POSTKORT FRA DOMINICAN..

 ALT SKAL NOK GÅ Efter 4 dage, hvor jeg stort set ikke sov. Har snakket med alle jeg kunne indenfor hjemløse sektoren, udfyldte 7 ansøgninger om housing til Peter, googlet i flere timer på hotels.com – fandt jeg endelig et hostel hvor jeg fik Peter ind de næste 20 dage, så han kunne komme væk fra gaden og kulden. Kæft det er en sejer og kun takket være Jer derude❤

Sammen fik vi samlet over 35.000kr ind til at skabe Peter en fremtid væk fra gaden🙌🏼 Selvom husleje er dyrt i NYC (rigtig dyrt) så er det et kæmpe skridt i den rigtige retning og jeg har aldrig set ham SÅ glad længe💕 og aldrig mærket min kærlighed til Danmark og fra Jer til mig, så meget.

Ord kan ikke beskrive hvor meget det betyder at hjælpe et andet menneske i nød og det er noget jeg giver videre til Bella. Hun er så lykkelig over vi har fundet ham, da vi har brugt så mange timer/uger på at gå gader og stræder i vores område for at finde ham🙌🏼

Lektionen i det er: det varmer sjælen mere at hjælpe andre end at modtage selv. Vi skal lærer vores børn at egoisme kommer vi ikke langt med i livet, det er kun en “kort lykke” men empati og næstekærlighed lever forevigt❤

En tiltrængt ferie med familien og håbet om lidt søvn melder sig, men det eneste jeg kan tænke på er Peter ik kan få fat på mig her. Jeg må lærer at koble fra, bare lige de næste 7 dage❤ Han har det godt, han har tag over hovedet, mad i maven og væk fra gaden – og jeg har min familie lige her 💕💕💕💕💕 #savepeter

 

XX

R

JEG VILLE LYVE HVIS JEG SAGDE ANDET..

MAN SKAL JO IKKE VÆRE FALDT HELT AF TOGET for at opdage at I USA går det ikke så godt pt. For at sige det mildt, det går faktisk slet ikke særlig godt og nu har jeg fået så mange henvendelser fra venner, familie og rigtig mange på instagram der spørger, hvad vores tanker er om hele TRUMP og Iran situationen.

Well… Man skal som udlænding i et fremmed land, passe på med hvad man siger – og specielt på skrift. Mange lande tilkøber sig faktisk sådan et system der kan “scanne” alle folks meninger og færden på de sociale medier mm. så de kan følge med i “stemningen”.
I Singapore gjorde de det også, de havde enormt meget kontrol over lufthavnen feks. Så hvis nogen skrev dårligt om lufthavnen eller landet, så vidste de det med det samme. Dubai gør det og jeg er 99% sikker på at USA self´også gør det. Pænt fascinerende og også ret skræmmende.

Så folk kan altid komme efter en. Men ærligt I don´t really care. Jeg har en klar holdning til den beslutning TRUMP tog sidste weekend og jeg har også en klar holdning til hvordan jeg har det med at bo i USA og New York lige nu…

Det har jeg det faktisk ikke pisse fedt med. For Jer der ikke ved hvor jeg bor, så bor jeg i det område der hedder TriBeCa. “Triangle Below Canal Street” betyder det. Det er Lower Manhattan. Det vil sige min nabo er præcis der hvor tårnene stod. Man kan faktisk ikke komme tættere på end der hvor vi bor. M arbejder i én af tårnene på 55 etage og det gør jo ikke situationen meget bedre ; (

Det er som om man har set den film før ik? Fly + TriBeCa + tårne + kaos. Mange i udlandet vil nok tro at New York ER USA og for at gøre det nemt for dem selv, ramme USA hvor det virkelig gør ondt og hvor det allerede har gjort ondt. World Trade tårnene. Det er bare mig selv der skrupler og det er heller ikke sundt. Faktisk slet ikke!

Men når man har med en mand, der er totalt uden for pædagogisk rækkevidde, så bliver man bare lidt bange. For hvad gør vi så det her eventyr for, hvis man skal gå og være bange? Jeg føler ikke folk snakker rigtig meget om det, de tager det nok lidt mere roligt end jeg gør, og som min veninde sagde i går, hvis vores naboer i bygningen ikke panikker, så gør jeg det heller ikke og det har hun nok ret i.

