LIFE // 1 ÅR..
Idag er det præcis 1 år siden at mit liv ændrede sig. Jeg har haft rigtig svært ved at den her dag nærmede sig for hvor blev tiden af – 1år er gået og det har stået på træning, behandlinger, sygehusbesøg og undersøgelser.
Jeg er normalt ikke typen der bliver trist og virkelig sådan har “The blues” Men dvalede lige i at tiden bare var fløjet så hurtigt forbi.
Måtte trække mig tilbage på messen flere gange og lige trække vejret. Ville jo så gerne bare ligne mig selv – tror dog ingen lagde mærke til noget, havde krudtet ansigtet godt. 😉
Der er sket så meget på et år, men mest for alle omkring mig, de har fået nyt job, babyer og forfremmelser. Hos mig er der sket det at jeg stadig er syg, jeg har startet bloggen og fået rettighederne til nogle forskellige mærker, som der kommer til at blive løftet sløret for her på bloggen –
Jeg er selvfølgelig nået langt, trænings mæssigt og benet begynder også og være bedre – hovedet døjer jeg stadig rigtig meget med, men træner det når jeg sidder og laver indlæg eller svarer på kommentarer. Jeg duer ikke til at sidde fast i et trummerum uden at rykke mig fremad, var også meget utålmodig som barn, der ville jeg også fremad, ville ikke bare sidde og se sød ud 😉
Jeg er gået fra et liv hvor jeg var “business lady” til et liv i joggintøj og fast dag hvor jeg hænger ud med de gamle nede på Thranehaven. Mens min hjerne stadig tænker mode og branchen. Der er dog ikke meget fashion og glamour over mit liv kun det jeg selv skaber med alle mine paillet outifts. Jeg kunne kun holde til at være ude i halvanden dag under modeugen – så var jeg tvugnet til at tage hjem og ligge mig, men de dage på messen var så dejlige, jeg nød dem i fuldedrag og jeg viste flaget, hvilket der var vigtigt for mig.
Det er jo sådan en livsændring, når en ulykke indtager livet også fordi at man bliver så træt af og høre på den ridsede plade der spiller når folk de spørg mig “hvordan går det”.
Jeg har ingen dato for hvornår jeg bliver “normal” igen – men det er dog mig der bestemmer at jeg kæmper videre herfra og aldrig lægger mig ned igen.
Udenpå ser jeg rask ud – men inden i tænketanken foregår der en masse støj. Jeg ved dog godt at med tiden skal det hele nok bliver super godt, men man tænker meget over hvad der skal ske med mig og om man overhovedet duer til noget mere ( hvilket jeg jo selvfølgelig ved at jeg gør) – men hvor meget kan man holde til og kommer man overhovedet tilbage 100 % og er den samme – den samme pige, den samme kæreste, den samme mor – og ikke mindst veninde. Men måske en anden heller ikke er så slem ( så vil jeg gerne være gift med Channing Tatum)
Jeg sætter stor pris på at mine veninder stadig er der, for de har godt nok også lagt øre til mange af mine sure opstød om hævede ben og ømme ankler. Det er jo svært for folk at relaterer til det for det er umuligt at forstå når man ikke har prøvet det. heldigvis må man sige for
det vil jeg ikke ønske for min værste fjende.
Jeg kæmper hverdag for at finde formlen på et nogenlunde fyldigt liv – og lever oftes som om jeg ikke fejler noget, jeg vil det hele på den halve tid og jeg nægter at accepterer at jeg er “syg” kranen griner tit af mig over hvor stædig jeg er og slæber afsted på indkøbsposer og kravler på stiger. men jeg vil ikke lade min sygdom få lov til at bestemme og styrer mit liv – det er mig der er i kontrol. Jeg ved jeg er på den rette vej, men jeg er ikke nået helt i mål – tror dog ikke der er langt.
Billedet er meget barskt, men igen meget sigende om hvordan jeg havde det. Det er et par timer efter min operation.
De kunne ikke vække mig efter operationen og da de fik liv i mig der trak jeg vejret 3 gange i minuttet, så jeg måtte have iltmaskine på.
Jeg er glad for at min mor tog de her billeder – selvom man da får lidt ondt i maven når man ser på dem. Men ellers ville jeg ikke have nogen mulighed for at vide hvordan jeg så ud. Jeg kan nemlig ikke rigtig huske noget og jeg garanterer jer at jeg var mucho skæv da billedet bliver taget.
Noget godt kom da der ud af noget skidt 😉
Husk at passe på når i skal over en vej, når børnene skal ud af autostolen og når du tror du “liiiige” kan nå det – Det betaler sig ikke Det kan ændre ens liv og familien forevigt.
Pas på jer selv i trafikken..
XX
R
Det er et godt, et modigt og et lærerigt indlæg. Jeg skriver en email til dig!