 1 så bliver jeg glad 😉

      Kys
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trins

    Spændende, trist og motiverende læsning på samme tid.

    Det er dejligt at du har lyst og mod til at dele din historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Tak Trins.

      Jeg tænker det er et meget generelt problem hos mange kvinder – og jeg vil rigtig gerne dele ud af mine oplevelser. Tror det er vigtigt også at vise det ikke så poleret sider i ens liv. – vi er jo alle bare mennekser.

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trins

      Fuldstændig enig!

      Det er jo samtidig også bare meget personligt, og ikke alle føler sig godt tilpas med at være så ærlige!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tak for motivationen :-)!!
    Har lige “hjulpet” min søn af med de lakridser han ikke kan li’ i slikposen fra en børnefødselsdag… hmm… Jeg behøver på ingen måde at tabe mig – men jeg får det jo skidt når jeg spiser sådan noget snask og jeg trænger virkelig til en opstrammer både på muskler og kost her oven på graviditet nr. 3. Så TAK :-)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Ohhhh Katrine – lakridser er min værste fjende. Så du skal ikke tro at jeg er hellig 😉

      😉
      Dejlig snart weekend

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Tak for endnu et godt og ærligt indlæg! Jeg har ventet i spænding på det! (Du har nævnt det for lang tid siden og jeg var nysgerrig eftersom du jo ser super godt ud!)
    //B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Jeg skulle lige finde energien til at skrive den – for det skulle ikke være halv hjertet – Så glad for den blevet taget i mod så godt 😉

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Loulou

    Kæmpe respekt herfra! Ja, vi er mange der kæmper med vægten. Jeg er den type, der næsten hele mit liv har været lidt buttet – det er jeg stadig – og haft perioder, hvor jeg blev større end bare buttet, for derefter at hanke op i mig selv og efter mange kampe endt på en fornuftig vægt igen. Nu er jeg på et punkt i mit liv, hvor jeg i flere år har haft en stabil og sund vægt, men har måttet acceptere, at jeg aldrig bliver en størrelse 0. Det er en befrielse efter mange år med evig dårlig samvittighed at finde en balance, hvor jeg kan leve sundt med plads til at “synde”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Der SKAL være plads til at synde. Ellers stinker det. Jeg hader når der er er nogen der siger at der er noget man ikke må spise. Forget it. For så æder jeg hele den plade chokolade som står foran mig. Jeg spiser chokolade og en eller anden form for sukker i løbet af dagen. Jeg kæmper med mad hver dag – og har lyst til at spise 24/7 så jeg kender følelsen. Jeg svinger ca 4 kg i vægt. Men det meste sætter sig på mine ben og El røv. ;(

      Vægten er bare noget lort – og mad smager jo så godt, hvorfor skal man så spare på det.??

      JEG EEEEEELSKER MAAAAD

      😉
      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TineLee

    Sikke en historie, men hvor er det godt gået 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Tak TineLee.

      Det var også en hård kamp – men den var det hele værd 😉

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er virkelig en fighter, Rikke! Damn! Tak igen for endnu en god personlig historie! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Meyer

    Fantastisk indlæg, tak for at du er så ærlig og deler det med os, stærkt gået!!!!! Elsker din blog og glæder mig hver dag til at læse den:)))))) tak søde Rikke:(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvilket fantastisk og ærligt indlæg. Jeg fik helt tårer i øjnene da jeg læste “Man vil så gerne være der for sine børn i lang tid og det skylder man dem egentlig også…” Jeg har selv lagt mine kostvaner/liv om, fordi at jeg følte at jeg skyldte dem at være mere tilstede, og ikke altid ligge under dynen med migræne 😉

    Dine indlæg er altid meget inspirerende, tak for det
    Klem fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Det er rigtig flot at du har taget den kontrol. Specielt når du laver så lækre opskrifter 😉 Men ja vi skylder vores børn det. Så jeg kæmper hver dag for ikke at falde i igen – for det er så nemt.

      Jeg lever for at spise – jeg spiser ikke for at leve 😉

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Sindssygt godt indlæg. Tror, at de fleste kan nikke genkendende til dele af din historie! Tusind tak, fordi du delte den på bloggen som er helt fantastisk – GODT arbejde, Rikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Tak Amalie.

      Det var også det jeg håbede i at jeg delte historien. Der er ikke noget værre end hvis man føler sig alene i verden med et problem ;( Så er det bedre at løfte i flok.

      😉
      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et indlæg, det er meget modigt at dele (den del af) din historie her på bloggen. Og jeg tror som flere har skrevet, også at alle kvinder kan nikke genkendenende til “kampen om vægten”.
    Du er for sej:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Insider

      Tusinde tak Ninna.

      Hvor er du bare sød. Det er sådan nogle kommetarer der varmer helt vildt og gir en lysten til at lave sådan nogle indlæg.

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martina

    Puha, den ramte hårdt!
    Jeg er en pige på 25 der de sidste 3 år af mit liv bare har været rigtig, rigtig bundulykkelig.
    Det startede da jeg næsten lige var fyldt 22, og var i “min bedste alder”. Den alder, hvor man skal feste, have det sjovt, være spontan – Ja, man skal leve livet.
    Men livet blev absolut ikke levet! Jeg kunne ikke forstå det. Jeg græd uden grund, var altid syg, blev meget indesluttet og vred og meget asocial.
    Jeg var en FULDSTÆNDIG anden, og jeg var bare skide bange. Jeg anede ikke var der skete. Jeg er 166 høj og har altid vejet omkring 55-57kg. Pludselig vejede jeg 75kg, og kunne hverken kende mig selv fysisk eller psykisk.
    November 2012 blev jeg så indlagt med en middelsvær depression. Føj tænkte jeg og var bare sindssygt flov.
    Jeg følte livet blev levet omkring mig, mens jeg bare var gået i stå. Oven i hatten begyndte jeg at få angst som en bivirkning til min depression.
    I dag, 10 måneder efter har jeg kæmpet, grædt, kæmpet, grædt, været vred, været glad, haft jaaa-oplevelser og buhuuuu-oplevelser.
    Nu mangler jeg “bare” at tabe 20kg. Så jeg forstår dig – jeg forstår dig virkelig.
    Godt gået Rikke, klap dig selv på skulderen, og jeg håber jeg indenfor det næste halve år kan gøre dig kunsten efter.
    For vi er ikke mere Martina og Rikke – vi er de nye forbedrede Martina og Rikke:) For man lærer skisme noget om sig selv og andre mennesker af sådan en turbulent tid i ens liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEW JEWELS // STRØM STORE..