I weekenden der tog vi til Brooklyn og var der hele dagen, bare for at være lidt væk fra Manhattan, og håbede på der var ingen i Iran der havde hørt om Williamsburg. Det område kan jeg altså virkelig anbefale. Hvis jeg var 30 år gammel og kom uden Bella, så havde jeg 1000% bosat mig der.

Sikkerheden er på sit max lige nu og der er mere politi end jeg har set længe. Jeg ved ikke lige hvad de skal gøre hvis der er noget der flyver, men det må man håbe de ligesom har styr på. Lige nu der må vi bare trække vejret dybt og håbe på det bedste.

Please pray🙌🏼

XX
R

SEE YA LATER ALLIGATOR // TUREN GÅR TIL..


(Picture: Pinterest)


JEG KAN SLET IKKE VENTE
Når man bor i varmen i 4 år, så kan man faktisk blive rigtig rigtig (rigtig) træt af den og mere crave en skitur. Men når man pludselig bor i et klima der minder om Danmark, så begynder man at længes efter varmen, specielt når man pludselig har samme farve som et stykke kopi-papir.

Min kære mand fylder 45 år den 11 Feb´og det eneste han ønskede sig i gave, var en tur et sted hen hvor der var varmt. Det fik han ikke, han får noget helt andet, så måtte han jo selv til tasterne😂 Så han har booket os en tur til Domican Republic og jeg har aldrig glædet mig så meget. Jeg har fået kendskab til AirHelp, så hvis vi oplever flyforsinkelse, så ved jeg hvor jeg kan søge information om hvilke rettigheder vi har. Har dog lidt dumme på over jeg har lagt mit badetøj i Danmark, da jeg tænkte, jeg slet ikke fik brug for det før til sommer. Well, H&M begynder vel snart at sælge det igen, hvis jeg kender dem ret ; )

Da jeg mødte M tilbage den 8 Dec 2006, der mødte jeg ham præcis 2-3 uger for sent, for hans mor og far havde nemlig givet hele familien en tur til Dominican Republic all-inclusive resort stil. Men da vi jo ligesom ikke var kærester da de bookede turen, så kom jeg heller ikke med. Noget lang næse da jeg stod der og vinkede farvel til ham og ham og resten af klanen dragede afsted på én af deres livs rejser. Der kom heldigvis en masse dejlige rejser med dem efterfølgende💞

Så om lidt over en mdr. der kan i finde mig på stranden her, måske med bar røv, det finder vi så ud af, men jeg skal i hvert fald have en stak bøger med og en masse spil, så skal der familie hygges. Kæft det bliver godt❤️ Vi skal bo på et helt nyt resort der hedder HYATT Ziva Cap Cana det er lige åbnet i Nov 2019, så tænker ikke det kan nå at blive slidt på så kort tid😛

HAR I NOGLE REJSER PLANLAGT DEN NÆSTE TID?

XX
R

TILBAGE TIL DER HVOR VI LOGGER PÅ WIFI..

VI ER RETUR I NEW YORK Vi nåede at være i DK fra den 21 Dec. – 1 Jan. Det var ikke mange dage, når man er vant til at være på juleferie i 1 mdr. Det kan virke helt fucked for mange, når man læser det, men når man bor i udlandet, så er det ferierne i DK man ser frem til og ikke mindst Bella. Vi nåede desværre at fange en god gang omgangssyge den 23 dec. så de næste 3-4 dage er meget i tåge og en tid vi tænker tilbage på, med sweatsuits og enormt meget Netflix.

Jeg føler vi har skuffet alle, da vi ikke nåede at se nogen af vores venner. Vores jul på fyn blev aflyst den 25 Dec og blev rykket til den 28 i en mindre version end hvad den skulle ha´været. Vi havde handlet ind i KBH og skulle have det hele med, men da der var mandefald og vi ikke ønskede at smitte resten af dem, så måtte vi forblive i sengen og indse at vores ferie bare var blevet til ren afslapning i Nordhavn ; )

Nu skal 2020 bruges på at finden vejen rundt i NY, booke en tur til Dominican Republic, modtage nye kjoler fra Month of May, finde en lille hundehvalp, bruge tiden sammen, spise på flere restauranter i NY, besøge flere seværdigheder, stres mindre, træn mere, find mere indre ro, elsk mere, skæld mindre ud, grin mere, løs flere gåder i “Escape rooms”, bliv bedre til at vige fra planen, indse det også er okay, drink mindre kaffe, mere citronvand, mindre sukker og spis flere nødder.

Accepter at det er okay ikke at opfylde én eneste at de ting på listen, men gør det bedste du kan og så kan man ikke gøre mere ; )

Håber i kom godt ind i 2020 og stadig har alle lemmer❤️

XX
R

HVEM SKAL MAN REJSE PÅ SAFARI MED??

HVEM, HVAD, HVOR.. Når man rejser på skiferie eller solferie, så er det ikke så svært at finde ude af, men når man skal på Safari, så er det altså lidt mere kompliceret. Der er mange om buddet og det kan ærligt være en jungle, da man jo ikke vil vælge en dårlig løsning, her har man kun ét skud.

HVEM SKAL MAN REJSE MED? Vi har booket igennem NYATI rejser, de har stået for næsten det hele og Sanne der var vores kontakt person, har været til kæmpe hjælp og vi har nok også ringet til hende lidt mere end de fleste ; )

HVOR LANG TID SKAL MAN VÆRE UDE I GOD TID? Farfar har booket denne rejse for 2 år siden, det var den første ledige uge vi kunne komme til. Så man skal ikke forvente at kunne booke 6 mdr. før man skal afsted, men hvis man er flexi med afrejsen, så er det nok nemmere.

FLY? Dem skal man ikke få til at booke fly, gør det selv, for ellers finder de bare billige skod billetter og det gider man ikke, trust me, turen er lang nok i forvejen.

HVEM SKAL MAN FLYVE MED? Emirates er et virkelig godt bud. Man flyver fra København – Dubai – Johannesburg – Hoedspruit (hvis man vælger SydAfrika) – så kan man så lige adde fra New York for vores vedkommende, shit det var en lang rejse, tror vi var oppe på 36 timer i alt. Snork..Zzzzzz!

HVOR SKAL MAN REJSE HEN? Der er mange muligheder, med NYATI kan du vælge Dubai, Zanzibar, Mauritius, SydAfrika mm. Vi valgte SydAfrika da det var min svigermors største drøm, hun nåede desværre ikke at komme med på turen, da hun gik bort sidste år, tror sgu ærligt også hun havde været pisse bange for alle de dyr og havde skreget op, når elefanterne kom tæt på.

HVORNÅR SKAL MAN REJSE? Vi rejste her i slut Okt / start Nov. Det var et okay tidspunkt, men måske noget Maj mdr. hvor det ikke er for varmt eller for koldt, for dyrene kommer kun frem, hvis de føler vejret er til det. Jeg aner ikke hvor de går hen når det regner, men pist væk er de. Noget vi har brugt meget tænke tank på ; ) Men deres årstider er jo byttet om, så de har vinter når vi har sommer og omvendt.

HVOR GAMLE SKAL ENS BØRN VÆRE? Vores datter er 10 1/2 og det synes jeg er genialt, man skal ikke tage en baby med på safari, for de kan ikke “holde kæft” og man kan altså ikke “jagte” løver hvis man har en unge der skriger, så bliver du spist og så “dør baby”. De skal have en alder hvor de kan holde til tempoet, for det er højt og det er psycho hårdt. At stå op kl 5.00 og komme i seng kl 22.00 der skal altså noget overskud til. Man kan goldt vælge at være 50% på safari og så være hjemme resten af tiden, men GAME DRIVE som man kalder det, det er jo incl. i prisen ALT andet koster penge ud over det – ej, så var BUSH WALK også med i prisen, det er når man går ud på Savannen til fods, og der var Bella også med. Man skal være 11 år og det var hun næsten. Det vurderer de ud fra modenhed og ansvarsfølelse og der gik Bella lige igennem og var på samme niveau som os andre.

PRIS?: Nu har jeg ikke selv betalt vores tur, det var en gave fra mine svigerforældre. Men det er dyrt og det er rigtig dyrt… Nu skal det også siges vi boede i vores egen hytte hvor der var plads til 14. Havde kok, maides, egen Ranger i alle 7 dage. Vi fik 3 måltider om dagen vores kok Simon serverede for os og der var ALL inclusive på drikkevarer. Der manglede INTET.

HER ER HVAD NYATI SKRIVER OM CHEETAH CAMP:

  • NYATI Cheetah Camp er en eksklusiv privat safaricamp på 500 m2 med plads til 12 voksne og 2 børn
  • Campen ligger på første række til Olifants River og Sydafrikas berømte Kruger National Park
  • Her tilbydes privat luksussafari i verdensklasse med privat chauffør/ranger og kok
  • Safariprogram samt alle lokale drikkevarer og måltider er inkluderet, og I sætter selv tempoet, så alle generationer kan være med

Privat safari i luksus

Er I en gruppe på mellem 8 og 14 personer, der ønsker jeres egen private safarioplevelse i luksusklassen er NYATI Cheetah Camp stedet. Her får I jeres helt private safaricamp på 500 m2 med privat kok, chauffør og privat safariprogram. Drømmer I om ”Big 5”-safari eller måske små, spændende ture i eget tempo, så yngste og ældste generation også kan være med? I cheetah-campen kan I selv bestemme tempoet på jeres safariophold.

Opholdet på NYATI Cheetah Camp er alt inklusiv, dvs. både safariprogram, alle måltider og lokale drikkevarer er inkluderet hjemmefra. Jeres køleskabet bliver fyldt op med diverse sodavand og øl, mens barskabet bliver fyldt med skønne sydafrikanske vine og spiritus. Det vil også være muligt at tage den lille gåtur op til hovedlodgen, hvor der er adgang til bar, lounge og poolområde for de, der ønsker mere selskab.

Egen pool, grillplads, panoramaudsigt og kok

Cheetah-campen er NYATI’s mest eksklusive lodge. Det er en selvstændig lodge beliggende på NYATI’s jorde – kun få minutters gang fra hovedlodgen, men med tilpas afstand herfra til at kunne sikre en adskilt og privat atmosfære. I campen har I fred, ro og privatliv. Nyd livet ved jeres egen pool og følg med i dyrelivet fra jeres private, møblerede terrasse, der har panoramaudsigt over bushen og Olifants River. Her kan I være sammen og dele dagens oplevelser, når I kommer hjem.

Jeres kok trakterer med kulinariske oplevelser tilberedt af delikate lokale råvarer både morgen, middag og aften, også når I er på safariture, bliver der dækket op på ægte Blixen-maner med hvid dug osv. I kan roligt glæde jer til det sydafrikanske køkken. Campen har også privat boma, som er en afrikansk grillplads, hvor jeres private kok vil servere aftensmåltiderne to gange om ugen.

Safarioplevelser i eget tempo med privat chauffør

På alle NYATI’s safarirejser har vi inkluderet et stort safariprogram, som viser det bedste Sydafrika har at byde på. Har I særlige ønsker til jeres ferie, kan I supplere dette program fra en bred vifte af tilkøbsaktiviteter. Alle jeres inkluderede safariture er private, så I kan selv bestemme, hvor længe I vil være på tur. Jeres chauffør/ranger gør alt, hvad han kan for at opfylde alle jeres ønsker. ”Big 5” safari i åben jeep? Safarivandringer? Solnedgangssafari? Eller måske et par tilvalg som en tur i luftballon henover bushen eller en runde golf blandt de vilde dyr? Ved ankomst vil I få lavet jeres helt eget program, som er tilrettelagt i forhold til de inkluderede safariture og jeres ønsker til tilkøbsture.

NYATI Cheetah Camp er velegnet til alle aldre

Cheetah-campen er velegnet til alle aldre, og fx et oplagt valg for vennegrupper eller flere generationer, der fejrer rund fødselsdag, sølvbryllup eller en anden mærkedag. Er I flere end 14 personer kan vi reservere hele eller dele af NYATI Safari Lodge, så I kan komme på en privat luksussafari som gruppe. Kontakt os, så vi kan præsentere ideer, muligheder og priser.

  • 2 villaer på tilsammen 500 m² med i alt 14 sengepladser (I skal være mindst otte fuldt betalende gæster for at leje NYATI Cheetah Camp)
    • Cheetah 1: Villa Suite på 300 m² med tre store dobbeltværelser (svarer til 1½ Olifant Villa Suite 2 – læs evt. mere om Olifant villa suiter her)
    • Cheetah 2: Villa Suite på 200 m² med et stort dobbeltværelse og to mindre dobbeltværelser (svarer til Olifant Villa Suite 1,3,4 & 5)
  • Egen opvarmet pool
  • Stor privat møbleret terrasse med panoramaudsigt over bushen og Olifants River
  • Privat Boma (udendørs afrikansk grillplads)
  • Store opholdsstuer i begge Cheetah-villaer med pejs og fuldt udstyret køkken
  • Kingsize-senge i de fem master bedrooms, der er udstyret med to madrasser og to dyner
  • To enkeltsenge i det sjette soveværelse med egne dyner, puder osv.
  • Privat toilet, dobbelt håndvask og bruser både indendørs og udendørs til hvert værelse (de to mindre soveværelser i Cheetah Camp har dog fælles indendørs bad & toilet og det ene master bedroom har ikke udendørs bad)
  • Tykke håndklæder, badekåber, hårtørrer og diverse toiletartikler på badeværelset
  • Aircondition, loftsvifte, el-varmetæppe og indbygget myggenet
  • Sikkerhedsboks, telefon og adapter til europæiske el-stik
  • Satellit TV
  • Køleskab
  • Gratis te- og kaffefaciliteter
  • Gratis trådløs internetadgang
  • Vaskeservice mod betaling

Opholdet inkluderer lokale drikkevarer, alle måltider tilberedt af privat kok, drikkevand fra egen kilde og et fuldt safariprogram i egne åbne safaribiler med privat chauffør/guide.

Da cheetah-campen lejes af private grupper, er der mulighed for at tage børn med i alle aldre her. Man skal dog være opmærksom på at børn under 6 år vil skulle køre i lukkede biler i Kruger National Park, og børn under 12 år vil ikke kunne komme med på bushvandringer i det fri af sikkerhedsmæssige årsager.

Pris per person. 19.995,- med fly – 15.995,- uden fly.

LÆS MERE HERE.

OBS: Vær opmærksom på dette er ikke normal safari, dette er den vildeste luksus safari vi har været på og det var som sagt en gave fra mine svigerforældre, noget vi skulle have oplevet sammen, det blev desværre kun 8 ud af de 9 der nåede med på turen, og det kan virke meget ekstremt for mange vi har valgt at være på sådan en dyr tur og det forstår jeg så godt, og det er der ikke mange i hele deres liv der får råd til. Jeg er selv fra 5800 Nyborg, så ved godt denne slags penge, får man ikke lige lagt til side til en gang dyrekiggeri. I get it! Men dette var en speciel årsag til vi skulle afsted, og det var SÅ magisk at være der.

////

HVAD KAN MAN ELLERS LAVE UD OVER SAFARI? Der er mange ting man kan lave. Vi var på Boat Safari og ATV´s. Man kan også tage til Kryger Park og se på flere dyr, dette er dog en heldagstur. Så kan man tage på Bush Walks og se dyrene til fods, man kan flyve i luftballon – det skulle vi ha´været, men grundet vejret blev det aflyst, så ærgerligt ; ( Men der er flere ting, det koster bare og det er sgu ikke helt gratis. Jeg ville klart droppe Boat safari, det var ikke særligt godt, men hvis man har benzin i blodet, så skal man tage på en ATV tur hvor man kan drøne rundt blandt dyrene.

HVAD BESTÅR EN DAG AF?

Kl 5.00 Kaffe

Kl 5.30 GAME DRIVE den første safari tur på dagen.

Kl 9.00 Er du hjemme igen.

Kl 10.00 Morgenmad.

Kl 10.00-15.00 Kan du lave hvad du har lyst til. Slappe af ved din pool eller drikke dig i hegnet ; )

Kl 15.00-19.00 GAME DRIVE Vol. 2 – Der er du ude igen og se på dyr og jagte The Big Five.

Kl 20.00 Er der middag og så er du ellers selv herre over hvad der skal ske, du skal bare op igen næste dag 4.45

Du kan så vælge at skræddersy din egen dag, vælge noget fra, vælge noget til. Vi valgte selv, da vi havde vores eget personale, men er du ikke i Cheetah Camp, så skal du lidt mere følge deres skema.

Det er og bliver nogle lange dage, så tænk dig om hvis du har små børn med og ældre mennesker, de skal kunne holde til noget, for det er ikke for svage mænd og kvinder. Men damn det er en fed oplevelse. Kunne tage tilbage LIGE NU og gøre det hele om igen❤️

LÆS HER HVAD DU SKAL PAKKE NÅR DU SKAL PÅ SAFARI.

XX
R